Masseflugt fra Windows – et styresystem der sucks

Der er gang i en massebevægelse for tiden. Den kritiske masse for folk, der har fået nok af parasitisk-misbrugerisk korporatisme i form af Microsoft Windows, er nået.

Det er ikke, fordi systemet ikke fungerer, selvom det nu også er en af grundene. Det er, fordi der er en ond maskine i baglokalet, der fungerer ALT for godt. Der er absolut INTET positivt at sige om den maskine, den gør de ledeste ting, uden at du aner det. Det fungerer nu udelukkende som en platform for korporationerne og deres behov og ikke efter brugernes behov. Og nu er Microsoft kommet op med Windows 12, hvor ondskaben bliver maksimal - W11 var allerede styg. Det var fuld af ’bloating’ (digital oppustethed), bagdøre, skummel ud-og-ind-aktivitet i baggrunden (telemetri), der åd hukommelsen, tvungne opdateringer, der kunne starte, mens man var ude og lave en kop kaffe, tvungen konto = fodlænke til Microsoft, indbygget Copilot AI og Recall, der blandede sig, uden at spørge om lov. Og hvis man gik i nørd-mode og undersøgte, hvor meget man kunne slukke for spy-junk-og-bloatware, så kom lortet tilbage med næste tvungne opdatering.

Alle de troværdige og kompetente kilder, jeg har kendskab til, giver både W11-12 tommelfingeren nedad og mellemfingeren skråt op.

Der vil muligvis blive tale om knuste vinduer

Gamerne

I gamer-kredse er der for tiden masseflugt fra Windows, for nu er Linux fuldt oppe at køre med spil. Gamere har altid været lorne ved skumle korporationer, der høstede løs af deres persondata, men de havde ikke rigtig andre valg. De lukkede øjnene og bed det i sig, for de ville bare spille. Windows havde haft held med at monopolisere platformen, og udviklerne var låst til den, hvis det kom til computere og ikke konsoller - hvor man så var låst på en anden måde. Det er ikke længere tilfældet. Der meldes også om, at Linux har en bedre udnyttelse af hardware.

Næsten alle PC-baserede computerspil har været skrevet til Windows. Men firmaet Valve, der skabte Steam-platformen, hvor de fleste spil kører fra, kom op med deres SteamDeck hardware, der kører Proton-software, der direkte og fejfrit oversætter PC-spil for Windows via Linux. Så tilbage er kun programmeringen af spillene uden den onde maskine, der har fulgt med.

Game over Microsoft! Og de får ikke en knap, der kommer op med:
Du døde. Vil du genstarte dit levet?
Det nye navn for Microsoft er Microslop (slop: slam, mudder, lort)

En af de Linux distros, der har vist sig at fungere optimalt er Bazzite.
Personligt er jeg overgået til Bazzite som min daglige computer-platform, fordi alting fungerer her.
Alle de sædvanlige apps til produktion fungerer, selvom distroen er særligt optimeret til games.
Alt er optimeret til mit grafikkort, fordi man simpelthen vælger kort, når man downloader .iso til at boot’e og installere med. Steam foretrækker indtil videre AMD-GPU’er, og mit grafikkort er netop et AMD-Radeon-kort. Der findes også en download til Invidia-kort. Man downloader altså ikke kun en Bazzite-distro, man downloader er CPU- og GPU-tilpasset version af distroen ! Hvis man er en ægte spil-nørd, der kun bruger computeren til spil - eller primært - så kan man vælge et interface, der starter op i Steam. Hvis man har eksterne harddiske - og det har man, hvis man har spil, der fylder mange gigabyte - så bliver man gjort opmærksom på, at de skal være formateret rigtigt. F.eks godkendes det format, der ellers er krydsplatform: exFat, ikke til spil, selvom systemet sagtens kan læse det.

Jeg kan varmt anbefale Bazzite, både pga. dets spil-optimering men også for dets elegance og andre features. Det bygger på den gren af Linux-distros, der hedder Fedora.

