Mit navn er Azib. Jeg kom hertil som dreng fra Anatolia for mange år siden. Jeg har billeder i mit hoved fra en lille by, en landsby. Jeg husker min storebror, når han prøvede at lære mig at fange duer og kaniner. Jeg husker min mor, der plejede at synge for os om aftenen. Jeg tror også, jeg havde en storesøster, men hun blev gift med en mand, der boede ovre på den anden side af bjergene, så hende har jeg aldrig kendt. Min far døde, da vi blev hentet og ført bort, mig og min storebror. Vi blev smidt på vogne og kørt væk. Senere var vi ombord på et stort skib, der sejlede os til Italia. Jeg husker, at vi var mange i skibets lastrum, og at jeg blev meget syg, for jeg havde aldrig sejlet før, og det blev rigtig dårligt vejr.     En novelle