Kong Klaphats nytårstale - hvordan var den så?
Som det er bekendt for det læsende folk, vovede jeg pelsen igen med et forhåndsbud på, hvad kongen havde tænkt sig at sige. Når jeg nu hører talen 12 timer for sent – havde jeg desværre ikke mulighed for at høre den live, da jeg forsøgte at crashe en festlighed, jeg var inviteret til – så hører jeg den med skyklapper og tillader mig omend forsinket og i real time at blive overrasket over, at han er i stand til at sige noget begavet, der ikke bare er taget ud af et kommuniqué fra marskallatet, ministerierne, NATO og militærindustrien. Gør han så det?
Læs: Kong Klaphats nytårstale - en prognose
Lets go!
Han starter med ligegyldigheder om livets omskifteligheder og familiære pusseløjerligheder. Men det lille ord omskiftelighed har en diskret varslende klang over sig. Hans måde at læse op på er sært anstrengt og stiv, som en mellemting mellem en flink folkeskoleelev til eksamen og hans mor på en stiv dag. Han lægger an til noget.
Og BAM! allerede 1:40 inde i talen, begynder han tale om ‘mange krige i verden’. Han kommer helt sikkert ikke til at fortælle om den styggeste af dem alle, folkemordet i Gaza, for det er der nedlagt zionistisk statsforbud imod, så hvad kan det så være …. tænke-tænke … og det er selvfølgelig den til lejligheden bestilte lovprisning af det heroiske ukrainske folks kamp for frihed. Og mere bestilling: nu skal vi føle os utrygge i Europa, for Putin vil jo sønderbombe os alle. Mon ikke han har ‘glemt’ at hele den russisktalende befolkning = 1/3 af ukrainerne blev sønderbombet af Kiev-regeringen, inden at Rusland sagde STOP! Mon ikke han har glemt NATO’s provokationer af Rusland og brud på alle løfter siden afslutningen af Sovjetstaten og formel afslutning af Den Kolde Krig … der så blev til den nye kolde krig + lige pludselig en varm krig, hvor reel medfølelse med det ukrainske folk kan ligge på et meget lille sted, for de skal jo kæmpe ’til sidste mand’, som de siger i USA og EU-NATO-toppen. En hel nation skal simpelthen bare lade sig slå ihjel, fordi nogen herovre i vores del af verden har besluttet det, mens vi hykler empati. Kvalme!
Jeg kan allerede to minutter inde i talen mærke, at jeg næsten ikke orker den.
SÅ, nu bider du sammen og holder ud, Hansen.
Marionet-kongen kalder det for sikkerhed og ret til suverænitet.
Det er totalt newspeak.
Det er virkelighedens verden vendt på hovedet.
Det er kortet, der kører landskabet over med en damptromle.
Det er propaganda-udsagn dikteret fra NATO gennem statsministeriet. Al krigspropaganda er som bekendt løgn, for ellers kan man hverken starte eller opretholde en krig. Og hvis man så taber den krig, man selv har fremprovokeret, så er man nødt til at lyve bagefter for ikke at tabe ansigt og fremstå som … en taber og en aggressor. Altså det, der legalistisk hedder en krigsforbryder.
Vi kan være 100% sikker på, at statsmedisteren kommer til at gentage de samme talepunkter i hendes præ-optagede tale 1. januar 2026.
Og den tale VED jeg, at jeg ikke orker. Jeg sletter Slette-Mette på forhånd.