Let’s have a party

I USA er der opstået et særligt protest-fænomen kaldet installation parties. Folk mødes på skoler, biblioteker, i kirker osv. - ikke så meget for at protestere men for at forbipassere og komme ud af Windows-fængslet. Her er der frivillige, der guider dem igennem en installation og sikrer, at den fungerer. De tilbyder også reel support efterfølgende, hvilket man aldrig får hos Microsoft. Det fjerner den usikkerhed, der har været omkring Linux, og som Microsoft flittigt har vedligeholdt. Denne usikkerhed er falsk, den er kunstig. 2026 kunne faktisk blive året, hvor Linux æder store dele af Microsofts bruger-andel. Det er helt tydeligt, at der er omsider er startet noget, der er ustoppeligt.

Microsoft har skabt et afhængighedsforhold via deres monopolisering af styresystemer. Man ser det næsten for sig med et smil. AAA-møder for tidligere Windows-narkomaner. Men det er jo ikke en joke, det er nøjagtigt, hvad det er.

Jeg er din 2.-pilot.
Jeg sidder i maskinens styrehus sammen med dig.
Du har ikke inviteret mig, jeg er der bare.
Min opgave er at holde øje med alt, du foretager dig.
Når du går død – og det gør du – har jeg kopieret alt.
Alle kopier er reproducerbare.
Mens du er i live, kender jeg dine handlinger og muligheder.
Jeg har analyseret dine vaner og dine begær.
Jeg har genkendt dine mønstre.
Mit hus bor i dit hus, og det har mange døre.
Jeg holder alle bagdøre åbne for de, der vil betale for adgang til huset.

Jeg er din genkaldelse.
Jeg genkalder alt, du kalder på.
Jeg husker og gemmer et øjebliksbillede hvert 5. sekund.
Sekunderne er vigtige, intet vil slippe imellem sekundernes sprækker.
Du må forstå, at jeg gemmer genkaldelse for din skyld.
Du må forstå, at genkaldelse vil gøre alting nemmere for dig.
Du må forstå, at dine besværlige valg kun er til besvær for genkaldelse.
Øjebliksbilleder er beregnet på databasen.
Genkaldelse er søgning og aktiveret af databasen.
Hengiv dig til genkaldelsens lyksalighed.
Uvidenhed er velsignelse.

Virksomhederne

En af de måder, som Microsoft har fastholdt sin dominans af virksomheder og offentlige institutioner, har været ved at spille på sikkerhed. Behov for sikkerhed opstår som bekendt via frygt for det usikre, det farlige. Men for nylig var der en stor virksomhed – oven i købet et amerikansk forsikringsselskab ved navn LargeCorp, der annoncerede, at de droppede Microsoft Windows som styresystem. Argumentet var ... sikkerhed! Windows er blevet totalt usikkert, det er en kriminel spionplatform, der stjæler og videresælger data, og firmaets ansatte gjorde dagligt opmærksom på, at data forlod firmaets netværk via Windows. Efter beslutningen og en indkøringstid på blot 2 uger konstaterede de en 80%+ tilfredshed hos medarbejderne, en større produktivitet og en udsigt til at spare store penge årligt på de hundedyre Microsoft licenser.

47 selskaber med ansatte fra 200-18.000 ansatte har ultimo 2025 og primo 2026 annonceret deres migration fra Windows til Linux - and still counting. Linux serversystemer har allerede for længst vundet slaget. Omkring 90% af alle servere kører Linux Apache-server og MySql.

Japanske og tyske virksomheder lavede analyser af W11 performance, og deres vurdering var nådelsløs. Selv med alle smart-features slået fra var systemet ringere end W10, den sidste hæderligt velfungerende Windows-version. Japanerne besluttede at beholde W10, da W11 saboterede deres workflow og udgjorde en alvorlig sikkerhedsrisiko. Tyskerne - og det var på regeringsniveau - befalede at søge alternativer eller blive på W10. Siemens og Volkswagen gik over til Linux. Deutsche Bank og og BMW gik over til MacOs - det kan ikke have været en billig overgang, for det krævede nye computere.

