Temperatur på verdenssituationen
Følgende fremstilling stammer fra et oplæg på Omnia Festival 2. august 2025, en smuk og venlig endagsfestival i Københavns Nordhavn. Lokaliteten var Tunnelfabrikken, en af de små oaser midt i et af det store industrielle landskab af brutal grimhed. Festivalen var så velorganiseret, at selv en gang styrtregn fra starten ikke kunne rokke ved succesen.
Vi tager temperaturen på verdenssituation med en fly-over af den situation eller mentale tilstand, vi oplever globalt som mennesker.
Det gør vi ved først at dykke ned i snavset for at undersøge landskabet.
Derefter stikker hovedet op over vandet og ser på, hvordan der bliver svømmet, og hvordan de normale attituder er til tilstanden og landskabet.
Til slut ser vi på de unormale og mere lovende attituder til at overleve med forstanden og livet i behold og til at komme videre.
Vi starter med 20 grove generaliseringer. Vi bliver nødt til at tage løgpilningen af verdenslandskabet og tilstanden med et gran salt. Vi generaliserer for at kunne tale om det vel vidende, at det specifikke er langt mere varieret. Og vel vidende at vi gerne vil væk fra dette efterhånden dystopiske landskab.
Vi er nødt til at skaffe os af med de store illusioner og punktere dem. Men vi skal ikke ende som triste desillusionerede mennesker ovre i det ene hjørne. Der er stor grund til optimisme, selvom der er mange forhold, der råber på pessimisme. Vi må insistere på at være nærmest kynisk-ukuelige i vores optimisme.
Verden befinder sig i en afgørende krise i disse årtier. Alting har tilspidset sig. Der er meget, der tilsyneladende trækker i den forkerte retning. Økonomien er i krise. Der er politiske og sociale kriser. Der er kunstige og stærkt arrangerede militære kriser. Men bag det hele ligger en global åndelig krise. Her menes der ikke blot, at folk er blevet ugudelige i en-eller-anden kirkelig forstand (det er de også), ej heller i en eller anden fluffy newage-forstand. Det er en etisk krise. Vi er ikke længere i stand til at forholde os etisk til det, der bliver budt os. Her taler vi især om de, der har møvet sig ind som denne verdens ledere. Lederskab er stærkt forurenet af mangel på etik.
Et tysk analysefirma undersøgte for omkr. 10 år siden, hvad de største problemer i verden var.
Korruption kom ind på en klar førsteplads.
Dette udvalg af 32 kendte lederhoveder – måske du ikke kender dem alle sammen – er alle sammen stang-korrupte. De samme gælder også de regeringer/administrationer og institutioner, de repræsenterer.
INGEN af dem træffer beslutninger eller kommer med udtalelser, som de selv har begået.
ALLE er frontfigurer, der gør, som der bliver beordret fra baglokalet af deres opdragsgivere.
Hvori består deres korruption? Vi starter øverst til venstre og lander nederst til højre:
George W. Bush:
Neocon-præsident, løj om 9/11, løj om Saddams masseødelæggelsesvåben, startede den første af syv planlagte krige med syv lande de næste syv år (det blev så forsinket) i Mellemøsten, Nordafrika og Vest- og Centralasien. Og da Bush den Dumme er den første på listen, lad os bare gentage: Han gjorde intet som helst, han var bare den kludedukke, der dansede up-front.
George H. W Bush:
Tidligere CIA-direktør (allerede her behøver man ikke at sige mere), annoncerer New World Order i 1990, medvirkende allerede i Kennedymordet i 1963 og senere bagmand til mordforsøget på Reagan, involveret i Iran-Contra-skandalen, havde er korps af professionelle mordere omkring sig kaldet Operation 40, manden der var inde i Reagan, da han blev dement og senere inde i sin søn Bush den Dumme …
Hillary Clinton:
Den mest korrupte kvindelige politiker nogensinde, sammen med Bill involveret i svindel og humbug allerede som senatorpar i Arkansas, skyldig i 30+ politiske mord (to be arkansas’ed betyder, at man havde business med Clinton-mafiaen og ikke overlevede det), involveret i Whitewater-skandalen i det hvide hus, kørende The Clinton Foundation, som er et omfattende velgørenhedssvindel- og pengevasker-foretagende, involveret i en stribe politiske svindelnumre og fake lawfare-aktioner mellem 2016-20, …
Bill Clinton:
Alt, hvad der er sagt om Hillary, gælder for Bill, involveret i organiseret kokaintransport fra Mellemamerika via lufthavnen i Mena, Arkansas, godkendte overfaldet på Jugoslavien og Serbien baseret på løgnagtige præmisser – der fandt aldrig massakrer sted i Pristina, Kosovo, manden der fik suttet cigar af Monica Lewinsky som afledningsmanøvre for langt større sager, hang ud med Epstein på hans pædo-ø og fik suttet hele kasser af cigarer.
Barack Obama:
Svindlede om sit manglende amerikanske statsborgerskab, svindlede med sin og sin ‘kones’ (læs mands) seksuelle observans, svindlede sammen om de to børn, der ikke var deres, opdraget og dannet af Chicago-mafiaen, startede flere krige end sin forgænger og fik Nobels Fredspris for det, dronebombede både civile og amerikanske statsborgere udenlands, indførte Obama-Care, der var en beskidt lokumsaftale med forsikringsselskaberne og en katastrofe af et socialt tiltag, har skrevet al løgnen ned i sin bestseller af en selvbiografi.
Læs: Nobels Fredspris – en politisk joke
Joe Biden:
Hele Biden-familien er korrupt, de modtog bestikkelse fra korrupte ukrainske oligarker, ravede på små piger for åben skærm, modtog bestikkelse fra Kina, placerede sin depraverede junkie af en søn i ukrainske olieselskaber, foretog sig i sin ekstreme korrupthed absurde ting, som f.eks at lade amerikanske borgere i stikken, da USA i huj-og-hast forlod Afghanistan og forærede Taleban for 80 milliarder $ avancerede våben, som kineserne senere konfiskerede, så det var altså et aftalt spil, kørte næsten den samtlige amerikanske økonomi i sænk og gav bolden videre til Trump 2.0, så han efter aftale kunne gør jobbet færdigt.
Donald Trump:
Samlede bolden op fra Biden og smadrer nu fuldstændigt den amerikanske økonomi, hvilket trækker store dele af verdensøkonomien med, har aldrig betalt sine regninger som korrupt-ryggesløs ejendomshandler-typhon, hans daværende kone Ivana kørte hele foretagenet, og hun blev myrdet ved at blive skubbet ned af en flytrappe, tætte forbindelser til Jeffrey Epstein og hans blackmail-pædo-operation og blokerer nu for offentliggørelse af de belastende dokumenter og videoer, tætte forbindelser med zionist-mafiaen, medskyldig i folkemordet i Gaza, truer nu alt og alle med krig og sanktioner – og døde i januar 2020 i sin familieresidens i Bedminster, New Jersey af prostatakræft, så skikkelsen, der dukker op på skærm og bag talerstole, er ikke Donald Trump men en maskeret skuespiller. Han er altså en bedrage selv efter sin død. Vi kan forvente, at han officielt dør, og at J.D. Vance efter planen som vicepræsident kommer ind for at glatte alle hans ugerninger ud.
Læs: Folkemord, Epstein og omegn
Nicholas Sarkozy:
Medvirkende til overfaldet på Libyen og mordet på Muammar Gaddafi, hvor franske firmaer stjal den enestående vandteknologi (The Man Made Project), hvor Libyen fra at være det mest velstående og velfungerende land i Nordafrika og den arabiske verden blev et sønderskudt land, guldreserverne blev stjålet, verdens reneste olie blev stjålet, Tripoli blev udskibningshavn for stjålne våben på vej mod næste overgreb: Syrien. Sarkozy er en af de få statsledere, der er dømt for korruption, men det ikke noget af det ovennævnte, som han burde være dømt for. Ingen statsledere i verden bliver dømt for deres egentlige forbrydelser mod menneskeheden.
Emmanuel Macron:
Spyttet lige ud af Rothschild-finansimperiet, præsident i 2. runde via valgsvindel, som 75% af franskmænd siger: vores politikere er korrupte – han var nødt til at valgsvindle, for millioner af franskmænd har været på gaden imod hans totalitære regime, og han var vel vidende om den serie af fake terrorevents, der har været i Frankrig og er nu havnet i Obama-dilemmaet, for hans kone er en mand.
Angela Merkel:
Så meget må man give hende: Hun blev nødt til at indrømme, at Minsk-forhandlingerne, hvor Tyskland spillede en rolle, var et svindelnummer for at krigen i Ukraine kunne udvikles. Kendt for at entusiastisk at invitere et uhæmmet antal yngre mandlige indvandrere i den våbenføre alder med single-status ind i Tyskland, hvilket startede en heftig bølge af voldtægter mod tyske kvinder. Et ubekræftet rygte er, at hun at Adolf Hitlers datter … så den lader vi ligge.
