Hvorfor amerikanere er så dumme

en 250 år gammel historie

Kritisk tænkning

Kritisk tænkning - definition:
Evnen til at vurdere informationer før de accepteres som sande.

Når en befolkning ikke er opdraget med kritisk tænkning, bliver de ude af stand til at skelne mellem rigtig og forkert information. De træffer beslutninger på baggrund af, hvad der føles rigtigt, og hvad de har fået at vide af smarte sælgere er rigtigt. Det kan endog være, at det ER rigtigt, men de vil ikke være i stand til at afgøre det. Og chancen for, at det er rigtigt er direkte koblet op til antallet af løgnere, omfanget af løgnernes løgne og deres evne og magt iført skjult agenda og dårlige intentioner.

Folk uden kritisk sans - og denne sans kommer ikke af sig selv - er nemme at skræmme, nemme at narre og nemme at få til at ryge i totterne på hinanden. Som vælgere i et demokrati afgiver de deres stemme imod deres egen interesse. De stoler på de folk, der udnytter og skader dem, og de mistror de folk, der vil gøre dem en ægte tjeneste og råber vagt i gevær. De kan overbevises om, at alt dette er det samme som frihed.

En korrektion til overskriften:
Amerikanere er ikke dummere end alle andre. Den grimme historie om fordummelse handler om, at der helt bevidst er skabt et system, der forhindrer størstedelen af amerikanerne i at udvikle evnen til kritisk tænkning. Amerikanerne er et eksempel, men ikke et tilfældigt eksempel, for hvad der hænder dér, hænder også her før eller siden. USA har været et fordummelses-eksperimentarium beregnet til eksport.
Læs: Dumhed

Her er et skræmmende udsagn:
USA er det eneste land i verden nogensinde, der er stiftet på anti-intellektualisme.
Det er fandtes fra starten i selve forfatningen allerede inden blækket var tørt.

Anti-intellektualisme - definition:
Fjendtlighed mod viden og ekspertise. Viden regnes for mistænkelig, og uddannede mennesker er ude på noget, man ikke kan stole på. Evidens og analyse regnes for mindreværdig i forhold til sund fornuft.

Umiddelbart er det noget i denne attitude, der virker rimelig. Er sund fornuft ikke godt?
Det ville det være alt andet lige, hvis folk levede i en oprindelig, uforstyrret og ballanceret verden, hvor fornemmelser (sense) var almindelige (common) og dermed pålidelige. Det ville det være i en mindre kompleks verden. Men denne sans og følelse kan forstyrres og korrumperes.

Og er det at stole på egne evner fremfor at være afhængig af eksperter ikke at værdsætte? Det var jo en del af den pionerånd, der skabte Amerika. Og der er uden tvivl en grund til pionerernes mistro, for de kom fra samfund f.eks det engelske, hvor uddannede mennesker misbrugte den magt, som viden og uddannelse gav dem, og de uddannede så ned på de lavere klasser af mindre højt uddannede. USA’s såkaldte founding fathers (Jefferson, Washington, Franklin, o.a) var alle uddannede mænd og medlemmer af overklassen eller eliten om man vil. De blev set som en forlængelse af den britiske overklasse, selvom de var ledere af en frihedskrig mod det britiske kongedømme.

Hvem var i øvrigt disse første indvandrere og pioner-settlere? Var de flygtninge fra undertrykkelse i den Gamle Verden? Til dels - det ville de selv hævde. De var for en stor dels vedkommende fundamentalistisk-sekterisk krisne, puritanere eller som vi kalder dem her-til-lands: indremissionske, der ikke købte det rationalistiske koncept med at tænke selv og forholde sig kritisk vurderende til autoriteter. De ønskede et samfund og en virkelighed, hvor alt var afgjort på forhånd af Gud, den højeste autoritet. De kom fra hårde kår og fattigdom, hvor religion var den redningsplanke, de kunne klamre sig til. Der var ikke noget, der stod til diskussion, og de ældre i gruppen afgjorde, hvad der var rigtigt og forkert som jordiske repræsentanter for den højeste himmelske autoritet.