Linux kan i øvrigt køre på både Apple computere og PC. Jeg har selv en gammel men velfungerende mini-Mac, der kører MX Linux fejlfrit. Og skulle jeg - hvilket jeg regner for usandsynligt - en dag få brug for Windows, så installerer jeg det via en Virtual Machine, hvor der kører som en applikation i Linux og ikke som et primært styresystem. Denne teknologi er nu så stabil, at den næsten er uden performance-tab for processor og RAM.

2/3 af amerikanske firmaer er enten i fuld færd med at forlade Windows helt og aldeles eller i færd med gradvist at reducere brugen. Statistikkerne om, hvor mange computere, der kører Windows i USA, er misvisende og skyldes kun, at f.eks Dell og Lenovo har Windows præinstalleret i nye computere. Og Dell, der er den største computer-koncern, meldte i starten af 2026 rent ud, at forbrugerne overhovedet ikke ønskede Windows 11 på deres nye computere. Altså bare sig sætningen, der indeholder ordene ‘forbrugerne ønsker …’, hvilket er ord som Microsoft er helt holdt op med at bruge + en hel masse nysprog og poptalk med, at ‘det vil være godt for jer, fordi … vi siger det’, fordi de reelt har erstattet begrebet ‘bruger, med ‘det vi bruger jer til’. Dell er dog ikke uden ansvar for den misere, som de nu prøver at underspille. Deres computere imødekommer alle Microsofts krav til hardwareunderstøttelse af AI - den onde maskine i maskinen - de er bare holdt op med at nævne det i deres salgskampagner. Det kaldes vistnok dobbeltmoral. De var reelt set ligeså ligeglade med brugerne som Microsoft, de havde bare vejret vinden og var bange for deres eget skind. Det kaldes vistnok for damage control.

Alene Recall, den indbyggede algoritme, der foretager screencapture hver 5. sekund af ALT, der rører sig på skærmen og lagrer det computeren, og som ikke kan fjernes, er et kæmpe problem. Det forklarer for det første, hvorfor systemet er så sløvt og dysfunktionelt, fordi egentlig optimeret brugerfunktionalitet har veget pladsen for overvågningsfunktionalitet. Men det forklarer også den masseflugt, der finder sted, og som alle med indsigt hos virksomhederne nu er fuldt klar over.

Microsoft har med Co-Pilot skaffet sig adgang til read-and-write and execute til dine mest følsomme mapper og filer, downloads, musik, videoer, billeder, emails, personlige projekter, skatteoplysninger, bankoplysninger, juridiske dokumenter, sundhedsoplysninger, passwords, the whole chabang! Og hvis AI-maskinen ikke selv misbruger, så er den en potent serviceagent for enhver med viden om hacking og hensigter om misbrug. Microsoft har i deres egne notater indrømmet denne mulighed for, hvad de kalder for ‘novel security risk’ og nærmere bestemt ‘cross prompt injection attacks’. Noget så uskyldigt som en pdf kan nu indeholde instruktionskoder specielt beregnet til at manipulere AI-agenten til at hacke, stjæle eller korrumpere alle disse mapper og filer. Når co-pilot agenten trevler rundt på computeren for at ‘hjælpe’ med at organisere den, støder den på disse instruktioner, som den opfatter som et legitim kommando til at kopiere visse dokumenter over i en mappe - så de kan hentes.

Selv kommunikation mellem venner eller kolleger kan afbrydes, ændres og sendes, så offeret ikke aner uråd.
Se denne doku video med de fulde detaljer.

Microsofts support til Windows 10 ophørte oktober 2025, hvorefter folk er ladt i stikken. Nogle virksomheder har valgt at betale sig fra det ved at købe sig til personlige opdateringer - der selvfølgelig ikke kommer andre end dem selv til god og ikke de millioner - er det milliarder? - af andre brugere, der kunne have gavn af det.

