Perversioner og præsidenter
Krig er en perversion i sig selv.
Men der er en nærmere forbindelse mellem perversiteter, depraveringer, korruption, menneskelig amoral, afstumpethed ... og krig.
Det kan siges meget simpelt.
Krig er den bedste afledningsmanøvre, der kan tænkes.
Når præsidenter og politikere har for mange lig i lasten, når de er kommet i klemme på hjemmefronten, og når de har været involveret i ulovligheder og uterligheder, så starter de simpelthen en krig.
Det skal ikke forstås derhen, at det er den eneste årsag til at starte en krig.
Men det er en af de årsager, der gerne bliver overset.
Præsidenter i knibe
Det første Irakkrig var startet af en præsident i knbe.
Ronald Reagan var ikke herre i eget hus, for Iran-Contra-sagen var i allerhøjeste George H. W. Bushs ansvar, da han var manden, der ’var inde i Reagan’, især da Reagan meget passende blev dement. Som CIA-direktør var Mr. Bush direkte involveret i politisk kriminalitet til op over begge ører – inklusive et mordforsøg på Reagan, der gik galt. Må vi minde om, at han også var tilstede på Dealy Plaza i Dallas, Texas den dag John F. Kennedy blev skudt. Tilfældigt? Næppe.
Kosovokrigen var startet af en præsident i knibe.
Clinton-familiemafiaen var involveret i alt muligt depraveret snavs. Helt tilbage til guvernørtiden i Arkansas opstod begrebet ’to be ankansas’ed’, hvilket dækker over den stibe af 30+ politiske mord, der var bestilt af Kill Bill og Killary. Bill og Bush Senior var begge involveret i kokaintransport fra Mellemamerika, der blev landet i lufthavnen i Mena Arkansas. Senere ankom Whitewater-skandalen omkring Det Hvide Hus og velgørenheds-svindel-organisationen The Clinton Foundation opstod. Bill fik som bekendt suttet cigar af Monica Lewinsky, og han var flittig gæst på Epsteins pædo-ø. Men hey – et par små raske krige, og alt er glemt.
Libyenskrigen blev startet af en præsident i knibe.
Der var alt for meget snak om Obamas manglende statsborgerskab, hans ikke-indrømmede homo-ægteskab med sin mand-af-en-kone og deres to børn, der ikke var deres. Der var for meget dissonans om denne præsident, der havde fået Nobels Fredspris for ... at starte flere krige end sin forgænger. Der var decideret fælt spil og falsk flag om måden, Libyenskrigen blev startet på. Og hele sagen om Osama bin Laden, der nu var fundet i Pakistans hovedstad Isalamabad af alle steder … og skudt og smidt i havet, så Osama version 9 ikke kunne sladre og en hel Navy Seal-gruppe, der blev bombet ihjel i en helikopter, så de ikke kunne sladre om, at det hele var svindel. Og når teleprompteren gik ned, kunne oplæseren Obama ikke få et ord frem i de taler, han ikke selv havde skrevet.
Ukrainekrigen var startet af en præsident i knibe.
Joe Biden var notorisk berygtet for at rave på pigebørn – endog for åben skærm. Hans perverterede søn har skejet fuldstændig ud beskyttet af ’the big guy’, hans far. Biden familiemafiaens ukrainske korruptions-skandaler forsvandt som emne, da krigen begyndte. Samtidigt blev USA smidt ud af Afghanistan, hvor amerikanerne smed alt, de havde i hænderne og lod deres egne statsborgere i stikken + for 80 milliarder $ våben.
Trump - et perv-studie
Ukrainekrigen blev eskaleret af en præsident i knibe.
Donald Trump figurerer overalt Epstein-dokumenterne, og han har gjort alt for at blokere offentliggørelsen af disse. Han har bombet Yemen, han har overfaldet Venezuela, han har fuldt understøttet folkemords-massakren i Gaza og Israels angreb på Iran, og nu liner amerikanske krigsskibe op med kanonerne rettet mod Iran.
Det evigt-kørende krig i Mellemøsten i-og-omkring Israel er vedligeholdt af en præsident i knibe med en arv tilbage fra de første præsidenter Chaim Weitzman og Ben Gurion, der definerede nødvendigheden for evig krig som forudsætning for opretholdelsen af denne kunstige stat. Der er tilgængelige oplysninger om, at det var Ben Gurion, der bestilte mordet på Kennedy, fordi han kom med udtalelser om at Israels ulovlige atomvåben-program burde undersøges og overevåges.
