Han gjorde det utænkelige!
This is the story of how we begin to remember
This is the powerful pulsing of love in the vein
After the dream of falling and calling your name out
These are the roots of rhythm
And the roots of rhythm remain
[ Paul Simon: Under African Skies]
Mandens navn er Ibrahim Traoré.
Han har militær rang af kaptajn.
Han har officiel status af præsident i det vestafrikanske land Burkina Faso.
Hvad han har gjort er så betydningsfuldt og kraftfuldt, at han har mulighed for at gå over i verdenshistorien som en af de vigtigste afrikanske præsidenter og sandsynligvis som en af de mest betydningsfulde statsledere i verden i de seneste 250 år.
Mindre kan ikke gøre det. Hans indsats kan ganske simpelthen kun undervurderes.
Hele verden ser med største opmærksomhed på Traorés resolutte, konsekvente og radikale tiltag. Nogle er ved at gøre i bukserne af skræk, andre er skummende af raseri. Han har pisset Vesten – det Globale Nord som de nu kalder sig selv – grundigt af og fået dem til at vise deres sande ansigt. Men befolkningerne i Afrika og langt udenfor Afrika ser det med en blanding af forbløffelse, beundring og forhåbning på det, der allerede er sket. INGEN har nogensinde på så effektiv og tydelig vis sat de gamle kolonimagter og deres neokoloniale forlængelse ad libitum og ad infinitum stolen for døren. Der er omsider gået hul på en kæmpemæssig betændt byld, og snavset vælter ud, kan man roligt sige.
Effektiviteten af præsidentens multistrengede aktion ramte som et lyn fra en klar himmel. Det skyldes det pinlige faktum, at Vestens parasitiske system var overbevist om, at de dumme og uduelige afrikanere aldrig ville være i stand til at komme op af stolesæderne – sådan så de dem. Hele det koloniale koncept har været og er til den dag i dag, at afrikanerne er underkuede undermennesker eller endog umennesker uden intelligens og vilje til at beskytte sig selv mod overgreb udefra. Det imperiale slavekoncept stikker dybt og er aldrig forsvundet. Afrika og dets befolkninger har været ét stort tag-selv-bord uden regning og betaling. Ufattelige ressourcer til ufatteligt lave priser grænsende til gratis er uden hindring blevet udskibet, udkørt og udfløjet fra Afrikas lande. Formelt uafhængige stater har stadig en skjult kolonistatus. I stedet for kanonbåde og kavallerier er man gået over til teknologi og finansielle-økonomiske svindelnumre. For de mentalt underfrankerede afrikanere ville aldrig gennemskue det – ville de vel?
Lige nu er de neokoloniale, neoimperialistiske-racistiske vesterlændinge, der har opereret kvit-og-frit via deres syndikater, karteller og korporationer, via regeringsbureauer og NGO-organisationer, via hjælpeorganisationer og globalistorganer, i færd med at genoverveje deres grundlæggende doktrin om, at de kan gøre, hvad de vil, for der er ingen modstand. Ikke at de har tænkt sig at opføre sig ordentligt, ikke at de føler nogen form for skyld eller anger, for de er bare gået i tænkeboksen for at overveje, om de kan gøre det endnu snedigere eller grusommere. Vi ved, hvad de er i stand til uden at blinke og uden skrupler.
Det er med gode grunde, at det Britiske Imperium opfandt udtrykket ‘det mørke Afrika’. En af dem var selvfølgelig, at kontinentets befolkninger havde en mørk hundfarve, og at det britiske establishment var bund-racistiske. Men oplysninger om, hvad imperialisterne bedrev på kontinentet har hele tiden været mørkelagt. Hvornår har vi sidst hørt nogen som helst om Afrika i medierne? Vidste vi overhovedet, hvor Burkina Faso lå, før vi lige fik det at vide? Ingen i vores del af verden synes at interessere sig for Afrika. Men dette står i grel modsætning til den intense interesse, som der bag facaden og medietavsheden er for dette kontinent, hvis naturressourcer er umådelige, og hvis befolkninger burde være de mest velstående i verden, men hvor fatttigdom, sult, sygdom og elendighed er normen. Afrika er mørkelagt for at dække over mørkets gerninger.