Når kongen bruger ord som frihed, suverænitet og noget fundamentalt er på spil, så er det ord, der vrides armen rundt på. Ukraine, Europas mest korrupte land efter CIA-US-necon statskuppet og indsættelsen af neo-nazi-fascistregering, har allerede for 12 år siden mistet enhver form for suverænitet. Frihed er en syg joke for fascister. Alle denne syge regerings militære operationer er styret fra et bunker-kompleks i Berlin. Ukrainerne er udset som kanonføde, så de sarte vesterlændinge ikke behøver at få blod og mudder på deres blankpolerede støvler i det bæltekøretøjs-stribede ukrainske landskab. Det er fuldstændig rigtigt, at det skaber utryghed i Europa, men hvem skaber denne utryghed, hvem er Europas fjende? Det er den korrumperede ledelse i Bruxelles – begge kontorerne – og den lige så korrumperede amerikanske neocon-regering i Ukraine og det militær-industrielle kompleks backstage, der gerne vil af med alt deres forældede skrammel, så de kan bygge og sælge noget nyt. Men hov, det har det skamridte og udpinte projekt jo ikke længere penge til, og de kan jo ikke følge med. De har allerede sendt det meste af deres skyts til Ukraine – hvoraf store mængder forsvinder ud på det sorte marked i den store Udkantsverden pga. et af hovedformålene med krigen: Ukraine er et gigantisk pengevaskeri! Milliarder af støtte-$$ og €€ bliver returneret til giveren ad skumle bagveje og kanaler.
Finland og Sverige blev som bekendt (hvis man kender det) luret ind i medlemsskab af NATO. Men det er noget fælt ahistorisk ævl, at finnerne har gået og følt sig dagligt truet af russerne siden afsovjet’iseringen i 90’erne. I Stalintiden kunne man tale om det, for sovjetstaten åd Karelien, der burde være forblevet finsk. Men man kan fyre alle mulige burde-burde’r af i propagandaøjemed eller retfærdighedsvis. Nordslesvig burde have været dansk, Korea burde og bør være ét land og ikke to. Sudan burde have været ét land, Hawaii burde have været en selvstændig nation og ikke en koloni – eller delstat i USA, hvis vi foretrækker det, og hvad er egentlig forskellen. Vi burde ikke have set gennem fingre med overfaldet på Yugoslavien i 90’erne. The list goes on.
Og hvorfor besøgte kongeparret i øvrigt Finland? Skulle de bare op og stå på ski og gå i sauna? Næ, for kongehuset er ikke, som der bliver sagt, en apolitisk instans. De er blødgøringsmiddel i den store hjernevaskemaskine. De var på NATO-charmeoffensiv i forbindelse med indslusning i krigsmaskinen, fordi de ligesom de baltiske lande, Polen, Ukraine og Moldova er NATO’s vestlige flanke i dets belejring af Rusland, dets omringelses- (encirclement) og inddæmnings-strategi. Rusland er udskreget som fjende, selvom de har gjort hvad de kunne for ikke at være fjendtlige. Men det fik de ikke lov til, for planen var lagt, og ordrerne var givet. Alle tilløb til fred blev saboteret, vi nævner i flæng Minsk 1-2, Boris Johnson der banker Zelenskyj på plads, Merkel der løj så vandet drev, oversvømmelse af Ukraine med våben og besked om at bruge dem + oceaner af medieløgne. NATO’ficering af EU der blev et krigsførende marionet-pseudo-imperium, et proxy-organ for amerikansk aggressionspolitik. Og må vi ikke minde Hans Kongelige Majestætsfornærmelse om, at Forsvaret Efterretningsvæsen nu har meldt ud, at det USA, som Danmark har rendt i halen på siden 1949, nu er erklæret en reel trussel mod Danmark – og Europa i det hele taget!
Og ganske rigtigt, efter Finland kommer turen til Letland, altså den omtalte flanke mod Rusland. Hvis det stod til Vesten, skulle befolkningen i alle de baltiske lande melde sig under fanen som en del af den samlede kødrand af opgejlet kanonføde. Husk hvad den franske præsident sagde: Vi skal fremover være rede til at ofre vore børn! Et citat, der vil gå over i verdenshistorien indskrevet i Hall of Shame. Den skal Frede Fup nok vare sig for at gentage, for han har jo indledt sin tale med pusseløjerligheder om de små pus, der allerede er ved at blive store, ak ja som tiden går, vi aner et par grå hår. Eller er det her, hvor det ildevarslende ord ‘omskiftelighed’ sniger sig ind ad sidedøren?