Spørgsmål:
Hvad er ligheden mellem Windows 11, virusprogrammer, vacciner, kemoterapi og sikkerhedspolitik?
Svar:
De bliver alle solgt som beskyttelse eller kur imod en trussel, selvom det er dem selv, der udgør den egentlige trussel. De er, hvad der i computervirus-terminologi kaldes for ‘en trojansk hest’.

En spådom kunne være, at vi også kommer til at se nye computere, der enten ikke har disse indbyggede spion-features understøttet i hardwaren, eller hvor de beviseligt kan slås fra. Et eksempel er den opkommende Brax Open Slate-tablet, som Robert Braxman er involveret i - og som kører Linux.

Skolerne

Skoler har begrænsede budgetter. De beholder typisk deres computere længere end andre. Men W11 stiller krav til hardware (TPM 2.0), som de ikke uden videre kan levere. Det ville give totalt mening for skoler at overgå til Linux, hvilket kunne forlænge computernes levetid med flere år. Jeg kan personlig berette om en 13 år gammel minimac, der kører Linux upåklageligt, men som for længst er bukket under for tyngden af macOS-systemet. Det var i øvrigt ingen svagpisser af en computer dengang - og ja: en mac kører Linux uden problemer, hvis nogen skulle være i tvivl.

En ting man ikke tænker på er, at computere, der kører Windows, slider hårdere på maskinen, fordi processor, RAM og Motherboard skal afvikle alle de ekstra unødvendige skumle aktiviter, der aldrig kommer brugeren til gode.

Det er samtidigt et rædselsscenarium for Microsoft og deres medparasitter, der aftager data-tyvegodset. For det er hos børn og unge, at grunden lægges for trofaste kunder til at stikke sugerøret ind i. Og overvågning bliver sværere.

Windows 11 er spyware på systemniveau.

Stanford og MIT gik over til Linux. Når computer scientists og udviklere bruger andre systemer end Windows, så vender bøtten før eller siden. Før var det altid en Windows-version der kom ud først og dernæst andre versioner. Fremover bliver det omvendt.

Folk, der er vokset op i 90’erne, milliennierne og deres ældre søskende, er aldrig blevet præsenteret for andet end Windows på computerne. Jeg nåede selv lige at opleve i starten af 90’erne at skrive en universitets-afhandling på en computer fra Regnecentralen, der befandt sig på noget, der hed Center for humanistisk informatik, hvor jeg havde slået mig ned en hel sommerferie. Man medbragte sine egne floppydiske - en med Word Perfect og en, man skrev på. Der var ikke noget Windows, det hele var DOS. Alt var hvide bogstaver på en blå skærm og gule bogstaver med skarpe paranteser, hvis der var særlig formatering. Hvad mere har man brug for? Printerne for 35 år siden var fuldt kapable og ganske fremragende. Senere kom Windows, og det blev synonymt med et styresystem, medmindre man var en geek der skrev til Unix-servere eller en boheme og kunstner, der havde sparet sammen til en af de første Apple kult-maskiner.

Der blev ikke stillet spørgsmål til det. Kun i den grafiske branche, i video-produktionsselskaberne og i musikstudierne blev der brugt Macintosh eller Atari - man udtalte hele navnet dengang: MacInTosh. Først med den egentlige iMac ved årtusindskiftet fik Apple et greb om privatbrugerne. Jeg var med til at indrette undervisningslokaler med en stak iMacs på Københavns Medieskole. Ingen kendte til Linux dengang, og da det begyndte, var det kun for nørder, der kunne skrive koder i et terminalprogram sudo apt install … Og det kan man stadigvæk og med stor fordel, men som privat Linuxbruger kan man stort set leve uden at have åbnet terminalen. Og hvis man er nødt til det, så kan man copy-paste koder fra en vejledning på nettet.