Så hvad er det, der er sket i dette lille land i Vestafrika klemt inde mellem Mali, Elfenbenskysten, Ghana, Togo, Benin og Niger? Indeklemtheden er dog også en central placering, og to af dets naboer er de store lande Mali og Niger med deres enorme landområder i det område, der kaldes for Sahel mellem Sahara og Centralafrika. Altså tørt uden at være egentlig sandørken. Deres fællesnævner er, at i det tørre land gemmer sig ligeså enorme mængder af ressourcer i form af mineraler. Det er disse ressourcer, der har været kolonialisternes tag-selv-bord. Frankrig har lige sendt 2000 franske soldater til Niger for at sikre sig, at Frankrig og franske firmaer stadig kan hente uran op af jorden uden at betale for det. Endnu et dementi af, at Vestens militær er til for at forsvare Vestens folk.
Burkina Faso er et centrum for guldminer. Vi befinder os ikke uden grund på Guldkysten.
Så da Ibrahim Traoré og hans regering, politi og militær slog til i en aktion, der var nøje planlagt i månedsvis, var det præcist målrettet mod en stribe store firmaer, der bedrev guldminedrift. Disse firmaer og deres milliardær-CEO’s var intetanende om operationen og selvsikre om deres foretagenders urørlighed.
CEO’s blev arresteret og fængslet.
Virksomhedernes bankkonti blev indefrosset.
Ledernes og virksomhedernes ejendomme blev beslaglagt.
Deres flugtmuligheder via lufthavne blev blokeret.
Deres lagre af guld stjålet fra landet blev konfiskeret.
Deres luksusejendomme, privatfly m.m. blev beslaglagt, og salget af dem går nu til indbyggerne i landet og især de minearbejdere og deres familier, der har måttet arbejde som slaver i en menneskealder.
Disse CEO’s fra en håndfuld store firmaer blev dernæst fremstillet i retten hver for sig med op til hundredvis af anklager i den helt tunge ende af skalaen. Det indkaldte dommerpanel brillierede ved totalt fravær af folk fra Vesten (der er kendt for altid at misbruge retsvæsenet) og til gengæld tilstedeværelse af folk fra Latinamerika og Østasien. Alle CEO’s blev dømt skyldige og idømt mellem årtiers fængsel og livstid. Bøderne er i milliardstørrelse svarende til de værdier, de har stjålet og svindlet sig til.
Karakteren af deres forbrydelser beskrevet i anklageskrifterne og understøttet af 100-vis af vidner + stakkevis af grundigt papirarbejde er hårrejsende:
– slavegørelse af befolkningen
– folkemord ved forgiftning
– miljømæssig ødelæggelse af omfattende naturområder
– børnearbejde (mange børn døde i en ung alder)
– deportation af landsbyer og hele stammer
– svindel med lønninger
– skatteunddragelse
– underslæb
– svindel med omfanget af minedrift (10x så stort som opgivet)
– bestikkelse af politikere og myndigheder
– pengevaskeri
Efterfølgende er flere af disse mineselskaber på ganske kort tid gået ned med flaget. De har mistet den del af deres ressourcehøst, der endnu ikke var udskibet, de har mistet deres ledelsesstab i landet, og de er mødt med formidable erstatningskrav for deres svindelnumre med tilbagevirkende kraft.
En sideløbende operation bestod i et raid imod en stribe israelske tech-firmaer. De var også intetanende om operationen, og regeringens teams ankom uanmeldt til syv bygninger, hvis ydre var diskret-normale, men hvis indre var spækket med hi-tech overvågnings- og kontroludstyr. Det er egentlig ret forbløffende, da disse skumle firmaers speciale jo var overvågning og ‘sikkerhed’ – og med sikkerhed menes altid manipulatorisk kontrol. I fem faciliteter var der server- og overvågningsudstyr nok til at håndtere hele Afrika, og det var netop, hvad israelerne havde opbygget. Alt blev beslaglagt og gennemgået. Hele landets befolkning var udspioneret og manipuleret, og alle data var videresolgt. HELE AFRIKA var udspioneret, manipuleret og videresolgt.