4:02 inde i talen er jeg klar over, at skaldede 15 minutter vil føles som en evighed.
Så ankom min næste forudsigelse, der også holder stik. Det er her, hvor han begynder at tale om det NATO’ficerede EU’s projekt hate-speech. Det er den indre fjende, vi nu skal være bange for. Det er kritikerne, det er de skeptiske, det er dem, der ikke ønsker Danmark i frontzonen af åben krig med Rusland. Det er de, der advarer mod fæl krigspropaganda og gennemskuer løgnene. I USA kalder de det for ‘domestic terrorism’. Man kan blive kaldt for en terrorist for blot at blive mistænkt for at tænke forkert. Og at udtale sig om det, er soleklar hjemlig terror. I England fængsler de folk, der udtaler om de nu efterhånden 2 millioner palæstinere, der er blevet slagtet i Gaza. Det vil blive statueret eksempler. Det er allerede sket. Journalisten Jesper Larsen fået en stærkt politisk dom at være for russiskvenlig. Det er nu strafbart at interessere sig for de faktiske forhold i Rusland og at have et website på en Russisk server. Danmark går hermed i Tysklands fordspor, der har landsforvist journalister, der har opholdt sig i Rusland og berettet om, at propaganda-‘virkelighed’ og virkelighed måske ikke har noget med hinanden at gøre. Eller den militære-politiske expert, schweitzeren oberst Jasques Baud, der ikke kan vende tilbage til sit land, fordi EU-NATO har konfiskeret hans pas.
Og så kom drone-propagandaen. Der ABSOLUT ingen beviser fremlagt for, at russerne flyver rundt med droner over Danmark og andre europæiske lande. Det er ren påstand, og man mener øjensynligt ikke, at der skal være bevis og evidens bag den slags påstande. Fordi kongens NATO-bagland har givet ham lov til (besked på) at viderebringe ikke-underbyggede uvederhæftigheder, bliver det ikke ved et mirakuløst trylleslag til vederhæftighed. Kong Frede er simpelthen en sladrekælling! Hvornår er det blevet det nye normale, at en konge skal sidde og nedværdige sig på den måde?
Med hans solide militære CV kan han UMULIGT være uvidende om, hvem der flyver rundt med med uidentificerede droner langt inde over Europa. Det er krigsmaskinens fugleskræmsler, der skal få folk til at føle sig utrygge, og her har fuphatten just siddet og talt om, at der nu er skabt utryghed i Europa. Ja det skal vi da lige love for, men der er ikke lige helt, som fuphatten og hans opdragsgivere siger. Han har fået sit opdrag, og han er vældig velopdragen.
‘At danse efter de forkertes pine’ … hvad hedder den pibe, som marionetkongen danser efter? Har Frede fyret en fed med krigspiben eller fredspiben? Han har indenfor de samme 5:04 minutter både sagt, at vi er utrygge, og at vi skal være bange for fjendtlige droner, og nu siger han pludselig, at vi ‘ikke skal give efter for frygt’. Og hvad mener han med ‘at slukke for medierne’? Nåjo det er det, som flere og flere gør: slukker for mainstream-propagandaen, fordi den stinker, og fordi vi er trætte af, at vores intelligens konstant bliver fornærmet. Vi ved da godt, at de lyver for os 24/7/365 ! Vi er ikke så dumme, som de tror, selvom der ganske vist findes temmelig mange dumme mennesker på dette sted i universet.