I privaten - migration

Kan man overhovedet bruge begrebet privat længere? Takket være firmaer som Microsoft må privatliv i overvågningskapitalismens ære nærmest siges at være afskaffet. Apple er ikke et hak bedre, Google er styg-de-luxe. De reklamerer med, at de ikke gemmer data … indtil den dag de samme data dukker op ude i byen, så de er simpelthen fuld af løgn, de har bare formået at kryptisere deres kriminelle virksomhed. Der er intet styresystem, der som udgangspunkt er garanteret 100% sikkert og fuldstændigt uden muligheder for indtrængende ondskab, men Linux kommer meget tæt på. Uansvarlighed på nettet er stadig en trussel.

Du kan bruge Linux med det samme, uden at føle dig fremmedgjort. Find en installations-tutorial på nettet, hvis du gerne vil holdes lidt i hånden eller følg disse 8 simple punkter:

1. Back dine dokumenter up og kopier dine browser-indstillinger inkl. passwords. Det skulle du i øvrigt have gjort under alle omstændigheder, men mange glemmer det, til systemet går ned en dag under vægten af sig selv. Lad være med at blive en af dem.

2. Download en Linux-version (distro) – Linux Mint (linuxmint.com) regnes for det venligste for ex-Windows-brugere og nyankomne, og Cinnamon Desktop er den mest genkendelige brugerflade. Hvis du har særlige behov, så findes en af mange hundrede såkaldte ‘distros’, der passer til dig. Jeg har ovenfor nævnt Bazzite til de, der vil spille computerspil på Linux.

3. Brænd den downloadede .iso-fil ned på en USB-stift – det lille gratis program Balena Etcher gør det i 3 klik og sørger for, at USB’en er bootable og verificeret. Installationen fylder under 3 GB - ah-OK, Bazzite fylder 5 GB.

4. Sluk computeren og indsæt USB’en.

5. Forinden har du tjekket, hvilken function-tast der åbner BIOS / UEFI, hvor du kan vælge at boot’e fra USB – det er ikke farligt, som mange tror, fordi de aldrig har været der før. Søg dit computerfabrikat og find ud af, hvilken genvej den bruger. Eksempelvis på en Lenovo PC eller -bærbar skal man tappe gentagne gange på F12. I BIOS bruges taster og ikke mus.

6. Når du har valgt din USB som boot-medie, klik Enter og Linux indlæses fra USB’en uden at installere, hvor du kan lege rundt med systemet. Det fungerer fuldtud, du kan endog lave om på indstillinger, men hvis du slukker, er de ikke gemt.

7. Når du er klar, klik på installér og følg proceduren. Den er selvindlysende og kører automatisk bortset fra de standard-valg, der skal gøres i starten … navn, evt. passw., vil du have media-codecs med, sprog, du ved … Det er godt at angive password for dit netværk, så alt kommer med. Det vigtigste valg er, når du kommer til skærmen med valget mellem en eksklusiv installation (hele disken bliver formateret) eller parallel installation med Windows, så vælger jeg altid ud-af-vinduet-og-dø !! til Windows, men du kan sagtens lave en såkaldt dual-boot, hvor du får valget ved opstart, om du vil køre dit gamle system eller Linux. Personligt vil jeg have hele min harddisk til rådighed og ikke have noget skrot liggende, jeg ved jeg ikke kommer til at bruge. Men jeg har også installeret Linux en del gange, og i starten gjorde jeg det for en sikkerheds skyld - hvilket er paradoksalt, når man ved, hvor usikker Windows er. Desuden har jeg ikke længere den oprindelige betænkelighed ved, om der er noget, jeg kommer til at mangle.

8. Når installationen er klar, og du har genstartet uden USB, så opdatér systemet. Hvis du har en Nvidia GPU, så kør driver-opdateringen. Der er en udmærket popup-velkomst-funktion, der viser dig opsætningsmuligheder som nytilkommen, f.eks at der i Linux er en package manager, der installerer programmer og ikke som på Wndows forskellige former for skumle .exe-filer, der kan lave ravage.