Olaf Scholz:
Fortsatte ufortrødent i Merkels fodspor: eskalering af den USA- og NATO-skabte proxykrig i Ukraine mod Rusland, en besynderlig selvdestruktiv sabotage mod det tyske industrisamfund bestående at ødelægge tysk energiforsyning, der røber, at han er en 5. kolonnemand for andre interesser end Tysklands. Som tidligere borgmester i Tysklands power-house af en handelsby Hamburg er hans bedrifter som kansler helt absurde. Den mest upopulære kansler nogensinde (valgsvindel?).
Hans efterfølger Mertz prøver nu at overhale ham indenom ved at slagte det tyske velfærdssystem og de sociale programmer til fordel for oprustning og nye krigsforberedelser mod Rusland.
Christine Lagarde:
Præsident for den IMF, den Internationale Monetære Fond, der er et Rothschild-organ (Den Blå Drages Orden), og er kendt for dets måde at infiltrere og korrumpere lande i Udkantsverden, så de bliver evigt forgældede – jf. John Perkins’ bog Confessions of an Economic Hitman. Hun er korrupt alene i sin egenskab af forkvinde for en sådan dybt kriminel organisation.
Klaus Schwab:
En af de mest betændte og magtfulde skikkelser i det globalistiske Deep State-netværk. Søn af en nazi-general, der kørte udryddelseslejre, søn af en mor, der hed Rothschild til efternavn, stifter af den drakoniske tænketank og globalistforum World Economic Forum, der solgte globalisme = globalfascisme på steroider – i 2030 ejer du intet, og du er lykkelig, det store globale reset (læs: magtgreb) og build-back-better = revolution (re-volo: at rulle tilbage). Det var hans barn WEF, der arrangerede den store simulationsøvelse i 2019 i New York ved navn Event 201, hvor man trænede i Operation Nedlukning. Han medvirkende til etablering af et ‘partnerskab’ med en anden korrupt megaorganisation FN.
Tedros Adhanon:
Blot som generalsekretær i WHO er han korrupt, da WHO er et privat interessentskab af medicinalindustrien, Bill & Melinda Gates Foundation og Det Kinesiske Kommunistparti (Kina producerer 90% af verdens medicinpræparater og medicoteknisk udstyr). Myrdede en million+ af sine egne landsmænd i Etiopien, men de tilhørte jo bare den anden stamme i landet. Medvirkende til skandaler sammen med Bill Gates om forurening af vacciner med HIV-virus. Ingen forudsætning indenfor sundhed, hvorfor han blev skønnet velegnet til at repræsentere en NGO-organisation, der poserer som overstatslig autoritet indenfor sundhed.
Ursula von der Leyen:
Burde være dømt for korruption, da hun samme med sin mand har misbrugt EU-midler, ALT ved damen er korrupt, og hun har lige givet Donald Trump et blowjob ved hans infamøse besøg i Skotland, hvor hun fuldstændig lagde sin numse i pulehøjde på EU’s vegne. Hun poserer som præsident for et fiktivt land (EU), der ikke er et land og har derfor ikke en præsident men er en ikke-demokratisk milliardærklub af kommissærer, der har indsat sig selv.
EU har aldrig været et europæisk projekt men et amerikansk projekt til at kontrollere Europa.
Læs: EU’s fascistiske bagland
Justin Trudeau:
En helt igennem fake person indsat af WEF som en af de unge ‘influencers’, der er 100% styrbare, fordi de er historieløse, ryggesløse og skrupuløse, mens de får tilfredsstillet, at de er ambitiøse – deres ambitioner går udelukkende på egen karriere og magt. I sagen om truckerprotesten under Operation Nedlukning viste han sit sande væsen som lignende statsledere i England, Australien og New Zealand, hvor den nye koordinerede totalitærbølge blev udrullet. Mr. Blackface kunne ses i videooptagelser ved sjove parties iført racistisk negermaske. Hvad skulle det lige til for?
Marc Carney:
En meget farlig og snedig Deep State-haj, Goldman Sachs-mand, tidligere direktør for Bank of England nu valgsvindlet premierminister i Canada, hvor han er sat til at udføre sin opgave for glabal-fascisterne.
Winston Churchill:
Den mest korrupte britiske premierminister nogensinde, hvilket skaffede ham status som udråbt nationalhelt. Imperiet belønner altid sine tjenere. Medvirkende som ung officer i Boerkrigen i Sydafrika til massakrer på boerne, medvirkende som medlem af Overadmiraliteten i 1. Verdenskrig til sænkningen af passagerskibet Lusitania for ved et falsk flag og selvskadeprojekt at bringe USA ind i den krig, som englænderne ikke kunne vinde selv (USA = imperiets muskelhund). Blev sat til at starte 2. Verdenskrig af zionisterne (dokumenteret i hans brevveksling med Chaim Weitzman, leder af den zionististiske verdenskongres), fordi han havde levet ekstremt over evne i sit landslot med 20 tjenere og en gæld på 20 millioner £, hvorefter en globalistisk tænketank af finansfolk og industrialister ved navn Focus træder ind og tilbyder ham at kompensere ham … han skal bare lige gøre noget ‘godt’ for dem også. To kernecitater er ‘Dette er ikke en krig mod Nazityskland, dette er en krig med selve det tyske folk‘ og ‘Disse indere fortjener at dø, for de er for dumme og lavtstående til at overleve‘ = det Britiske Imperiums grundattitude overfor udkants-undermenneskene.
Tony Blair:
Manden, der blev sat til at smadre det britiske Labour-parti, manden der sammen med Bush Junior (og Anders Fogh) løj om Irakkrigen og Saddams masseødelæggelsesvåben, manden der var fuldt informeret og den fake hændelse og terrorevent i London Subway, der skulle hælde mere benzin på bålet til Bush’ krig mod terror, manden der efterfølgende hang ud med den albanske mafia, der indtil for nylig har styret den største pengetrust (Global Trust), hvor alle penge fra de globale mafiaer blev hvidvasket.
Kong Charles:
Manden der hang ud med stjernepsykopater og pædofil-pervs som entertainer Jimmy Savile og biskop Peter Ball. Manden der var medvirkende til mordet på sin egen kone. Manden, der døde i 2024, så selv efter hans død er han et svindelnummer.
Boris Johnson:
Manden, der mødte op i Ukraine, da den ligeså korrupte præsident Zelenskyj var ved at indgå fredsaftaler med russerne, hvor Boris så prikkede ham på skulderen og sagde: Glem alt om fred Volodymyr, vi vil ikke have fred, vi vil have krig, ikke sandt. Nåe det var bedre … (fiktivt citat, faktisk hændelse). Manden, der gav Operation Nedlukning fuld skrue.
Keir Starmer:
Han fulgte nydelig i fodsporene på en fin tradition af prime ministers, der opererede på vegne af The Establishment, der absolut ingen medfølelse har med det britiske folk. Han er ét stort blowjob på Donald Trump, og nu puster han sig op om, at England skal i krig med Rusland, Iran, Kina … for det siger Trump. I hans regi ser vi et totalitært og dysfunktionelt England opstå. Lige nu er politiet blevet beordret til at arrestere og fængsle folk i op til 14 år for at udvise sympati for palæstinensere og antipati for det israelske folkemord i Gaza.
Joseph Ratzinger (Benedict X)
Den første pave, der nogensinde er steget ned af stolen før tiden. Han kom aldrig siden udenfor Vatikanets mure, for der ventede ham et stribe retssager med anklager om pædofili.
Jorge Mario Bergoglio (Francis I)
Jesuit – allerede det kvalificerer ham som korrupt – medvirkende under Den Beskidte Krig / Operation Condor i Sydamerika som biskop i Buenos Aires til et tæt samarbejde med fascist-juntaen. Var med i det komplot, der satte Ratzinger af stolen. Han har via sine ‘woke’ udtalelser og dekreter gjort større skade på den katolske kirke end nogen anden.
Læs: Så døde den gamle
Læs: Den sorte pave
Joseph Francis Prevost (Leo XIV):
Spyttet direkte ud af den samme Chicago-mafia som Barack Obama, indsat som pave af Trump-teamet, for han er deres mand. Hans korrupte ugerninger er endnu i støbeskeen, men han kommer ligesom Bergoglio også ud af Den Beskidte Krig blot fra Peru.
Anders Fogh Rasmussen:
Hans store politiske forbillede var Tony Blair (allerede her …). Han løj om Irakkrigen sammen med Bush og Blair. Han medvirkende til at banke de Østeuropæiske lande på plads i forbindelse med EU-udvidelsen. Som tak for løgn og ugerning fik han en NATO-kasket, så han kunne medvirke til flere ugerninger som f.eks at nakke Gaddafi og Libyen på vegne af USA, Frankrig, Saudiarabien og Israel og bringe Danmark ud i krig med lande i verden, vi INTET udestående havde med, og som danskerne dårligt nok havde hørt om … for det sagde NATO og USA, at de syntes, vi skulle gøre.