Definér lige dumhed: Vi er blevet fordummede af at se dårligt TV og læse dårlige aviser og høre dårlige nyhedsudsendelser i radioen. Det er det, medierne er skabt til, og mens vi føler os underholdede og velnærede af at blive fodret med dumme-dumme soundbites med eller uden billedflimmer, er vi støt og roligt blevet dummere og dummere. Årtiers og generationers fordummelse har sat sig umiskendelige spor. Det er også derfor at mange danskere har et blødt punkt, når den rare Fætter Frede toner frem, han er jo sådan en nydelig mand og har sådan en yndig kone. Hans børn har rene fingernegle og får sikkert gode karakterer i den kongelige privatskole. Vi har sænket paraderne i dagens anledning, det glider ind som blød nugat med kagecreme.
‘Vores største styrke er at stå sammen. I kongeriget, i Europa og i NATO’. Det er nærmest ordret flosklet, som jeg skrev 4 dage før nytår. Hvor er det sørgeligt forudsigeligt. Og så har han og det gode skib Mary fra Rasmus Klump hilst på den danske kampbataljon i Camp Valdemar i Letland. Vi forbereder os på krig for at skabe fred? Hvornår skal de sættes ind på den anden side af grænsen, måske? Eller er det bare det, der hedder symbolpolitik? Vi viser flaget, der jo faldt ned, sidste gang Danmark var indrulleret i et korstog.
Hvor virker staklen dog nervøs på dette tidspunkt 7:10 inde i sin tale. Han småstammer og fumler med sine papirer. Så giv ham dog den teleprompter, når hans tale alligevel er skrevet af andre på forhånd. Nånej, det er jo en del af den nostalgiske fimse omkring de royale.
Herefter ankommer smørelsen til skatteborgerne. Først har han sagt, som statsministeriet skrev, at der er masser at være bange for. Bøh sagde trolden! Og nu skal ‘forsvaret styrkes’, og hvad er det lige, der skal til for bestyrkelsen? At danskerne slipper slanterne, skruer ned for de sociale programmer – hvor skal de ellers komme fra? – og spænder livremme ind. Hvad var det en gammel folkekomedie hed: Slå først Frede. Nu som folketragedie.
Så kom det, som også forudsagt. Frede trækker Grønlandskortet i bunken af spillekort, og nøijj-hvad-har-vi-her!? De unge i Grønland strømmer til for at blive uddannet i militæret. Tror de seriøst deroppe, at amerikanerne gi’r fem potter pepsi for et landområde med 57.000 indbyggere, hvor de allerede i 40’erne havde en base i Nordgrønland med atomvåben og hele baduljen? Operation Snup Grønland vil vare ca. 3 dage, og så vajer fucking Stars & Stripes på alle officielle bygninger. Flyvebaserne er allerede gearet til de tunge militære transportfly, Nuuk ryger på blot en dag, alle havnene er blokeret af krigsskibe. Skal nyudklækkede grøndlanske rekrutter gå i krig med den maskine? Are you fricking serious?!!
Selv kædedans på Færøerne kan åbenbart bruges til de her opdragelsesbilleder. Kæden åbner sig ikke, alle holder sammen i kæden, yada-yada … juhuu pomfrit frem, vi HAR hørt det mellem linjerne og sidebenene. Vi har jo et begreb, der hedder ‘at gå bag om dansen’. Er det det, vi er åh-så-bange for? Eller er det det, vi nu er bange for, at NATO skal gøre ift. sin egen danse macabre? For så har vi jo ingen ‘beskytter’ mere i form af USA. Har de overhovedet været en beskytter nogensinde, eller har de bare taget røven på os, ligesom de har taget alle i resten af verden i den omtalte bagdel. INGEN er venner / allieret med USA, for når de ikke har brug for deres små venner længere, bliver de smidt ud under bussen.
For er der ikke noget, der er lidt underligt her? Hvorfor har de sat ham til at holde en NATO-nytårstale, når de godt er klar over, at NATO bryder sammen i det øjeblik, at Trump-admin og USA invaderer Grønland? Atlantpagten kan ikke holde til, at det største medlemsland angriber et mindre, der oven i købet er medstifter fra 1949 og loyalt hele vejen igennem. Det står helt klart og utvetydigt i pagtens Artikel 5.