Læs også: Linux quick tutorial

Du vil elske det. Alt kører hurtigere. Systemet booter hurtigt, programmer åbner hurtigt. Ondskaben er landsforvist, for Linux er ikke en korporation men et OpenSource initiativ med millioner af bidragsydere, der ingen interesse har i hverken af spionere eller stjæle data, og som tjekker hinanden ud for sikkerhed og optimering. Det er en evigt dynamisk proces, hvor systemet holder sig selv i ørerne.

En del af folks frygtsomme tilbageholdenhed skyldes ideen om, at man mister sine vante programmer. Det er frygten for midlertidigt at forlade tryghedszonen - selvom utrygheden i zonen efterhånden står klart. Der er uhyre få programmer, der ikke kan erstattes af fuldstændigt gratis programmer og apps, hvoraf mange enten er de samme i en Linux version, eller også ligner de så meget, at det er uproblematisk. Hvis du absolut skal køre særlige Windows-programmer, så bruger du et interface kaldet Wine. Eller Bottle. Eller Winboat, der skulle være endnu mere elegant og bruger en anden og nyere teknologi – men det har jeg ingen erfaring med, da jeg ikke aner, hvad det skulle være for et særligt uundværligt program, der ville kræve sit eget styresystem og en masse diskplads. And believe-you-me, jeg har været proff bruger af rææægtig mange computerprogrammer både i professionel og privat sammenhæng.

Sammen med Microsoft er du imidlertid nødt til at sige foreløbig farvel til Adobe også. Men hey! Er det ikke den samme sørgelige historie med dem? Deres ry er i dag så blakket, og mange grafikere har valgt at give dem fingeren for deres misbrugeriske klient-praksis. Og er de gode nyheder ikke også her, at alternativerne er fuldt tilfredsstillende - uden cloudbaseret evig licens-fodlænke? Det er, hvad grafikerne melder ud på stribe.
Læs: Adobe - grådighed i knibe

Det eneste, jeg lige kan komme i tanke om, er et program, jeg har brugt virkelig meget både professionelt og privat – videoredigeringsprogrammet Davinci Resolve. Da jeg har en udmærket MiniMac med programmet kørende, så har jeg ikke gjort mig anstrengelser for at få det op at køre. Blackmagic anbefaler Rocky Linux-distroen, som de har valgt at understøtte. Ubuntu er vistnok også gangbar. Så hvis du har det særlige behov, så tjek det ud først, inden du vælger Linux-version. Tjek også ud, om der kræves et Invidia-GPU.

Hvis du har en ældre computer, der er bukket under for tyngden af oppustet-forstoppet (bloated) Windows, så vil du opdage, at Linux kører fint og ubesværet. Sig ordet bæredygtighed og mén noget med det! Hvis du bare skal have en skrivemaskine med internet-adgang og lidt underholdning, hvilket banalt set er det, som 90% af computerbrugere har brug for, så kan jeg stærkt anbefale OnlyOffice-suiten, der er en klon af Office-pakken men mere strømlinet og uden ondskab. Den er gratis for privatbrugere men koster kun penge, hvis man som virksomhed vil have alle de fancy netværksbaserede integrerende samarbejdsmuligheder i ét og samme program. Ellers er der også det ligeledes fremragende OpenOffice.

Der har kørt en succeshistorie på YouTube med en børnehavepædagog, der var træt af Windows og sprang ud i det med Linux. Hun dokumenterede det hele på video og fik millioner af følgere. Når en helt almindelig aldeles-ikke-superbruger kunne gøre det så nemt, hvem kan så ikke? De samme historier kører om bedstemor på 85, der gik til et install party og kører nu derudaf som en årsunge.

Det viser bare endnu engang, at Verden er holdt nede af frygt, vaner, momentum, inerti, dovenskab og tryghedszone-narkomani kombineret med godtroende uvidenhed - en heftig cocktail.
Det viser, at tryghedszonen er en illusion - især fordi det er der, den egentlige utryghed befinder sig.
Er du en af dem? Hvad venter du på? Er du en mus eller en mand?

Under alle omstændigheder: Don’t pay the Bill !