Lars Løkke Rasmussen:
Som statsminister holdt han hof på bagsiden af Christiansborg hver fredag eftermiddag aften, så Axelborg-landbrugsmafiaen kunne få deres udenomsparlamentariske særaftaler.
Helle Thorning-Schmidt:
Gift med søn af en af britisk Labours mest korrupte politikere Neil Kinnock (æblet falder ikke langt fra stammen), solgte sammen med den korrupte finansminister Bjarne Corydon DONG Energy til finanssvindel-firmaet Goldman Sachs for halvdelen af dens pris, så de senere kunne sælge det til den fulde pris. Havde samme rolle som Tony Blair: at omskabe landets arbejderparti til et globalist-organ. Sørgede efter DONG-sagen for at afmontere offentlighedsloven, så befolkningen ikke længere kunne få adgang til at tjekke det egentlige grundlag for (korrupte) politiske beslutninger ud.
Bjarne Corydon:
Vi har sagt næsten alt om Bjarne i forbindelse med Helle Thorning. Bjarne blev efterfølgende belønnet af Goldman Sachs med en højt betalt retræte-post i et af deres finans-konsulentfirmaer og senere som Chefredaktør for Dagbladet Børsen – og bygningen Børsen er sørme lige er brændt ned … ingen direkte sammenhæng der (?).
Mette Frederiksen:
Vil muligvis i eftertidens historie blive beskrevet som den mest korrupte danske politiker nogensinde.
Som partiformand før posten som statsminister måtte de isolere hende fra underordnede medarbejdere i partiorganisationen, for eller gik hun grassat på dem (et psykopatisk træk?). Hendes medvirkende rolle i Operation Nedlukning var stærkt foruroligende, og et af hendes udsagn var: ‘Der er ikke længere plads i det danske samfund til folk, der ikke vil lade sig vaccinere’ – GLEM HENDE ALDRIG FOR DET !! Hun fik navnet Slette Mette, da hun (ligesom Hillary Clinton) slettede sine emails i forbindelse den besynderlige sag om mordet på 17 millioner mink – hvad skulle det egentlig til for? det have i hvert fald ikke noget med folkesundhed og smittefare at gøre, og de veterinære myndigheder havde utvetydigt gjort opmærksom på det. Medvidende og -virkende til bombningen af North Stream-pipeline med en mini-nuke, og som talsmand for EU (medio juli+ 2025) stiller hun sig op på vegne af NATO og USA og sværger til oprustning af Europa i EU-regi, hvilket i sagens natur betyder, at man er nødt til at ofre de sociale programmer. Om et par måneder halveres ydelsen til folk på overførselsindkomst for at få råd til krig. Er ved flere lejligheder set kamera-kissemisse med Volodymyr Zelenskyj.
Benjamin Netanyahu:
En af hovedårsagerne til folkemords-svineriet i Mellemøsten er, at hvis ikke Netanyahu kan legitimere sit livslange præsidentskab baseret på dette 70 år+ gamle frygtscenarie med stakkels Israel og alle dets onde naboer, så bliver han som ekspræsident stillet for retten for en stribe korruptionsforhold.
Læs: En morderstat ved vejs ende
Volodymyr Zelenskyj:
Denne lille opblæste gnom af en b-skuespiller er indsat som følge af et neocon-CIA-statskup i 2014. Han har forlænget det morderiske overgreb mod den russisk-talende befolkning i Donbass-regionen (1/3 af befolkningen i Ukraine), forbudt dem at tale deres eget sprog, forbudt alle medier, der ikke eftersnakker hans regime, hænger ud med de nazist-fascistiske militser Right Sektor og Azov-brigaden og har sørget for, at 20 millioner ukrainere enten er døde eller har forladt landet. Han er ikke-legitim som præsident, da han aflyste de seneste valg under påberåbelse af en undtagelsestilstand – som han selv har skabt. Har raget til sig med penge fra den ukrainske nationaløkonomi og indsat det på sine bankkonti, og han har medvirket til det pengevaskeri, som det i forvejen korrupte Ukraine var, hvilket bl.a består i videresalg af de mange våben, der doneret af stupide politikere i Vesten – disse våben dukker nu op alle mulige steder i Udkantsverden.
*
Efter denne længere smøre, der stadigvæk kun er elevatorversion af det væld af korrupte tiltag, som blot dette begrænsede udvalg af korrupte ledere har leveret, er spørgsmålet så:
hvad er der egentlig galt med dem, er de bare syge inde i hoderne?
Svaret på det spørgsmål blev leveret af en polsk psykiater, der i 1980’erne startede en undersøgelse baseret på spørgsmålet: Hvad er egentlig ondskab i politik? Alle indbyggere i Østblok-landene vidste, hvad politiske ondskab var, for det havde de oplevet dagligt på deres egen krop i mellem årtier og 70 år. Men der var ingen videnskab bag denne selvindlysende folkelige erkendelse, for begrebet ondskab havde man overladt til kirken at formulere sig om.
Så Andrew M. Lobaczewski samlede et team af tværfaglige forskere fra flere østlande, og forskede under meget svære betingelser – det var stadig under Den Kolde Krig, hvor psykiatere ikke måtte forske i den menneskelige psyke, med mindre det var med systemets godkendte pavlovske-behavouristiske metode, hvor psykologi-psykiatri havde to praktiske formål: at kontrollere folks sindelag og tjene som våben mod kritikere at systemet og legitimere, at de blev buret inde i sindsyghospitaler.
Det helt korte resumé af forskningsprojektet var, at samfundene, staterne, nationerne bliver styret 5%, og de er alle psykopater. En psykopat er en person er én, der har pådraget sig en hjerneskade (især i frontallappen) i løbet af sine første to leveår, der er uhelbredelig, og som gør, at vedkommende udvikler en række dysfunktionaliteter bl.a non-empati. Psykopater stiger til tops i det miljø, der er skabt til deres fordel som korkpropper i vand. De er simpelthen efterspurgte som nyttige umennesker til at regere over mennesker, for den omtalte hjerneskade giver også psykopaten visse fordele.
Psykopater er ekstremt dygtige til at manipulere. De indforskriver snedigt-dygtigt de 20% andre af befolkningen til at arbejde for dem. Disse er de professionelle, der er gode til deres arbejde, de er teknokratiet, de vil bare gerne gøre deres arbejde og tjene penge. Måske ved de, at der er noget galt, men de holder deres kæft, for som man siger: Du bider jo ikke den hånd, der fodrer dig.
Så er der de 75%, der ikke aner, hvad der foregår. Ifølge Lobaczewski. Man kan så i dag argumentere for, at der er ved at ske et historisk afgørende skred hos de 75%, og at de er begyndt for alvor at få færden af, hvad psykopat-teknokratiet er for en størrelse.
Læs: Ondskab – det findes jo ikke (!)
Psykopat-teknokratiet er meget dygtige til at korrumpere. Det er den måde, de kontrollerer både deres medarbejdere, deres indforskrevne ofre og dermed resten af befolkningen på. Metoden er den venetianske jf. de venetianske masker på billedet, der stammer fra Stanley Kubricks Eyes Wide Shut. De var mestre i det. De opfandt det moderne finansbankvæsen og diplomatiet. Diplomati er manipulerende efterretnings/spion-væsen. Når de ønskede kontrol over den tids rigmænd, fyrster, konger, storkøbmænd, m.m., så ankom de med spørgsmålet: Hvad er det du begærer? Nåe, er du til pomp og pragt, guld og juveler, berømmelse, skønne damer … eller måske små børn? Jamen det kan vi godt sørge for, at du får.
Læs: Hvad vil du have?
Efter en tid vender de tilbage: Var du så tilfreds med leverancen? Det var godt. Men nu skal du høre. Vi vil gerne have, at du til gengæld gør en lille ting for os. Og hvis idioten, der hengav sig til sine lyster, ikke længere har lyst til at spille med, så er han fanget i fælden. Metoden er lyslevende i dag. Vi behøver bare at nævne Jeffrey Epstein og den blackmail-kompromittering, der har bundet nøglepersoner: Hvis du ikke samarbejder, offentliggør vi det, du har begået, mens du hengav dig til snavset.
Læs: Den venitianske forbandelse
Korruptokratiet er til gengæld ikke sene til at stille op og hykle, hvor velmenende de er.
Som man siger: Vejen til helvede er brolagt med gode viljer – og bedemandsfjæs.
Korrupto-kleptokratiet er et mega-parasitvæsen. Det økonomiske system / pengevæsenet ikke ikke designet til at fremme velfærd og trivsel. Det er beregnet til via gældsættelse at udsuge al menneskelig livsenergi. Currency på engelsk er strøm = livsstrøm. Det er vores tid på jorden, der bliver stjålet, det er en dødskult. Renter på engelsk hedder mortgage (mort, mortis betyder død).