Og igen: Der er meget, der kan kritiseres ved rationalismen og dens særlige form for tyranni, og er Gud ikke et begreb for den højeste lov, naturens lov, universets lov, og er tradition og erfaring ikke garanter for de værdier, der opretholder fællesskabet og samfundet? Det ville det være i et præ-Oplysningstids-samfund, en før-borgerlig kultur. Det ville det være i landsbykulturen, når den fungerede på bedste vis. I det hele taget fungerer disse traditioner kun i samfund og fællesskaber af en begrænset størrelse, og hvor autoriteterne er nødt til at se alle folk i øjnene. Det er det ikke længere, når autoriteterne er korrupte.

Den amerikanske drøm bygger på begreber som the self made man, pioneren der med sine bare og barkede næver skabte sit sted for sin familie og senere blev en støttepille i sit samfund.
Drømmen bygger på, at alle kan gøre det startende med en penny og sluttende med en pengetank.
Drømmen bygger på, at ‘you are all very special’.
Drømmen hævder, at enhver kan blive præsident i drømmeland.
Her kører kareten imidlertid af sporet og kæden af cyklen.
Ingen amerikansk præsident siden valgkuppet begået af general og sydstats-republikaner Rutherford B. Hayes imod demokraten Samuel Tilden i 1876 er valgt. Demokratiet - eller republikken - blev allerede undermineret mindre end 100 år efter dens opståen, og derefter gik det kun støt tilbage.
Alle præsidenter efter 1876 er udvalgt og indsat og ikke valgt.
US Deep State var på plads allerede for 150 år siden.

Eller som nogen har sagt:
Hele USA’s historie handler om krigen mellem bankmændene og befolkningen,
og det var ikke befolkningen, der vandt den krig.

Not so special

Her kommer skolesystemet ind i billedet. Det var skabt fra starten af på at skabe lydige og håndterbare børn og senere voksne, der ikke stillede næsvise spørgsmål.

En person ved navn Horrace Mann besøgte Preussen i midten af 1800-tallet og så, at standarden var meget konsistent, at der var styr på udfaldet, og at det var ... en succes. Hvad han ikke så var - eller hvad han måske netop så var, hvad dette succesfulde system var skabt for: At producere lydige soldater og effektive fabriksarbejdere. Skoleeleverne modtog, opbyggede og repeterede viden. De lærte, hvad de skulle tænke og ikke hvordan, de skulle tænke.

Det var, hvad det nye USA havde brug for. Industrialismen blev indført hurtigt og gnidningsløst med den skolereform, som Mann var pioner for. Den nærmest fraværende fagbevægelse i USA stammer herfra, man stiller ikke spørgsmål, man møder op og arbejder. Det passede også som fod-i-hose med det, man har kaldt for den protestantiske arbejdsmoral og det puritanske tankesæt. Det var den amerikanske udgave af det senere så berygtede nazist-slogan: Arbeit macht frei.

IQ-tests og eugenik

Mellem 1917-30 udviklede den amerikanske hær intelligenstests til deres tropper. En professor ved Stanford Universitetet tilpassede det til det offentlige skolesystem. Disse tests var koblet op til eugenik. De skulle fortælle, hvem der var værd at uddanne, og hvem der ikke var. Antagelsen var, at hvis man var sort eller ‘white trash’, så var man ikke intelligent nok til at gå videre i systemet. Denne racisme og dette klassesyn var den britiske arv. Det var socialdarwinisme for fuldt blæs.

I McCarthy-perioden blev kritisk tænkning associeret med at være undergravende for samfunds-autoriteterne, hvorefter det måtte være kommunisme. Det var for så vidt rigtigt, men det perspektiv, der manglende var, at den særlige form for marxistisk kritisk tænkning var præ-programmeret doktrinær kritik, hvilket var den sovjettiske udgave af det selvsamme, som nazisterne gjorde. Kulturmarxismen startede i 50’erne og boom’ede i 60’erne og kaprede akademia. Hvis man studerede humaniora, så var man med 90% sikkerhed venstreorienteret og hvis ikke, holdt man sin kæft. Venstrefløjen havde taget patent på at være kritisk. Det galt så ikke kritik overfor sig selv, og selvkritik var og er stort set fraværende på venstrefløjen.