Vi skal hele 10:50 minutter hen i talen, før han holder op med at tale om krig. Altså seriøst! Resten er blot det sædvanlige obligatoriske. Men når man forærer krigslegetøj som forsinket julegave, så skal også indpakningspapiret matche. Dannebrog vejrer i havnene, de stolte håndværkstraditioner, de dygtige unge derovre i Jylland mellem tvende have i stedet for Kong Christian stod i røg og hamp. Her begynder den før så nervøse konge spændt for propagandamaskinens kampvogn at slappe lidt af. Han ser målstregen forude, og han får omsider lov til at sige noget om mennesker. Whew omsider! synes han at tænke, hvis man observerer hans ansigt og tonefald. Skuldrene kommer lidt ned fra ørerne. Muligvis har han fået lov til at skrive den del af talen selv. Det er lige før, den bliver helt poetisk med omskrevne citater fra salmebogen og Folkehøjskolens melodibog. Der skal også være noget for de indforståede.
Til sidst binder han den rød-hvide sløjfe og vender tilbage til omskifteligheds-temaet igen. Hvad er det, de kalder det i HR-managementsprog: omstillingsparathed ikke sandt? Lortet skrider i svinget, bunden falder ud, systemet bryder sammen, men hey hold formationen, følg med strømmen, hold på hat og briller, fald ind geledet, pååÅÅ PLADS!
Det vi sætter pris på, træder tydeligere frem, når vi må undvære det. Hvad er det manden sidder og ymter, hvad er det, vi nu skal til at undvære? Er det de sociale ydelser, der nu skal omdirigeres til militæret? Hurtigt hen over målstregen, Gud barbere Danmark. Men han glemte et af mine forudsigelser: Kli-i-imaet, hvor blev det af?
Det havde de gemt til afslutningsparaden med bamsehuer. For ind fra højre og venstre smutter gule bannere med kli-i-ima-aktivist slogans. Så fik vi det hele med alligevel, og vi kan trygt gå ind og drikke os i hegnet, før skibet synker. I røg og damp.
*
Jeg tænker efterfølgende: Det var li’godt som syv stive garderhusarer, SAMTLIGE prognosepunkter er ramt spot-on! Den vil jeg godt sende videre til kongehuset.dk og Hofmarskallatet. Hvis I hyrer mig blot et par uger før til næste år, så skal jeg gerne skrive talen. I behøver ikke engang at sende den indover statsministeriet, der sender den indover NATO/EU, der sender den … gu’ved-hvor-hen i globalist-skyen, for den er godkendt på forhånd!
Der er flere opfølgende prognoser om det nye år her:
Prognose 2026
Til dig, kære læser, lytter, seer og på trods af mørke skyer i horisonten:
GODT NYTÅR!



Efterflg kunne jeg ikke længere finde oplysninger "Kingdom of Denmark". Lortet bliver begravet i flere og flere lag af tågeslør på nettet - og ender i bankhvælvinger, hvor kunstigt skabte værdiløse penge, skatteinddrivelse, renter, juridiske-firmakonstruktioner (såsom "kongeriger") og uigennemskuelige ejerforhold sammensmeltes i støbeforme til guldbarer i stabler (og skøder på jordbesiddelser)... and still counting .... som igen og igen allokaliseres - og via det zionistiske Israel slutteligt ophobes hos Rothchildts alias Kong Midas - i hvis krypter intet liv findes, heller ikke for "Grev Dracula" og lignende blodsugere.
En levende planet forvandlet til en prison-planet, en koncentrationslejr, hvor du må betale leje at sidde i bur, og for at betale med slavepenge må udføre slavearbejde, med hvilket du også selv står for arbejdet med at undertrykke dig selv - og husk at sige tak - og tiljubl dine egne undertrykkere.
Du kan jo nok forstå at ingen vil respektere dig, når du ikke selv gør.