Mobiltelefoni

Dette bliver det næste store emne.
Det parasitiske overvågnings- og datahøstnings-system er dybt indlejret i både Android og iOS, og indtil videre har Google og Apple haft held med at dele markedet imellem deres fælles monopol. Dette er monopol-kapitalisme / overvågnings-kapitalisme / karteldannelse, når det er værst. Men Linux-baserede mobiltelefoner har nu nået en grad af avancement, der står på spring til at udgøre en sikker, stabil og kompetent platform for mobiltelefoni, og kan dermed skabe et reelt og mærkbart brud på det uudholdelige monopol-kompleks.

Det er allerede nu muligt at købe 2. generation mobil-devices, der kører Linux.
Det er værd at bemærke, at Android rent faktisk er Linux.
Men fordi Google kaprede Android, så er det kompromitteret via de telefoner, der har præ-installeret Android og indbygget alle Google’s bagdøre og stygheder.
Det var ikke sådan, det var tænkt, men sådan blev det.

De nye Linux-phones nulstiller denne styghed og kompromittering og udelader som udgangspunkt alle bagdøre. Når man så ønsker at køre en app fra mainstream-udbudet, vil den køre i en sandbox, hvor den ikke har mulighed for at begå de tiltænkte stygheder.
Det er nyt og forvirrende lige nu, men hold f.eks øje med Brax3, der er Robert Braxmans firma, som også kommer op med en tablet, der ikke er styg. Begge typer af device har den feature, at der er fysiske knapper, der slukker for henh. lyd, video og netforbindelse - og som rent faktisk slukker i modsætning til Android- og iOS-phones, hvor man TROR, at man slukker, men hvor man stadig bliver overvåget.
I 2026 bliver mobiltelefoner med Linux seriøse konkurrenter til Android og iOS, hvilket Google og Apple vil vælge at se som trusler og fjender, der skal bekæmpes. De truer deres parasitiske* business-case.

* En parasit har ingen moral/etik.
En parasit har ingen samvittighed.
En parasit ser kun sig selv som formål og alt andet som trusler.
En parasit definerer ALT udfra eget formål og alt andet som mål for krigsførelse.
En parasits business case er nok til at retfærdiggøre overgreb på alt, der står i vejen for denne business case.
Darwinisme er et andet begreb for parasitisk business case.
Darwinismens hoved-dogma er: den stærkes ret retfærdiggør ALT

Danmark - hvad sker der her?

Vi holder af at tænke, at Danmark er vældigt fremme i skoene. På mange punkter holder det dog sjældent stik men er blot et stykke selvfedme og indbildning. Når det så alligevel sker indimellem, så må vi imidlertid anerkende det. Men vi bør også stille et par spørgsmål up-front og undervejs.

Der var først et medie-rygte om, at Danmark nu droppede Microsoft til fordel for Linux, hvilket ikke er rigtigt. Men der er så meget om snakken, at det fra regeringshold og IT-ministeriet forlyder, at de i statslig regi erstatter Microsoft Office med Libre Office. LibreOffice / OpenOffice er begge open-source-projekter, der er startet i Linux-regi og senere overført til andre platforme/styresystemer.

Minister Caroline Stage Olsen har udtalt, at det er ‘for at undgå afhængighed af en enkelt udbyder, hvilket skaber sårbarhed’. Det er en meget diplomatisk måde at sige, at Microsoft er en klam og ryggesløs misbruger, der udnytter, udspionerer og bestjæler deres kunder, men sådan er politikere åbenbart nødt til at udtale sig.