Monopoliseret kritik

Som Frankfurterskolens slogan sagde: Kritik er filosofien. Det var ligesom punkerne i 80’erne, der proklamerede: We don’t know what we want, but we know how to get it. Formålet med kritikken var via kritisk dissekering og dekonstruktion at nedbryde den vestlige civilisation - hverken mere eller mindre. Senere supplerede kulturmarxisten Herbert Marcuse nu bosiddende i Californien med metoder som subversiv perversion altså moralsk depravering, der ville nedbryde moralen og få samfundet til at gå i opløsning, så marxisterne kunne komme til.

IQ-testerne og eugenikerne ønskede klassedelt sortering og social udskillelse. Kulturmarxisterne ønskede social kontrol via nivellering. Alle var lige (dumme) - altså bortsete fra den herskende avantgarde i proletariatets diktatur bestående et politbureau af elitære typer som Marcuse, der overhovedet ikke var proletarer. De kulturmarxistiske feminister råbte op om ligestilling, selvom de mente særstilling, for deres opgave var at nedbryde familiestrukturen ved at lægge mænd for had.

Excellence var forbudt ifølge kommunisten, den nypædagogiske guru John Dewey’s skolesystem. Socialisme handlede aldrig om social begymring og ansvarlighed med om social kontrol. Det gik aldrig op for de, der formede skolesystemet, at disse retninger hver for sig førte til en katastrofe, hvorimod en kombination, hvor excellence tillades og fremmes, samtidigt med at de svage ikke lades i stikken er både muligt og ønskværdigt. Skolen - og det kender vi vældig godt i DK - blev til en ideologisk-politisk krigsskueplads. Kampen om retten til at forme de små svin på bænkene blev til en kamp om fremtidige vælgere. Som Anders Fogh Rasmussussen kaldte det: Kulturkampen.

Venstrefløjen mener, at de er i stand til at udøve kritisk tænkning. Det er rigtigt, at marxismen i et eller andet omfang og i en periode tilbød et redskab til at forstå kapitallogikken. Men det er et yderst lumsk og beregnende redskab. Venstrefløjen er verdenshistoriens største kult-operation - vi ser her bort fra de abrahamiske religioner. De er ikke længere i stand til at tænke, der kan kun reagere. De er blevet reaktionære. Hvis nogle grimme fjæs ovre på den forkerte fløj mener noget, så mener vi det modsatte.

Den amerikanske venstrefløj i de seneste 20-30 år har demonstreret dette til fuld. At kulturmarxismen = venstrefløjs-puritanismen førte til en katastrofe stod lysende klart, da wokeness, LGBTQ’isme, Antifa og Black Life Matters, cancel-kultur, intersektionalisme, systemisk racisme, hate speech skyld-skam-og-frygt, identitetspolitik og en hel flodbølge af fortænkt-absurd-bizart, universitets-marxistisk nonsens eksploderede mellem 2016-20 og udgående fra USA spredte sig med samme hast som den nok så kendte fake pandemi, der kørte på samme tid. En ny generation af rød-fascistiske stormtropper blev sendt på gaden for at få asfalten til at brænde. Det er svært ikke at få den tanke, at både pandemi og wokeness var dele af den samme operation.

Den anti-kritiske katastrofe

At højrefløjs-puritanismen allerede havde medført sin egen katastrofe og ikke er færdig med det endnu, slår igennem i den afstumpede neo-eskatologiske retorik, der akkompagnerer Iran-krigen. Zionisterne - der paradoksalt nok er ideologisk hjemmehørende på venstrefløjen - har haft frit spil via deres supportører på den ekstreme evangelisk-kristne højrefløj med centrum i bibelbæltet. Men vi kan ikke forstå fordummelsesprojektet via terminologiske begreber som højre og venstre. Fascismen er ligeglad med, om farven er sort, brun eller rød. Eller som familiesyndikatet, der skabte terrorstaten Israel, Rothschild er citeret for: Vi bekymrer os ikke om, hvem der styrer landene, blot det er os, der styrer pengeskabelsen.

Tillad os at minde om, at Karl Marx ikke nævnte centralbankvæsenet = selve kernen i den globale finans-kontrol med ét ord i den samlede Das Kapital.
Tillad os at minde om, at Karl Marx ved 1. Socialistiske Internationale fik et raserianfald, da anarkisten Bakunin høfligt og forsigtigt spurgte ham, om det ikke burde være repræsentater for den såkaldte arbejderklasse til stede ved dannelsen af en arbejderbevægelse? Det var med andre ord ikke en bevægelse for arbejdere men en bevæge af arbejdere. Masserne, som de foragtende blev kaldt, var blot kanonføde i det store destruktive-sociale eksperiment.
Tillad os også at citere selvsamme Bakunin for: Det er da sært, hvad en pose Rothschild-penge kan gøre (med hentydning til Marx) - derfor ikke et ord om centralbankvæsenet..
Tillad os også at minde om og undre os over, at Bakunin blev myrdet - hvem bestilte mordet?