Læs-se-hør: Kolos på lerfødder – en samtale med tidligere finansmand og trader Mads Palsvig
Den danske konge Frederik VI er et eksempel på korrumpering af en statsleder. Danmark i 1818 var statsbankerot efter to Englandskrige – du ved, Slaget på Reden og Københavns Bombardement. Et familieejet banksyndikat med hovedsæde i The City of London ankommer og gav den svage konge et tilbud, han ikke kan sige nej til: Vi betaler for jeres statsunderskud, og vi overtager fremover pengeskabelsen i landet og Danmarks Nationalbank. Danskerne i dag har ingen anelse om, at nationaløkonomien er privatejet af udlændinge.
Læs-se-hør: Der var et lille land – en podcast med en stærkt tendentiøs danmarkshistorie.
Du har måske allerede gættet navnet på familiesyndikatet, hvis logo er det røde skjold.
Bemærk den gule sticky-note.
Man kan spørge, hvorfor disse oplysninger ikke er folkeeje? Der er de ikke, fordi vores tilgang til viden om den virkelige verden er amputeret og fladgjort. Vi lever en en fladskærmsvirkelighed, hvor folk ikke længere er interesseret i at forstå sammenhænge.
Mennesker i den nyhedsforbrugende mediekultur er som blævrende gopler, der flyder rundt i en suppedas af opløsningsmidler og meningsløshed.
Læs: Dommedag for medierne
Folk påstår ikke desto mindre, at de har meninger. Det har de ikke. En kvalificeret, dannet mening kræver et stykke ærligt hjemmearbejde. Vi skal gøre os fortjent til at have en mening.
Tidens pseudo-meninger svarer til at gå hen i kølerdisken i discount-supermarkedet og hive en frossen præfabrikeret emballeret udefineret klump op af disken, smide den i mikrobølgeovnen, og når den siger DING!, så råber vi ud i stuen:
Skatter – jeg har lavet mad! Men hvis vi ser bort fra ‘skatter’, så er der hele tre forkerte udsagn i blot fire ord, hvilket er ret godt gået.
DU har ikke gjort noget, for det er der nogle andre, der har gjort i en fødevarefabrik + din dims, der kan bestråle og sige DING!, gjort.
Men hvad værre er: Det, du har smidt på tallerkenen, har intet med mad at gøre. Det er stendødt.
Denne analogi beskriver den meningsdannelse, der finder sted som standard. Meninger bliver ikke længere dannet men downloaded.
Som Dirty Harry sagde i en film: Opinions are like assholes. Everyone’s got one.
Når man så har anskaffet sig en prefab mening, så kan man smide den på bordet ved passende lejligheder. En person i et selskab starter med: Og er det ikke for dårligt, at … eller Og synes I ikke, at den-og-den er så-og-så …? Det er stikordet til et stykke dagligt 2-minutters had, hvis formål er at bekræfte og forny medlemskabet af gruppen, stammen, kulten. Det eksterne had bekræfter den interne binding. Der ligger ikke andet i det. Og hvis du klør mig dér, så klør jeg dig også dér. Bavianflokken piller lopper på hinanden som et stykke afrettende socialisering. Bavianerne har ingen mening, men flokken bekræfter, at deres ikke-mening er god nok, hvorefter alting fortsætter uanfægtet.
I kølvandet på den medieskabte overfladiskhed og meningsløshed ankommer historieskrivningen.
Det er et helt kapitel om bedrag i sig selv. Formel-officiel historieskrivning er en voldtægt af menneskehedens historie. Verdenshistorie er i ALT for høj grad Imperiets selvfede krigshistorie.
Man kan nogle gange opleve til sammenkomster, at et-eller-andet intellektuelt-akademisk æggehoved stiller sig op med bemærkningen: Ja, alle ved jo, at det første, der ofres i en krig, er sandheden … og skål-høhø, er der mere champagne?
Hvorefter et andet æggehoved skal spille op og siger: Ja, alle ved jo, at det er krigens sejrherrer, der skriver historie … og skål-høhø er der mere fois gras?
Men hvis man konfronterede æggehoderne med alvoren af deres salonfähige show-off-bemærkninger, så ville de hurtigt trække i land. Hvad de siger er sandt i foruroligende grad, men de forstår ikke dybden og konsekvensen af deres copy-paste-udsagn. Så Imperiet løj for at starte en krig, for ellers var der ingen krig. Mon ikke de så løj undervejs, mens krigen stod på, for ellers hev de stikket ud på deres løgnagtige krig. Men så ankommer miraklet, for når krigen så er slut, så lyver de ikke længere men taler den skinbarlige sandhed – hvorefter de skriver verdenshistorie. Og det er ganske vist …
Læs: Krigen om alt eller intet
Krigsherrerne og deres propagandamedier lyver for os.
Der findes mange måder at lyve på.
Der er den lodrette løgn, hvor alt er udskiftet. Den er svær at slippe afsted med.
Der er forskydnings-løgnen, hvor alt det uvigtige er optonet, og alt det belastende-vigtige er nedtonet.
Der er frasorterings-løgnen, hvor alt det belastende-vigtige er fjernet, og resten virker tilforladeligt omend lidt kaloriefattigt.
Læs: De løj! – verdenshistorie i et nåleøje
Husk, hvis du viderebringer disse løgne, at løgnens Formidlere og Forbrugere er ligeså gode som løgnens Fabrikanter (de tre F‘er).
Husk at du bliver som de ulve, du hyler iblandt.
Husk at dine sym- og antipatier fortæller, hvem du hænger ud med – hvorefter du ikke kan komme udenom, hvem du er.
Vid at et system er, hvad det gør og ikke, hvad det siger om sig selv. Hvis systemet afføder nød, elendighed, krig, konflikt, sygdom, fattigdom … u-name-it, så ER det systemets intention, punktum!
Når historieskriverne = Imperiets skriverkarle er færdige med deres bestillingsarbejde, så havner det på skolepultene i klasselokalerne. På denne måde bliver krigsherrernes fortælling til folkets fortælling.
Skolepultsviden er videnskab, der er sivet ned gennem lagene. Hvordan står det så til med videnskaben?
Videnskaben oplevede et designer-skisma i Oplysningstiden. Etablissementet beholdt de esoteriske videnskaber for sig selv, mens de stemplede dem som irrationelle og overtroiske.
Det positivistiske hovedudsagn er, at KUN det, der kan måles og vejes, eksisterer.
Det er samtidigt et hovedproblem med det udsagn (positivisme).
Hvad nu hvis måleinstrumentet ikke er opfundet endnu?
Hvad nu hvis vi bruger det forkerte måleinstrument?
Hvad nu hvis måleinstrumentet har fandtes men er havnet nederst i skuffen?
Der findes ikke et måleinstrument for bevidsthed i naturvidenskaben, for bevidsthed kan ikke sættes på matematiske formler. Ergo findes bevidsthed ikke. Det er det, der hedder en falsk logik (logical fallacy).
Læs: De 76 falske argumenter
Læs: Materialisme som ind i helvede
Et andet problem med videnskaben er, at den postulerer objektivitet.
Men videnskab kan dogmatiseres (BigBang), kommercialiseres, militariseres, ideologiseres (klima-agendaen) og købes for penge. Videnskabsfolk er blevet en del af teknokratiet og bider ikke den hånd, der fodrer den.
I Sovjetunionen under Den Kolde Krig – som der ikke er så meget godt at sige om – var der fri forskning.
Det skyldtes, at der ikke var penge i lortet!
I Vesten bildte vi os ind – og gør det stadigvæk – at vi har fri forskning.
Læs: Videnskaben er død – del 1
Læs: Videnskaben er død – del 2
Læs: Videnskaben er død – del 3
Læs: Videnskaben er død – del 4
Demokratiet er lagt tilrette for, at folk skal opleve, at de har indflydelse.
Læs: Staten
Den danske stat har 1.3+ millioner ansatte (tal fra 2015).
Vi kan spørge os selv om, hvad en sådan forvokset stat har som hovedinteresse, og svaret bliver noget i retning af: sin egen opretholdelse. Dens formål er blevet sig selv og ikke sin postulerede rolle som serviceyder for borgerne. Dens metode til at fastholde sin position er at umyndiggøre borgerne, så de forbliver afhængige af far-og-mor-stat.
Læs: Autonomstat – regering hen over hovedet på folk
Far-og-mor-stat er globalisternes forlængede arm, og mega-institutionerne arbejder febrilsk på nationalstaternes opløsning.
Læs: Globalisme og 19 grunde til at sige stop
Hvad betyder nation? Det betyder det sted jeg er født. Nationalsind eller nationalisme er kærlighed til dette sted. Når globalistisk propaganda konstant hævder, at nationalisme er roden til alt ondt og især krige, så er det for at nedbryde dette værn imod deres tag-selv-bord. Alle fem ovenstående mega-institutioner ønsker nationalstaternes nedbrud. De ønsker dette nedbrud for at kunne sammensmelte private interesser med statslige. Dette er historisk og teknisk set: fascisme.