Så ofte forsøger et slavekor med raslende forgyldte lænker at overdøve vikeligheden, med det evindelige: "jeg er så taknemmelig for at vi lever i et fredeligt land..." - som altså stadig i forlængelse af de forgangne ca 500 år hviler på kolonialisme, en unipolar verdens(u)orden - man kunne ligeså godt have beskrevet den såkaldte "fred" der karakterisrerer livløsheden i føromtalte krypter.
Sådan ser en dødskult ud; den er bare så tæt på at guldet blænder (jo tættere på, jo mere blind) og efterlader stadig flere og flere blinde, i en blanding af angst og fascination. For sent opdager Kong Midas fraværet af liv, når alt forvandles til guld.
Og tænker man derpå - og i livets tjeneste forsøger at advare derom - visner man let indvendigt - smittet af den samme tankegang ? Det er som om al kontakt med denne syge bevidst(løs)hed, uanset om man stiller sig for/imod eller blot vil beskrive/diagnosticere, smitter alle. Spillet er simpelthen så giftigt og destruktivt, at uanset hvilken rolle man indtager, løber man selv en betydelig risiko for at blive smittet og syg af det.
Glidebanen og "tåge til tiden":
Ikke kun aktuelt med henvisning til vejret pt, men i særdeleshed til den glidebane, hvor nærværende land mere og mere konsekvent omtales som " Kongeriget Danmark ". Før dette oprettedes ifm den lokale centralbank, den såkaldte "Nationalbank", den juridiske entitet " The Kingdom of Denmark " ( se i CVR-register / "Nationalbanken"s officielle hjemmeside, hvor det er godt gemt ).
Der er tale om statskup ved højlys dag. Og det kommer ovenfra, fra gudeforestillingsverdenen, fanen, flaget, korset, kronen.
"Det er mere kompliceret end som så" vil den spidsfindige nok bemærke. "JA" , idet jeg går et skridt videre, " ... det er værre endnu, for det er skrevet i selve forfatningen, Grundloven af 1849, og efterflg fastholdt, endda indskærpet, gennem de ca 10 vigtigste revisioner siden da ".
Nu træder disse fatale forhold åbenlyst frem. Der er ikke længere den etik og moral indenfor statsapparat og forvaltning, som i "gode tider" ( WW2 frem til 70'erne, "gode tider" må anvendes med visse forbehold ) dannede et "omsorgsfuldt værn", så det ikke fremstod som et strukturelt og påtrængende problem. Der har været gode kræfter blandt almindelige mennesker og repræsentanter for statens forgrenede institutioner. Og de findes til dels stadig, men ligner efterhånden en "uddøende race"
Frem træder en helt anden og brændende aktuel adfærd. Narcisisten og den patologiske narcissisme. Psykologisk kan dette illustreres med Alberti, om hvem det i 1920'erne sagdes: "Han træder på de små, og kryber for de store". I alt hvad der efterflg er sket i DK er det meget let at genkende dén psykologiske karakteristik hos de fleste fremtrædende lederfigurer, ingen nævnt ingen glemt. Alberti har ligheder med Lokefiguren i nordisk mytologi.
Den omtalte tilstand i "Kongeriget Danmark" er en kollektiv bevidstløs og tidsindstillet bombe. Og jeg er ikke engang sikker på at den ikke allerede ER detoneret - eller måske må beskrives som en permanent "dirty bomb" - ej heller sikker på at mens den således detonerer er noget som flertallet af de mennesker der lever i dette land, nogensinde vil opdage/erkende. For de levende mennesker idag er efterkommere af slaver gennem flere hundrede år, og kan i deres egen familiehistorie stort set kun henvise til den altomfattende løgn, som omklamrer det hele som en evig fugtig svampebefæng klam tåge. Sammenholdt med den udbredte narcissisme ville en patolog i obduktionsrapporten omtale årsag til dødsfald, som "konkurrerende døsårsager.