Dumheds-imperiet

De typer, der sidder på sadlerne i den nuværende amerikanske administration, er alle produkter af det fordummelsesprojekt, der udvaskede kritisk tænkning fra folkelig uddannelse.

De stillede ikke spørgsmål.
De forlangte ikke svar.

Dumhed var nærmest det punkt på deres CV, der gav dem adgangskort til at være en del af den absurde forsamling af inkompetente hjerneskader, der for tiden kalder sig krigsminister, udenrigsminister og præsident. Netop præsidenten er en ærke-repræsentant for foragt for viden.
Som medarbejderne siger om ham: Trump bryder sig ikke om at læse.
Han har regeret sit ejendomsimperium via fornemmelser og tæft kombineret med ryggesløs tagen røven på partnere og klienter, og nu gør han det samme som præsident. Han skal bare have en skriftlig briefing på fem linjer eller mundtligt på under fem minutter, og så træffer han hovedkuldse beslutninger uden at blinke og se sig tilbage med katastrofale konsekvenser for millioner, ja milliarder af mennesker. Ifølge hans patologiske ego kan han ikke tage fejl ... hvilket så betyder, at han lige nu ikke kan finde bagdøren ud af de krigs- og finans-katastrofer, han har skabt.

Men en grotesk type som Trump som præsident ville ikke være mulig uden et etableret bagland af fjendskab overfor kompetence, indsigt, historisk og kulturel forståelse og læg dertil sans for diplomati.

Det er selvfølgelig mere komplekst end det. Men den generelle dumhed hos en befolkning er det perfekte fundament for, hvad der ofte bliver kaldt The Deep State = et mafialignende netværk af særlige interesser, for hvem regering og stat er et redskab. Det er ikke uintelligente typer, der opererer her, det er ejheller uvidende typer. Til gengæld er det typer uden skrupler, hvor etik ikke står i vejen for deres forehavender, og hvor menneskeliv er hvor-der-handles-der-spildes (collateral damage).

De udgør the main frame, som det hedder i computerverdenen og i styresystemer.
De træffer beslutningerne, før en Trump, en Rubio, en Hegseth eller en Vance får lov til at stille sig op og hævde, at de har truffet beslutninger. Det er deres operatører, der møder op uger før topmøder, konferencer og andre større politiske events og sørger for, at alle beslutninger er på plads - hvorefter resten er teater.

Vi kan kalde det for dummokrati, dæmonokrati, kleptokrati, Wall Street’okrati ...
Eller:
Politik er Hollywood for grimme mennesker
Vi har de politikere, vi har fortjent

Den fascistiske dumhed

Eller skal vi bare kalde en spade for en spade og konstatere, at vi ikke har et demokrati men en gradbøjning af fascisme. Og lad os for 117 gang huske at definere fascisme, siden den reaktionære kult, der kalder sig for venstrefløjen har fucket begrebet op:

Fascisme - definition:
En sammensmeltning af stat og private særinteresser, således at staten ikke længere er en garant for befolkningen mod disse særinteresser men er blevet disse interesers partner og serviceyder.
Staten, regeringen, politikerne, de politiske institutioner og de kaprede-korrumperede meder er herefter ikke længere til for folkets skyld men for disse investerede særinteresser.

For 175 år siden +- hvor skolesystemet og dermed den ønskede arbejdsstyrke blev dannet, kunne disse særinteresser identificeres som industrialisterne. I USA blev de kaldt for oliemagnater og jernbane-baroner - eksemplificeret ved John D. Rockefeller og Edwin Garnegie, der bl.a skabte den medicinalindustri, der gjorde folk syge per design for at tjene penge og den olieindustri, der har skabt det 20. og 21. århundredes krige i verden. Verdenskrigene + alt det løse er én stor oliekrig !