Tredje Verdenskrig er ikke som de to foregående. Det er en flydende krig, en total krig, en G5W.
Det er ikke en horisontal krig med lande og alliancer. Det er en vertikal krig mellem denne verdens korrupte lederskab og befolkningerne / menneskeheden.
Læs: Verdenskrig
I den forbindelse er det vigtigt at huske, hvor ekstremt få, de er og hvor overvældende mange, vi er.
Mægtigheden er en illusion.
Hvem er de så, de der mener, at de som de ganske-ganske få har en særlig ret til at styre verden til deres fordel på resten af menneskehedens bekostning?
Dragens Orden er de gamle familiedynastier. Logoet er Salomons Segl, der hentyder til den konge, der i Det Gamle Testamente beskrives som den viise konge, men som i den forbudte Salomons Testamente er kongen, der forsøgte at binde dæmonerne og få dem til at gøre hans arbejde (bygge hans tempel), men som fik ham ned med nakken til sidst.
Disse familier findes i hele verden. Den gyldne og sorte drage er kinesisk, og består især af Li-familien (Lee i Singapore). Den grønne drage er iransk og indisk – læg mærke til, at disse farver findes i en række nationalflag. Den hvide drage er germansk. Den røde drage er russisk. Den blå drage er primært Rothschild familien – læg mærke til at både det britiske og det danske kongehus til visse lejligheder bærer det blå bånd. Den blå drages dæmon er Mammon.
Deres hovedområde er finans, og de mener, at verden styres af penge og kommers. Deres alien-forbindelse er Draco.
Den Sorte Sols Ordens er det 12-armede svastika. Det bæres i dag af fascistiske militsgrupper i Ukraine, hvor ordene blev dannet for 1000’er af år siden. Deres ledere bærer titlen ‘Ørn’, f.eks den brune ørn og den sorte ørn. Hitler bar titlen den brune ørn, og Mussolini den sorte ørn. Denne titel blev også båret af George H.W. Bush. Deres hovedområde er sikkerhed (læs: kontrol) og indebærer militær, efterretning, m.m. Deres alien-forbindelse er Abraxas.
Emnet er ekstremt omfattende og stort set ubeskrevet. Det er en del af den endnu ikke skrevne-fotalte verdenshistorie for menneskeheden.
Vi tyvstarter på denne uskrevne historie – læs: Verdensspillet – del 1-14
Vi forsøger dernæst at pejle de gængse attituder til verden med en vurdering af, om der er noget, der peger mod en bedre tilstand.
Systemmennesket har for så vidt ikke uret, for det er sådan, man har været i stand til at manøvrere i systemet på dets betingelser. Bærer det nogen steder hen? Nej.
I samme genre finder vi den, der har opgivet ævret. Det er jo ikke fuldstændigt forkert, at vi har haft svært ved at stille noget op imod udviklingsmaskineriet, men det er muligvis mest ubrugelige attitude overhovedet.
Behøver vi nærmest at stille spørgsmålet, hvorvidt ikke at stille noget op kan erstatte at stille op. Nej.
Det er en almindelig og ureflekteret antagelse, at fremskridt i sig selv er godt. De venstreorienterede har altid rost sig selv af at være progressive, fremskridt er nærmest et helligt ord.
Men hvor havner skikkelsen på toppen af klippeskrænten, når vedkommende tager skridtet fremad?
Som man lakonisk siger:
Det er ikke faldet, der slår ham ihjel, det er den pludselige måde, det stopper på.
Hvis alle problemer løses af sig selv via fremskridtet, hvorfor er de så ikke løst for længst?
Er der noget at hente ved det skuespil, der hedder i morgen? Nej.
Det er undersøgt, i hvor høj grad mennesker er autoritetstro. Det velkendte behavouristisk-psykologiske forsøg, som Stanley Milgram udførte i 1961, viste, at mennesker er i stand til at slå andre ihjel, hvis autoriteter bakket op af gruppepres påbyder det. Tavistockinstituttet i London studerede folk med granatchok fra 1. Verdenskrig og konstaterede, at traumatiserede mennesker var meget tilbøjelige til at følge autoriteter. Det anbefalede de det britiske establishment at bruge til noget ‘konstruktivt’ … og det var ikke for at helbrede de traumatiserede.
Har vi noget ud af at tigge og bede autoriteter om hjælp? Nej.
Der er en nærmest blind tro på, at deltagelse i en valghandling er en pligt og en garanti for et folkets styre og dermed indflydelse på vigtige beslutninger i vores favør. Demokratiet er et rituelt teaterstykke, og et af dets ritualer er at få folk til at afgive deres stemme, så de ikke længere har en stemme. Altså er det ikke nøjagtigt, hvad udtrykket siger? Der er et meget besynderligt sprogbrug til at beskrive fænomenet. Og den måde, vælgernes stemme destrueres på er ved afbrænding i et stemmekrematorie = en stemmeurne.
Den egentlige sofavælger er den pligtopfyldende borger, der letter sin dovne bagdel fra sofaen en gang hvert 4. år og rituelt afgiver sin stemme ved afbrænding, hvorefter han/hun smækker sin selvsamme bagdel i sofastykket og hepper på eller buh’er af tilskuer-demokratiet i endnu 4 år uden i øvrigt at røre en finger.
Er der noget som helst, der peger fremad i det repræsentative demokrati, når politikere og regeringer hver gang løber fra deres løfter og gør nøjagtigt, som det passer dem? Nej.
Protestaktioner var way-to-go i forrige århundrede. Dette billede er imidlertid fra en af de gigantiske demonstrationer, hvor det deltog millioner og millioner worldwide som protest mod Operation Nedlukning – her fra et sted i Mexico, men det samme skete i 100-vis af storbyer over hele verden. Man kan ikke andet end blive dybt berørt af dette masseoptrin. Men hvad var den egentlige værdi af det? Folk så, at de ikke var alene og fik talt med de andre, der gik på gaden. Dette er værdifuldt i sig selv. Men lyttede magthaverne til dem? Nej.
Magthaverne tænkte: Vi har nok ikke behandlet dem magtfuldt nok, så hvordan kan vi skrue op for det håndtag?
Læs: Massehypnose – hvordan kunne det ske?
Hvor tit har vi ikke hørt den – hvis du har så meget at brokke dig over, så må du jo gå ind i politik.
Eller: Aktiv deltagelse i demokratiet er, at stille op til et valg. Men så snart de tunge døre på Borgen eller på rådhuset lukker sig om det naive-nyvalgte medlem af huset, så står det hurtigt klart, at der ikke er tale om egentlig indflydelse men om at deltage i et stykke korsang. Når dørene til udvalgslokalet eller partiets mødelokale lukker sig, er der ingen personlig holdning tilbage, og samvittigheds-anliggender kan man godt glemme alt om. Herefter realpolitik – hvilket vil sige at løbe fra samtlige valgløfter, indordne sig under partidisciplin (politisk korrekthed) og indgå kompromisser (realpolitik), der sørger for, at vigtige problemer aldrig finder en egentlig løsning.
Ovre i den anden grøft er der de revolutionære. Hvis du, kære læser, kan komme op med en revolution, hvor forholdene for folk blev bedre efter revolutionen, så må du gerne sige til, for jeg har ikke været i stand til at finde et eksempel. Revolutioner er iscenesatte og ønskede som redskaber til regimeforandring og statskup, og det er aldrig folk selv, der har gavn af resultatet. Masserne, som det hedder i revolutionær terminologi, er midlet og ikke målet.
Læs: Den russiske revolution
Og husk at spørge Enhedslisten, om de har fået slettet proletariatets diktatur i deres partiprogram …
Et problem med at gå på gaden på den måde er, at systemet har trænet systematisk i at slå ned på den slags. De har nærmest glædet sig til det.
Traditionelle værdier er bestemt værd at samle på. Hvad er tradition? Det er eksperimenter, der virker. I stedet for at hver ny generation skal opfinde det varme vand, suppeskeen, den dybe tallerken, ilden og hjulet én gang til, så giv den dog en gave og tag dog imod den. Hvis det trænger til at blive støvet af, så vær velkommen, men lad være med dovent og dumt at smide det ud med badevandet.
De store selvbevarende og magtopretholdende institutioner er ikke længere værd at samle på. Hvad med kongehuset? Her kommer Kong Klaphat ind til sin første nytårstale og nøøøj se, der er kommet globalist-tapet op i transmissionslokalet! Og hvis det lyder lidt for søgt, så tjek lige hans nydelige kone ud, der har meldt sig som servitrice for World Economic Forum. Hun er blevet ‘ambassadør’, som det hedder. Var der ikke noget med, at kongehuset ikke havde lov til at blande sig i politik? Der er åbenbart fundet en bagdør her, men hey! er det ikke det, vi har juridisk opfindsomhed til?