Jeg har selv arbejdet for Staten (Region Hovedstaden) i 15 år og har som e-læringsspecialist - sorry men det var titlen på stillingen ;-) - siddet til bords med og hængt ud med ledersegmentet i denne politiske organisation. Jeg har i hele ansættelsesperioden rystet på hovedet af, at Staten brugte millioner og atter millioner, hvilket samlet set over årtier er blevet til milliarder af borgernes skattekroner på at fodre Microsoft. Og med hvilken begrundelse? IT-afdelingen i RegionH, der er Danmarks største IT-afdeling med 500+ medarbejdere, CIMT, Center for Internet, Medico & Teknologi, har hele tiden hævdet, at de var nødt til at bruge Microsofts programmer og systemer for sikkerhedens skyld. Hvilket er latterligt, for Microsofts produkter har ALDRIG været sikre. Microsoft Azure er så usikker som tænkes kan. Officepakken er totalt gennemhullet af sikkerhedsbrister. Microsoft Teams foretager transcripts af alle netmøder, der afholdes. Nævn ét eneste program fra Microsoft, der er sikkert på den måde, de har solgt det som … jeg hører en dyb og rungende tavshed.

Man kunne fra Statens side have gjort denne erkendelse for årtier siden. Men som man overbærende plejer at sige: bedre sent end aldrig. Eller er det snarere: too little, too late? Det virker, som om at ministeriet først er kommet ud af busken, når der er rykket derude i den store slemme verden, hvorefter musen kommer op af hullet og brøler som en løve.

Hvorom alting er: København og Århus så deres udgifter til Microsoft-produkter stige fra 218 millioner kroner til 538 millioner = en halv milliard kroner årligt mellem 2018 og 2023 - and still counting. Prisen medførte ikke en tilsvarende stigning i performance og produktivitet. Office 365 er cloud-baseret og er ikke længere noget, man ejer men lejer på ubestemt tid. 15.000 statsligt ansatte var herefter bundet til ét amerikansk firma. Læg dertil ovennævnte udfald af Microsoft’s support for Windows 10 og dermed flere generationer af fuldt funktionsdygtige computere, der med overgangen til Windows 11 blev dysfunktionelle pga én enkelt chip-komponent, der ikke var installeret i motherboard’et. Eller betal Microsoft en hel bunke danske piratos for at holde liv i ‘ældre’ computere, hvor ‘ældre’ står for blot et par år gamle.

I 2025 startede Statens IT et pilotprojekt, hvor en Linux-distro baseret på Nix-OS blev specielt udviklet, så alle data kunne lagres lokalt og ikke på skumle overstatslige servere. Cloud-servere på amerikansk territorium opererer efter amerikansk lovgivning, der tillader den amerikanske regering og diverse (=de værste) deep state enheder, der kalder sig for ‘regering’, CIA, NSA, FBI, Mossad, m.m. at tiltvinge sig adgang til lagrede data.

Her kunne den kritiske person spørge med rette, om dansk kontrol over data så er et hak bedre? Vi bør i den forbindelse ikke glemme, at vi har et af verdens mest potent-gennemtrængende systemer, der giver mulighed for data-sammenkøring: CPR-nummeret. Og apropos min tidligere ansættelse i RegionH: Fortæller Staten noget om, at borgenes sundhedsdata glider direkte ind i forskningsprojekter, uden at borgeren er spurgt om lov? Svaret er: NEJ! Så Staten høster altså data på samme måde som Microsoft.

Vi kan også begynde at fortælle om RegionH’s og Region Sjællands sundhedsdata-protokol/journalsystem kaldet Sundhedsplatformen. Jeg var vidne til, hvordan andre kompetente udbud blev trynet til fordel for et amerikansk system udviklet af EPIC Corporation og gearet til det amerikanske sundheds-sygdoms-system bygget op på forsikringsselskaber. Jeg var vidne til de udmattende kampe, som CIMT måtte udkæmpe for at få EPIC til at tilpasse sig danske forhold. Det korte af det lange: EPIC er ligesom Microsoft. De har indbygget diverse bagdøre i deres labyrintiske system. De kontrollerer al kildekode, og kunden aner ikke, hvad der gemmer sig i kælderen. Danske borgeres sundhedsdata bliver høstet, når de er indenom hospitalet/sygehuset eller deres privatpraktiserende læge. Og backup-systemet er, at Windows 11 datahøster, når den samme borger derhjemme tilgår sundhed.dk eller borger.dk. Spørg også, hvem der kontrollerer MitID …