Selve verdenskrigenes sorte moder Første Verdenskrig var en oliekrig. Tyskerne byggede en jernbaneforbindelse fra Berlin til Bagdad, for der var fundet olie i Irak. Olie var både industrialismens og krigsmaskinens ny brændsel, så det kunne Misundelsens Imperium ikke døje, så de arrangerede The Great War aka Første Verdenskrig for at ødelægge alle andre end dem selv. Rule Britannia, Britannia Rule The Waves, som de imperie-berusede englændere afsynger i forbindelse med The Proms. Det er Søimperiets, Det Perfide Albions hymne til sig selv.

Ved Anden Verdenskrigs afslutning - reelt set sluttede den aldrig - måtte Det Britiske Imperium formelt lukke ned og afgive sin status til USA, der herefter blev det nye globale Imperium. Den imperiale stil og alle dens former og metoder forblev de selvsamme. Hovedtanken er i dag som dengang unipolaritet, ensidighed = der findes kun OS, og alle aldre er inferiøre, der er kun én supermagt, der er tilladt, og alle andre wannabe-magter skal underkaste sig. Den unipolære verdensorden er visionen om en Verden fastfrosset i Versailles-traktaten efter The Great War.

Statusrapport - dumhedens apokalypse

Det unipolære Imperium, der med James Bond terminologi ikke kun er udstyret med sin selvskabte Licence to kill, men også Licence to rape, plunder and deceive, har overskredet sidste salgsdato og sidste holdbarhedsdato. Det er med et af deres egne salgs-slogans ikke længere bæredygtigt. Husk at James Bond beskrives om agent for MI6 og i Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste, hvilket henviser til forængeren MI5, der var det britiske East India Company’s efterretningstjeneste.
Disse infamøse efterretningsvæsener kommer altså direkte ud af det imperialistiske maskeineri, og når Bond, James Bond, shaken-not-stirred jagter sine fjender, så er det Imperiets fjender, han er udsendt til at eliminere. Bemærk at Bonds og bureauet fjende altid ønsker verdensherredømmet. Fjendebilledet er simpelthen en projektion af Imperiets egen agenda.

Den ufravigelige hybris-nemesis, hvilket er karmas lov på oldgræsk, handlingernes konsekvenser eller som det også er sagt:
Retfærdighedens møllehjul kværner langsomt, men det kværner sikkert
er nu aktiveret. Det er forbi point-of-no-return eller på dansk: Ingen vej tilbage.

Verden er i stigende grad vågen, vidende og væbnet.
Udkantsverden især har set og forstået, hvor vinden vender,
og hvordan det skrantende unipolære = sig-selv-nok Imperium er i frit forfald.
De har set, at kejseren ikke har noget tøj på, og at udyret er en papir-tiger.

Vi har beskrevet dumheden som mangel på kritisk tænkning.
Kritisk tænkning er genopstået - og denne gang udenfor rækkevidde
af Imperiets kontrol-organer, Frankfurterskolen, Tavistock-instituttet,
Rand Corporation, Club of Rome, Bilderberg-gruppen,
World Economic Forum, EU, FN, IMF, WTO, NATO, diverse kontrolgrupper,
der holder meget lidt af kritisk tænkning, fordi de er klar over,
at tænkningen og kritikken nu har kurs mod DEM SELV.

Verden er vågnet, og viden om den globale virkelighed
er ikke længere monopoliserbar og manipulerbar
som dengang i de glade dage,
hvor Dumhedens Imperium kunne vade
henover andre folks gulvtæpper med beskidte støvler.
Verden udenfor Det Globale Nord - dette er åbenbart det nye volapyk -
har gennemskuet papirtigeren - buuh en tiger, hvor er vi bange!
og de studerer MED GARANTI lige nu, hvad der foregår mellem USA og Iran,
ligesom yemenitterne studerede, hvordan vietnameserne vandt Vietnamkrigen,
ligesom burkinerne (Faso) studerede vietnamernes og sydamerikanerne,
ligesom der lige nu danner sig en velorganiseret anti-fransk-neokoloniasme-front i hele Maghreb og videre ned i Sahel,
ligesom ... alle studerer og bliver inspireret af, hvordan små nationer med små midler kombineret med stor folkelig opbakning og stor motivation,
melder sig på banen i det store slutspil om den endelige afkolonialisering,
der er den endenlige dødsdom over Imperialismen. About fucking time !

Se også: How Americans got so stupid