Med anarkismen nærmer vi os noget, der peger mod en bedre verden. Det kan selvfølgelig diskuteres, om Christiania er et anarkistisk samfund, men det er stadigvæk et godt bud. Man skal nok gøre sig klart, at denne model kun virker i et begrænset lokalsamfund og er uanvendelig i en større samfundsmodel. Dette er den ideelle størrelse og svarer til landsbyen som et løst bofællesskab. Men landsbyer er ikke uden styring, og det er Fristaden heller ikke. Uden orden hersker kaos, og i kaos hersker al ondskab.
Hvis man slap anarkiet løs i et land, ville alt det kaotiske lort vælte op af jorden og ind over grænserne. Bagsiden af den smukke Christiania-model i større skala er balkanisering og kaos, hærgen af karteller, Mad Max-dystopia, invasion. Men hvad med et netværk af den slags landsbyer med en tynd men specifik og effektiv skal udenom? Tanken er interessant og muligvis brugbar.
Et menneske, der ikke drager omsorg for sit spirituelle velbefindende, er ilde stedt.
Et menneske, der ikke anerkender sig selv som et åndeligt væsen, er på herrens mark.
Vi har som mennesker, der lever i moderniteten, nået en dead-end med afstumpet materialisme.
Bagsiden er eskapisme og en flugt fra at se verden i øjnene. To at de store spirituelle lærere i Indien vidste, hvad det betød at balancere imellem disse to områder: Sri Aurobindo og Mahatma Gandhi. De var begge aktive i Indiens befrielseskrig mod det perfide Britiske Imperium, men de var begge to store ånder og oplyste individer. Og glem alt om, at Gandhi skulle have været en passifist. Han var en ikke-voldelig aktivist, hvilket er noget ganske andet. Gandhis bidrag til menneskehedens kurs mod en bedre verden er bestemt ikke opbrugt.
Læs: NewAge versus spirituel aktivisme
Alle attituder og verdensbilleder har noget brugbart, nogle mere end andre. Alle sidder med en brik, der anvendt på den rigtige måde i den rette kombination har sin berettigelse. Men som landskabet og verdenssituationen ligger, forbliver det spredte brikker til et puslespil. Fornemmelsen af, at der findes et interessentskab til bevidst og destruktiv spredning af alle brikker, er svær at ryste af sig.
Vi forsøger nu at pejle os ind på det unormale felt. Vi er allerede i fuld gang med den konstruktive desillusion bevæbnet med kynisk optimisme, men har vi flere muligheder end at samle de ellers ubrugelige brikker? Der er egentlig ikke noget nyt under solen i det følgende. Der er blot tale om at flytte vægt og fokus og hive et-og-andet ud af skabet med et langt større potentiale end hidtil anset.
Ligesom man kan tale om et fysisk immunforsvar – som medicinalindustrien ser som sit fremmeste formål at smadre og erstatte med et syntetisk immunforsvar, som de styrer for at tjene penge – således kan vi tale om et mentalt immunforsvar og mangel på samme. Al propaganda er beregnet på at nedbryde dette forsvar. Vi er nødt til at genetablere det. En måde er at træne os selv op i at gennemskue, når der bliver løjet. Og DET gør der !
Den tredelte syntaks for logisk tænkning danner forudsætningen for hele den videnskabelige metode. Den genfindes også i kriminel efterforskning og i den filosofiske disciplin logik.
Logik er dog et minefelt med mange faldgruber. Især hvis folk ikke er trænet til at tænke logisk. Her kan autentisk og solid logik til gengæld være en sweitzerkniv af måder at gennemskue og afsløre faldgruberne på. Logisk kompetence er self-empowerment. Disse faldgruber kaldes logiske fejlslutninger eller falsk logik.
Vi oplever dem hele tiden i både offentlige og private rum.
Især meningsdannere og politikere (mis)bruger dem konstant.
Der sker ofte to ting:
at retorikken bliver trukket ned i det logiske felt, fordi nogen allerede er i gang med at anvende og formidle noget, der ikke har en konsistent logik og derfor er fuld at selvmodsigelser.
at grammatikken springes over, fordi nogen tillader sig på forhånd at dumpe svaret på hvorfor-spørgsmålet, så vi ikke gør os den umage at fuldbyrde grammatikken (udfyld selv de tomme felter i skemaet).
Hvis man svarer på hvorfor (logik) før hvad-hvem-hvor-hvornår (grammatik) går syntaksen i stykker. Man går så at sige baglæns i syntaksen og leder efter alle tegn og beviser for ens færdige svar, hvorefter man så ovenikøbet tillader sig at blåstemple makværket og formidle det (retorik = spørgsmålet hvordan). Det kaldes også for demagogi eller sofisteri. Eller bedrag/selvbedrag. Dette kan både skyldes panik, fordi man er kommet til kort eller er trængt op i en krog. Det kan skyldes, at man har en dårlig sag. I begge tilfælde har man ikke tænkt. Det kan også skyldes, at man er en dreven manipulator med en skummel agenda. I dette tilfælde har man tænkt og ofte temmelig grundigt, men man har en moralsk brist. Viden er i så fald magt … over andre.
Den lille tegneserie ovenfor er taget fra Ludvig Holbergs Erasmus Montanus, hvor den højrøvede student kommer hjem til landsbyen og duperer sin familie og dens naboer med falsk logik. Han udser sig et forsvarsløst individ Morlille og spørger: En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten! Dette er et stykke falsk logik, og argumentet holder ikke en millimeter. I øvrigt kan en sten flyve, hvis man smider den …
Et par eksempler på falsk logik er en variation af karaktermordet (ad hominem). Først giver man en opponent en komplet forkert karakteristik, hvorefter man skyder til måls efter dette vrangbillede af en stråmand, hvilket er navnet for denne falske logik.
Eller man stiller en person op på en piedestal og udråbe vedkommende til en autoritet, en ekspert eller guds udsendte profet, hvorefter alt, der kommer ud af munden på geniet må være en højere sandhed. Det kaldes appel til autoritet.
Man kan også påstå: Fordi rigtig man siger noget, så må det være sandt. En kritisk tænker vil dog foretage 1800-testen og sige: Fordi meget få siger noget, må det være sandt. Nej vel.
Læs: De 76 falske argumenter
Javist, der findes eksperter med en samvittighed. Desværre er deres ekspertise i alt for høj grad blevet misbrugt af diverse interessentskaber – jf. Lobaczewskis studier i politisk ondskab. Eksperter bliver indlemmet i psykopat-teknokratiet og har ofte gennem historien alt for villigt stillet deres ekspertise til rådighed for en forgiftning af verden og menneskeheden.
Læs: Linux QuickTutorial – en af mange udveje fra The Matrix.
Eksempelvis: Dette er et resultat af eksperters medvirken til forgiftning.
Kan vi spørge de relevante eksperter om en forklaring?
Hvis man spørger vejrguderne, de metrologiske eksperter, så siger de, at det enten er kondenseringsspor, hvilket de så ikke kan gøre rede for, da de som eksperter i skyer = kondensering af vanddamp kommer til at modsige sig selv. Det kan ikke lade sig gøre ifølge fysikkens love. Når de opdager, at det ikke går, siger de, at de nok skyldes, at flyselskaberne bruger dårlig benzin, hvilket de også kommer til kort overfor, for det har det ikke en skid indsigt i. De fyrer bare noget petro-gas af for at slippe for at svare på spørgsmålet.
Læg mærke til, hvornår kemosvinene tegner streger på himlen. Det er altid ved særlige astrologiske events som f.eks fuldmåne, nymåne, forårsjævndøgn, efterårsjævndøgn, sommersolhverv, vintersolhverv + en hel masse andre konstellations-events. I skrivende stund i starten af august 2025 befinder vi os i den såkaldte løvens port / lions gate. Her vil vi igen se striberne.
Eksperter har også medvirket til hele svindelnummeret om menneskeskabt klima ved CO2-udslip. Her skal det dog siges, at mange videnskabsfolk ved operationens udrulning havde det rigtigt skidt, da de så, hvordan klimatologien som ung og ubefæstet videnskab blev kuppet og perverteret af politikere og deres handler’ere og spindoktorer.
Læs: Klima – En historie om politiseret videnskab.
Jævnfør et ovenstående billede med de revolutionære, der gik på gaden og frontalt op imod systemet. Vi skal lære af Sun Tzu. Systemet i lige nu i færd med at ødelægge sig selv, og vi skal lade være med at forstyrre det. Vi skal observere det nøje, vi skal tage vores forholdsregler, men vi skal ikke blande os. Den eneste måde at vinde den krig på, de har startet mod os, er ikke at deltage i den.
Vi skal lære at anskue deres falske logik og deres falske karakteristikker af os.
Vi er ikke afmægtige, tværtimod. Vi er blevet udsat for ALT, de er kommet op med, og vi er her stadigvæk.
Vi er ikke dumme, og påstanden i sig selv er en fornærmelse af vores intelligens.