I det øjeblik den israelske livstidspræsident Natanyahu ikke er præsident længere, er han klar over, at hans immunitet ryger, og at der venter ham en hel stribe korruptionssager.
Tidligere israelsk præsident Ehud Barack var en flittig aftager af Epsteins ’ydelser’.
Israel er en sikker havn på pædofile, der er kommet i kikkerten.
Når præsidenter som Macron, Starmer og Mertz er i knibe i indenrigspolitikken, og opinionen viser bundskrabertal, der reelt gør deres præsidentskab illegitimt, og når en Ursula von der Leyen og hendes mand har bedrevet groft underslæb og insider-aktivitet for EU-midler, så begynder de at råbe op om, at Europa er i fare, at der skal oprustes, og at nu skal Europa i krig med Rusland.
Og ikke et ord om Macrons Obama-lignende knibelser ang. hans mand-af-en-kone.
Ikke et ord om de tyske kansleres nazi-forbindelser.
Ikke et ord om britiske politikeres pædo-tendenser - eller kongehusets ditto.
Når vi her til lands har en statsminister, der galper op om, at vi skal i krig med Rusland, så er det værd at bemærke, at hendes parti fik et los i bagdelen ved det seneste valg, og det var uden tvivl på grund af hende. Men så var det da godt, at Trump truede med at okkupere Grønland, så nu kan Danmark gå i krig med både Rusland og USA. Hvad kan dog gå galt her? Det giver minder om stupide og inkompetente danske kongelige regenter, der provokerede svenskerne til at storme Slotsholmen, englænderne til at bombe København og tyskerne til at vade op gennem Jylland.
Miller - et perv-studie
Der var imidlertid en dansk politiker, der kom med en ret slående udtalelse i forbindelse med Grønlandshalløjet. Rasmus Jarlov fra Konservativt Folkeparti blev af en amerikansk TV-station bedt om at kommentere Stehpen Miller – med den voldsomme titel White House deputy chief of staff for policy and homeland security advisor - og hans arrogant-nedladende udtalelser om, at Danmark var for lille og svag til at at forsvare sit territorium, så derfor måtte DK-Lilleput hellere give efter for USA’s overtagelse af Grønland. Jarlovs svar vakte international opmærksomhed: Jeg håber de holder ham væk fra unge kvinder, for han har et tankesæt som en voldtægtsforbryder (mind of a rapist).
Men det er jo fuldstændigt rigtigt!
Krig er, når store lande voldtager mindre og svagere lande.
USA har altid slået på folk, der ikke kunne slå igen og forsvare sig. Den amerikanske hær er stor og oppustet, og USA har altid overfaldet lande, der var svagere end dem. De er bøllen i skolegården, der altid slår på de små. Men har de så overvundet de små? Det har de jo ikke engang. De tabte Vietnamkrigen. De blev smidt ud af Afghanistan med total vanære. De fik for nylig bank af et af de fattigste lande i verden, Yemen. De har reelt tabt Ukrainekrigen.
De fik splittet Sudan i Nord og Syd, men Mogadishu var et helvede for dem. De fik ødelagt Libyen, men Gaddafis søn er på vej tilbage i fuld fart. De tabte i første omgang i Syrien, men så installerede CIA en ISIS-terrorist som dukkepræsident. Det sidste ord er ikke sagt i den sag. Trump-administrationen praler af, at de har totalt styr på Venezuela, men det har de glemt at spørge venezuelanerne om. USA har også sammen med Frankrig været med til at skyde løs på Burkina Faso, der nægter at sukke pik på neo-kolonialisterne – pardon my French – men dette lille og fattige afrikanske land har forsvaret sig selv med succes og små men opfindsomme midler mod mange-million-$$ hitech krigsudstyr, som Frankrig, USA og NATO har væltet indover landet.
Og hvad har NATO / Atlantpagten at gøre i Vestafrika? INTET! Altså med mindre NATO er noget helt andet i praksis, end de er på papiret. Og det er de. NATO er et imperialistisk redskab og ikke en forsvars- eller ikke-angrebspagt.
DER ER ET MØNSTER HER, DER ER SVÆRT AT BENÆGTE
En nation med indre styrke og med ledere af fuld integritet og statsmandsformat går aldrig i krig uden at være stærkt provokeret.
Krig startes af mentalt og moralsk underfrankerede typer.
Krig er et svagpisserprojekt, der skal simulere styrke.