Vi er ikke uduelige, for vi besidder et enormt forråd at kunnen og kreativitet.
Vi er ikke onde af natur, tværtimod. Dette er en projektion, som psykopat-teknokratiet begår.
Et nyfødt barn bærer intet ondt i sig. Nogen har sidenhen gjort noget ved barnet.
De såkaldte alternative medier er fulde af prædikanter. De skriger op om verdens undergang. Der er selvfølgelig en vis substans i det, da Global Deep State arbejder intenst på det, men problemet er, at vi som mennesker besidder en skaberkraft (mennesket er skabt i Guds billede), der bliver kuppet og kanaliseret, når vi hengiver os i flok til deres skrigeri. Vi påkalder os det, vi frygter.
Læs: Apokalypse
Vi siger normalt til os selv, at der findes noget derude, der er frygteligt, og som vi dernæst bliver bange for. Hvad nu hvis det forholder sig omvendt? Hvad nu hvis det hele starter med, at vi frygter, hvorefter vi skaber frygtens objekt – altså med lidt hjælp fra nogen, der ved, at det forholder sig sådan.
I begyndelsen var frygten. Herefter ankom skammen og skylden. Når frygtokratiet hyler op om verdens undergang, og vi reagerer på det som forskræmte høns, så har vi indlemmet i et styresystem. Nogen skaber et problem, vi reagerer på det, de tilbyder en løsning.
Billedet ovenfor er fra Troldmanden fra Oz, hvor det lille rejseselskab ankommer til troldmandens borg, hvor han disker op med et teater med ild, røg, svovl, brandtale og diverse effekter. Men den lille vakse hund Toto hiver tæppet til side, og …
… og der står en lille gnidret gnom bagved og hiver i nogle håndtag. Skræmslet var et teaterstykke.
Vi skal spørge os selv om, hvem der egentlig skal være bange for tæppefaldet?
Er det os, eller er det gnomen bag tæppet? Apokalypse betyder tæppefald / afsløring.
F.E.A.R : Facts of Evidence Appearing Real
Var der nogen, der lagde mærke til, hvad der skete under Operation Nedlukning? Samtale blev saboteret. Vi blev sendt i husarrest. Vi blev udsat for forsamlingsforbud. Vi fik mundkurv på. Der ankom censur. Nu rykkede totalitærstaten !
Imperiet er hunderædde for, at folk skal tale sammen – vi kunne jo tænkes at konspirere mod dem (konspiration: at stikke hoderne sammen), og de har jo monopol på konspirationer.
Læs: Konspirationernes holdeplads
Hvis du er irriteret-frustreret over det konstante hjernedøde misbrug af ordet konspirationsteori, så stil to simple spørgsmål til misbrugeren:
Hvad er en konspiration? Er vi enige om, at det er to eller flere personer, der stikker hoderne sammen i et ikke-offentligt forum og aftaler tiltag, der er i de tilstedeværendes interesse men til alle andres ulempe? Er det ikke definitionen af en konspiration? OK, så kommer næste spørgsmål.
Vi du mene, at dette hører til til sjældenhederne i verdenshistorien, eller er det muligvis almindeligt forekommende, således at aftaler i private fora rent faktisk har dannet verdenshistorien?
Så vil du opleve, at der bliver eftertænksomt-stille i lokalet.
Hvis du ydermere ønsker at jokke på misbrugeren, mens vedkommende for en stund ligger ned, så spørg:
Hvad er dit problem med teorier? Mig bekendt er teorier en kerneydelse i både den videnskabelige metode og i kriminel efterforskning. Teorier må ikke indeholde for mange antagelser. Hvordan har du det med antagelser? Jeg kan høre, du har gang i et par stykker af den slags.
Fortsæt måske med: Hvor har du begrebet konspirationsteori fra? Hvornår begyndte folk at bruge det?
Og så kan du oplyse misbrugeren om, at det blev introduceret i forbindelse med mordet på John F. Kennedy, for daværende direktør for CIA, der konstant bliver konfronteret med agenturets mistænkelige medvirken til mordet, fik det råd fra en medarbejder ved den paramilitære tænketank Rand Corporation, at han bare skulle benægte-benægte-og-benægte, hvorefter han skal kalde spørgerne for konspirationsteoretikere. Det hedder ifølge CIA’s manual deny-deny-reassess-blame.
Så hvordan er det med dig, der bruger dette udtryk for at lukke munder på andre? Står du på CIA’s lønningsliste, eller forventer ud en medalje for det? OK, hvorfor siger du så den slags?
Mobilzombificering er ikke et bud på en samtale. Man kan bemærke ved ankomsten til f.eks en S-togskupé, hvordan 2/3 af kupeen sidder med hovedet nede i deres zombie-dildo, det digitale kokain. Deres kropsholdning er den dukkede nakke. Er det ikke en af de tilsigtede virkninger: duknakkethed?
Læs: Bigtech – en trussel mod menneskelig eksistens
Et andet eksempel på ikke-samtale er den parlamentariske dødsfælde. Når man først falder i den, kommer man aldrig op igen. Den har varet siden slutningen af 1700-tallet, hvor de kongetro sad til højre i det franske parlament, og de revolutionære (jacobinerne) sad til venstre. De var venstrefløjen, og Den Franske Revolution var prototypen på Den Russiske Revolution. Vi er aldrig kommet videre.
Så hvad er parlamentet?
Parlamentet er et sted, hvor der ævles, uden man kommer videre. Det er meningen, at man skal grave sig ned, som man gjorde i skyttegravene i Første Verdenskrig – og omkomme dér.
Parlamentet er den talende sump, hvor alle udsagn synker til bunds i dyndet og aldrig kommer op igen.
Parlamentet er det sted, hvor folk skal tale sig selv ihjel uden at nogen hører det, og uden at nogen handler på det.
Parlamentet er det sted, der genererer udsagn – og de kan være nok så velmente – som de egentlige beslutningstagere kommenterer med: Vi hører, hvad I siger … for disse beslutningstagere bag skærmen er interesseret i at høre alt, hvad folk går og tænker og føler – ikke for at tilgodese folkets tanker og følelser men for at justere deres egne strategier for, hvordan de kan lade fuldstændigt hånt om disse tanker, følelser, behov m.m, så de bedre kan tilfredsstille deres egne begær.
Vi skal lære at flyve under radaren. Der står vistnok et sted i Det Nye Testamente, at de ydmyge skal arve jorden. Denne profeti er ved at gå i opfyldelse, og det er dem velundt i DEN grad !
Der er en ingeniør i Zimbabwe ved navn Maxwell Chikumbutsu, der lige har kørt en bil fra Harare, Zimbabwe til Cairo, Egypten med en motor, der hiver energi direkte ud af æteren. Altså det usynlige felt, som standardfysikken siger ikke findes (jf. positivisme/materialisme). Manden har forstået, hvad Nicola Tesla sagde og gjorde.
No kidding, no joking. Og som understøttelse af det, har Elon Musk allerede været ude og sagt, at denne mands må stoppes, for hans opfindelse vil ødelægge hele branchen – læs: hans business.
Læs: Gennembrud for ny energiteknologi?
Chikumbutsu kunne ikke få et patent på sin opfindelse med den begrundelse, at patentet allerede tilhørte Tesla. Hvorefter man straks må spørge: Hvorfor er der ikke for længst biler, der kører rundt på den måde, skibe der sejler, fly der flyver og byer og fabrikker, der får energi på den måde, for princippet er fuldt skalerbart? Jeg tror godt, vi kender svaret på det spørgsmål.
Et andet sted blandt de ‘ydmyge’ har en præsident i Burkina Faso gjort det utænkelige = sat imperialismen og neokolonialismen stolen for døren. Han har afsløret og fængslet CEO’s fra 6 store mineselskaber, der i en menneskealder har plyndret landet for dets guldreserver. Han har foretaget et præcist raid mod 7 bygninger i Ougadougu, hvor israelske tech-selskaber havde istalleret overvågningsudstyr ret mod HELE AFRIKA! Han har afsløret med et tilsvarende raid, hvordan konvojer af lastbiler under dække af hjælpeorganisationer transporterer drugs gennem landet. Og hvad endnu vigtigere er: Han har hermed sat et eksempel for hele kontinentet, der har trigger’ed en gammel og dyb længsel til omsider at blive fri for århundreders kolonialisme og imperialisme = slaveri.
Slaveriet forsvandt aldrig – det morfede.
Vi lever i tider, hvor vor tids dinosaurer er ved at uddø. Man kan næsten få lidt ondt af denne ked-af-det saurus står der i sin sidste stund, mens flyveøglen oppe i fantasipalmen skriger op om den meteor, der er på vej for at smadre det hele. Men der er også nogle små fætre et sted på billedet.
Og der var de, de små kræ. De var der allerede dengang og løb ubemærket rundt mellem benene på de døende kæmper. De fløj under radaren. Det var dem, der overlevede og bragte verden videre.
Da proxykrigen mod Rusland rullede ud for alvor, blev Rusland ramt af olieembargo. Eller gjorde de? Var det ikke snarere resten af verden, der blev ramt? For her blev alle elpriserne pludselig 3-4-doblede. El-kartellerne havde i forvejen aftalt at gøre det … fordi de kunne, og de kunne bare sige, at det Putins skyld det hele. Energipriserne påvirker alle andre prissætninger, så nu koster mange varer i butikkerne det dobbelte. Regeringer har som forventelig ikke gjort noget for at hjælpe deres befolkninger. Det er på tide, at gøre noget ved det selv, for en tomat koster det samme at producere i dag som for 50 eller 100 år siden. Mellemhandlernes parasitvirksomhed har skabt denne galopperende inflation. Dette er ikke markedsmekanismer, dette er hypergrådighed og udplyndring!
Eksemplet med olietønden med anvendt procentregning giver er 34.000% prisforøgelse. Og nej, man kan ikke hælde råolie direkte på en benzintank i en bil … but you get the point.
En iPhone, der koster 10.000 kr for slutbrugeren koster 100 kr at producere i Kina.
For at overleve i et verdenslandskab af døende kæmper har vi ikke brug for endnu en udgave af de ideologier, som de gav os i forrige århundred/årtusind. Vi har brug for simple løsninger på simple problemer no-nonsense no-bullshit. Vi har ikke brug for komplicerede abstraktioner men konkrete bud og tiltag.
Hvem hjælper os med det?
Det gør Universet.
Hvornår hjælper Universet?
Når nogen / vi skaber i kærlighed.
Hvornår blokerer Universet og genererer fejl?
Når nogen prøver at skabe ud fra deres ego.
Download artiklen som en pdf
Spørgsmål
Efter oplægget var der et par spørgsmål.
Et af de mest interessante – men også sværest at besvare – var:
Hvordan mener du, man kan genoplive fredsbevægelsen?
Det er et heftigt spørgsmål, og jeg mener ikke, jeg svarede tilstrækkeligt på det.
Men jeg tager den slags spørgsmål alvorligt, så her er et forsøg på et mere fyldestgørende svar.
Jeg har i præsentationen stillet spørgsmålstegn ved de gængse attituder og metoder.
Parlamentarisme har spillet fallit både set ud fra et vælgersynspunkt såvel som fra et politikersynspunkt. Demonstrationer som i 60’er-70’erne imod Vietnamkrigen har ringe effekt, for politikerne er immunt-upåvirkelige og i en eller andet grad korrupte. De er lige så magtesløse som os, for de er omklamret af NATO-krigsmaskinen. Demokratiet er et teaterstykke, Borgen/parlament er et sort hul, der opsluger alle gode intentioner, gadens parlament er nemt at slå i stykker. Der er alt for lidt at vente fra det hold.
Fredsbevægelsen i 60’er-70’erne blev smadret af en CIA-operation, der introducerede sex-drugs-and-rock’n’roll. Hippiekulturen afsporede fredsbevægelsen, blomsterbørnene stenede ud, Give Peace a Chance og Imagine a la John Lennon var ikke andet end bløde boller på en tynd suppe uden egentlig kraft. Det hele var en afledningsmanøvre.
Jeg tror, at spørgeren forventede, at man sådan kunne ’starte’ en fredsbevægelse. Der lå i spørgsmålet noget med at organisere en bevægelse. Men en sådan bevægelse kræver, at den kollektive bevidsthed har nået et bestemt niveau, så forståelsen af, hvad krig er, og hvad fred kunne være, allerede er begyndt at krystallisere sig.
Hvad er det, der bevæger sig i en fredsbevægelse?
Det er øjensynlig ikke menneskekroppe, der vader op ad gaden mod Borgen med skilte, bannere, slagsange og udråb fra megafoner.
Folkene inde på borgen griner af det. Lad dog børnene afreagere, i morgen går vi i krig alligevel, og de dumme børn kommer til at betale regningen.
Vi bør måske spørge os selv:
Har vi overhovedet defineret, hvad fred er?
Fred er meget mere end fravær af krig.
Har vi overhovedet defineret, hvad sundhed er?
Sundhed er meget mere en fravær af symptomer på sygdom.
Har vi overhovedet defineret, hvad velstand og trivsel er?
Velstand er meget mere end fravær af fattigdom.
Noget tyder på, at initiativer til fred i verden kommer fra uventet hold, fordi tiden omsider er moden til det. Bevægelsen er en skjult understrøm i den kollektive bevidsthed opkoblet til og koordineret med den individuelle bevidsthed.
Her er to eksempler på, hvornår understrømmen dukker op til overfladen:
Læs: Gennembrud for ny energiteknologi ?
Læs: Han gjorde det utænkelige
At ’starte en fredsbevægelse’ er at gå op imod systemet. Systemet og dermed incitamentet til krig er ved at ødelægge sig selv. Så den bedste måde at ’understøtte’ fred på, er:
Observer systemets selvdestruktion.
Vend aldrig ryggen til systemet.
Observer, nedstir selvdestruktionen.
Vend projektørlyset i deres retning, de kan de ikke li’.
Lad være med at deltage i deres projekter.
Hiv stikket.
Uddan dig selv.
Lær den virkelige verdenshistorie.
Medvirk hermed til højnelse af den kollektive bevidsthed, der manifesterer noget,
der er væsensforskelligt fra automatiseret krigsliderlighed.
Ved vi egentlig, hvad krig er her i dette lille smørhul af et velfærdsforstoppet land?
Erkend at det gør vi ikke og lær af de, der ved en hel masse om det.
Hold øje med Udkantsverden, for her kommer de vigtigste initiativer fra.
Vid at fred er noget, der skal kæmpes for, siden fredens fjender er krigsherrer.
Lad være med at spille, tale og reagere på krigsherrernes betingelser.
Nægt at give efter for systemets krav om, at vi skal heppe på deres krige.
Spørg englænderne for tiden, der nu bliver sendt i fængsel
for at tilkendegive antipati mod et folkemord i Mellemøsten og sympati for dets ofre.
Der er allerede startet en fredsbevægelse.
Den er karakteriseret ved ikke at være en fredsbevægelse, som vi har forstået det hidtil.
Den er ikke, som vi har kendt det i forrige århundrede.
Den er langt mere diffust-forgrenet.
Den flyver under radaren snarere end går på gaden.
Den er global men ikke globalistisk.
Den er ikke organiseret som partier, foreninger, NGO’ere, sammenslutninger, styrede initiativer.
Jeg tror som adspurgt, at mit svar bliver:
Spørgsmålet er velment men med al respekt: det er forkert stillet.
Vi skal lære at opdage og koble vores livsenergi til det, der allerede er i bevægelse.
Vi skal holde øje med de gode nyheder – der er ALT for mange dårlige.
Vi skal understøtte initiativer, der kommer fra de, der har oplevet krig og overgreb for alvor.
Vi skal udvikle understrømsbevidsthed.
En egentlig bevægelse mod fred kommer fra et dybere sted.
Det er en manifestering mere end en organisering. Krigsherrerne ved alt om, hvordan de skal håndtere organiseringer og åbenlyse bevægelser. Det sker ved overvågning / observation, analyse, strategi, infiltration, manipulation og perversion / korruption. Hvorefter organiseringen / skabelsen af en fredsbevægelse går død. Det er den samme taktik blot vendt mod beslutningstagerne, der har brugt til afspore fredsforhandlinger, fredsaftaler, våbenhviler på. De har simpelthen en manual for at afspore de tiltag til fred og problemløsning, som de kan få øje på via deres overvågning.
Hvad de er mindre gode til er at styre bevægelser på et dybere lag.
Man siger, at et problem ikke kan løses på problemets eget niveau.
Er det nemmere sagt end gjort? Well – det er derfor denne artikel og dette oplæg er blevet til.
Der er ikke noget quick-fix. Det kræver, at en række faktorer begynder at trække i samme retning, og at vi lærer os selv at samarbejde med disse faktorer og at give dem vores energi og opmærksomhed.
Dette er muligvis en sådan ‘fredsbevægelse’, der bliver efterlyst. Men det er ikke af samme type, der blev myrdet af krigsherrerne i det 20. århundrede – bin there, done that.
Konklusion:
Vi skal overhovedet ikke starte en fredsbevægelse!
Surprise-surprise!
Vi skal gøre noget helt andet.
Og hvis du hænger ved så længe, kære læser,
så tror jeg efterhånden, du har en fornemmelse af, hvad der menes.
*
Jeg ønsker iniativtagerne til Omnia Festival, der affødte dette oplæg, tillykke med succesen og held og lykke med en opfølgning af deres koncept. Det fortjener at vokse, udvikle sig, forfines og blive en tradition. Jeg håber også, at initiativet ikke bliver kvalt i sin egen succes og går i selvfedt selvsving, som man har set med lignende intitativer.
Og jeg takker for den udfordrende og inspirerende henvendelse.