Krig er kun i interessefeltet – for at citere Rasmus Jarlov – hos folk med et tankesæt som en voldtægtsforbryder.
Hegseth - et perv-studie
Det er interessant, at en anden type, der udviser voldtægtsmandens mentalitet, USA’s forsvarsminister Pete Hegseth, har omdøbt Forsvarsministeriet til Krigsministeriet. Det hed det også i 2. Verdenskrig, efter at USA var blevet lokket ind i endnu en verdenskrig ved et falsk-flag svindelnummer, vi kender som Pearl Harbor. En krig hvor de INTET havde at gøre.
Man kan på sin vis ironisk vis konstatere, at navnet Krigsministerium er mere ærligt end Forsvarsministerium, for krig er netop, hvad USA har bedrevet via egne provokationer helt tilbage efter uafhængighedskrigen mod briterne i nationens barndom, hvor det var det nye Amerika, der blev angrebet. ALT sidenhen er sket på foranledning af USA selv. Ligesom Det Britiske Imperium har USA overfaldet det ene land i Verden efter det andet.
Pete Hegseth er en såkaldt kristen zionist. At forklare, hvad det vil sige, er en omstændelig affære, for det går helt tilbage til korstogene og henover protestantisk fundamentalistisk puritanisme, jødisk-kristen eskatologi, osv. George Bush Junior (Bush den dumme) var en Born-Again-Christian, der er det samme. Zionismens rødder er ikke jødiske men kristent-sekteriske. Hegseth er fanatisk troende omkring det nye Armagedon, gendannelse af Templet i Jerusalem, korstog mod de vantro (palæstinenserne inkl. deres udslettelse), det nye Tusindårsrige, ... Han er fuldstændigt hjernevasket i dette syge tankesæt. Vi er ovre i en gammeltestamentlig version af ’mind of a rapist’, hvor den gammeltestamentlige ’gud’ var en psykopatisk voldtægtsforbryder. Og nu opfører folk som Miller, Hegseth og Trump sig som den antikke dæmon af en gud, de tilbeder = som voldtægtsforbrydere.
For normalt tænkende og følende mennesker burde den slags være utænkeligt. Jamen, tænker almindelige mennesker, det kan da ikke passe, at Verden styres af den slags typer, er der ikke love imod den slags, hvordan kan det finde sted? nogen må da gøre noget.
Forkert. INGEN gør noget.
Hvad folk ikke forstår generelt er, at det er sådan HELE systemet er bygget op.
Systemet er skabt for netop at sikre, at perversioner kommer til deres ret. Psykopater stortrives i det miljø. Og hvad værre er: Folk forstår ikke, at de selv har godkendt det. De har spillet efter systemets spilleregler, de har opført sig som det programmel, de regnes for at være og bliver behandlet som. Vi som folket har de perverterede ledere, vi har fortjent, fordi vi ikke er et hak bedre selv. Som George Carlin sagde i et af hans geniale stand-up-shows: Maybe it’s not the politicians, that suck. Maybe it’s THE PEOPLE that suck! Selvom politikerne så sandelig suck, så er vi blevet suckers for people, that suck, for vi kan ikke finde ud af at sige NEJ!
Vi falder for the framing, måden virkeligheden bliver præsenteret på – læs: perverteret for os. Når USA igen-igen-igen opfører sig aggressivt overfor et land, hvilket lige nu er Iran, så bliver aggressionen framet, hvorefter det er Iran, der er aggressiv og stakkels USA, der blot forsvarer sig selv. Og europæerne og deres spytslikker-medier gentager de samme talepunkter. Da amerikanerne kidnappede Maduro i Venezuela, brugte medierne udtrykket he was captured. Som i capture-the-flag, han var en gevinst, de havde scoret point, det var en succes.
Neo-liberalisme
Vesten er gennemsyret af det neo-liberalistiske tankesæt. Dette tankesæt er ude af stand til at forklare og forstå andet end sig selv. Vesten kan simpelthen ikke forstå, hvordan folk tænker og føler udenfor deres eget forgiftede miljø. Når der tales om Mellemøsten, er al relevant (skulle man tro) meningsdannelse skabt i Mellemøsten fuldstændigt fraværende. Udkantsverden er simpelthen ikke repræsenteret i Vestens medier. Vesten er som en copy-paste-version af USA, for kun et oplyst fåtal af amerikanere aner noget om, hvordan folk tænker og lever rundt om i Verden. Hvad ved danskere f.eks om Afrika og afrikanere? Intet! Hvornår har der sidst været en artikel om et afrikansk land eller emne i danske medier?
Vesten forstår Udkantsverden lige så lidt, som det forstår sig selv. Vestens selvforståelse er narcissistisk. Folk i Vesten er via indoktrinering af det neo-liberalistiske tankesæt ude af stand til at forstå, hvorfor Rusland har været tvunget til at gøre, hvad de har gjort i Ukraine. Vesten har tvunget dem til det, og da de ikke reagerede efter Vestens model, vidste vi ikke i Vesten, hvad vi skulle stille op – og derfor skruede vi blot op for alt det, der ikke duede.
Hvis USA og Europa angriber Iran – og det synes stjernepsykopaten Netanyahu ville være en rigtig god ide – så er det netop denne fejlslåede og mangelfulde model, der er årsagen. De manglende synspunkter og stemmer i Vestens krigsforberedende talestrøm gør os uimodtagelige for konsekvens-forståelse. Vi forstår ikke, hvor katastrofalt det vil være for os selv. Vi forstod heller ikke konsekvenserne af proxykrigen mod Rusland via Ukraine. Hele den europæiske økonomi på tværs af nationerne er skrantende, fordi modellen ikke tillader den helt indlysende naturlige-kulturlige forbindelse mellem Rusland og Europa. I USA er økonomien så skrantende efter alle de hundedyre krige, at deres selvfede præsident tror, han kan kompensere med en masse tariffer som blackmail. Hvilket blot gør det hele værre dag-for-dag.
Der er en grund til, at russiske medier som Sputnik og rt.com er forbudt i Vesten, selvom folk finder måder at gøre det på alligevel, for de er meget populære. Vestens oligarki har forbudt det eller blokeret det så vidt muligt af de samme grunde som Den Kolde Krig. Altså at folk i Øst og i Vest ikke skulle have mulighed for at tale sammen og forstå hinanden. Det virkede langt hen ad vejen, for folk vidste intet om hinanden på tværs af jerntæppet. Østboerne troede naivt, at Vesten var et slaraffenland, og vestboerne troede, at Østlandene husede hjernevaskede forarmede tumper.
Der sker det samme i dag. Europæere og amerikanere må ikke vide, hvordan folk tror og tænker i Rusland, Kina, Iran, Mellemøsten, Afrika, Sydamerika. Så længe Udkantsverden stadig er angrebsmål for neo-koloniale og neo-imperiale overgreb, må vi INTET vide om dem. Det såkaldt ’Mørke Afrika’, the Heart of Darkness (Joseph Conrad), er mørkelagt af denne årsag.
En garanti for fortsatte perversioner er uvidenhed.



per-vers - per-sona - er det mellemlag, den sociale maske, som formidler forbindelsen mellem menneskets biologiske kerne/ jeg'et - og - den ydre verden, samfundet/flokken.
Hvis et menneske identificerer sig for stærkt med dette mellemlag bliver per-versionen såvel som per-sonen tilsvarende mere eksponeret, hvilket kan være meget skadeligt for både det pågældende menneskes og for det samfund, som det er en del af.
De anførte eksempler i artiklen viser hvor galt det kan gå. Dybest set er der med denne faglige indfaldsvinkel ikke forskel på hvad der foregår blandt disse og hvad man finder hos den danske statsminister. Fænomenet vokser med selve størrelsen af det samfund som "per-versum per-sona" repræsenterer,
Det er skærpende omstændigheder hvis ledere af transnationale megafirmaer, eksempelvis Elon Musk, Bill Gates, Mark Zuckerberg, Mærsk McKinney Møller, diktatorer og monarker befinder sig i længere tid i denne tilstand.
Det hører til sjældenhederne at nogle vinder over denne tilstand. Pave Benedikt trak sig fra embedet, det var ikke sket i de forudgående ca 600 år, Tage Erlander og det svenske folk opretholdt en vis menneskelig værdighed i de ca 26 år han beklædte statsministerembedet, Stauning og Anker havde nok også noget af det, og endelig trak Margrethe sig efter 52 år som monark (noget af et tveægget sværd, må det dertil siges) - skuespilleren Jesper Christensen afslog tilbud om kongehusets ridderorden med de uforglemmelige ord:
"Selve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn"
Endelig citeres Formand Mao for at have sagt: " Historien er udtryk for ledernes sygdom "