Det betød, at præsidenten modtog et surt opkaldt fra den israelske præsident, der lagde ud med, at der selvfølgelig måtte være tale om en misforståelse, for det var bestemt ikke andet end velgørenhedprojekter og godartede investeringer. Samtalen varede efter sigende 10 minutter, for modsvaret var, at den egentlige misforståelse var, at israelerne troede, at landet og afrikanerne stadig ville finde sig i yderligere indblanding og manipulation fra såvel israelsk som anden udenlandsk side (læs: amerikansk, fransk, britisk). Og som vi ved, så har Bibi Netanyahu nok at se til for tiden med at håndtere forbrydelser mod sine naboer, palæstinenserne og resten af menneskeheden – inklusive sin egen befolkning. Som sidebemærkning fandt Traoré ud af, at en israelsk agent var installeret som hans personlige læge – med adgang til at tage livet af ham, når ordren blev givet. Han lever helt bestemt livet farligt, for vi kan med 100% sikkerhed gå ud fra, at både Mossad, CIA og MI6 nu er i færd med at planlægge et attentat. Eller et af de 10 franske efterretningsvæsener f.eks DGSE, Direction générale de la sécurité extérieure.
Præsidenten har også modtaget opkald fra den franske og den amerikanske præsident som repræsentanter for to af neokolonialismens interessentskaber og den global-fascistiske struktur, der integrerer stat og BigBusiness (det er selve definitionen af fascisme helt knastørt, udtrykket bliver ikke brugt som et skældsord). Resultatet var det samme. Trump gav Traoré et typisk Trump-ultimatum: Overdrag os 90% af Burkina Faso’s guld og olie inden 24 timer, ellers … ! Ellers hvad? Ellers sanktioner, tariffer, sabotage, alt det sædvanlige, som nu i stigende grad bliver gennemskuet med dyb hovedrysten i hele verden både indenfor og udenfor Trump’o’sfæren som en afstumpet og infantil form for pseudo-økonomisk og kortsigtet-arrogant handelskrigs-politik. Der blev ikke bare rystet overbærende på hovedet, der blev rystet NEJ!
En tredje operation bestod i inddæmningen af en stor konvoj af lastbiler, der alle var markerede som tilhørende bistandsorganisationer*. Deres last af ‘bistand’ bestod af drugs som bl.a metamfetamin. Konvojen blev spottet ved hjælp af opdateret hitech, satelitter, droner m.m., som de primitive negerslaver i Burkina Faso ifølge konvojens opdragsgivere ikke var i stand til at betjene. Det var de så – og også dén grad. Men det blev stærkt afslørende, da reaktionerne ankom fra vestlige regeringer med anklager om overgreb mod de stakkels velgørende køretøjer og deres last. Disse regeringer er altså medvidende og medvirkende til denne kriminelle og destruktive aktivitet, hvilket giver mindelser om Det Britiske Imperiums opiumskrige, hvor drugs blev et middel til forgiftning og folkemord af et lands befolkning. Vesten er udstillet med bukserne nede og fingrene i kagedåsen og sætter nu deres lid til, at de korrupte medier vil begå deres vanlige fortielser og fordrejninger og fortsat mørkelægge det mørke Afrika.
* Den slags undergravende aktivitet, der her blev standset, og som finder sted under dække af f.eks FN, er et stort problem i hele Afrika. Korruption er et KÆMPE problem, og FN, der er den mest korrupte globale organisation overhovedet, medvirker til en stor del af den svindel og de forbrydelser der finder sted. FN finansierer terrorisme, for terrorisme er påskudet for, at FN kræver at være til stede. Når de først er til stede, har de andre betændte aktiviteter. Der foregår omfattende børnehandel i Afrika i FN-regi. Ingen af de penge, som FN-apparatet opsuger, kan der gøres rede for. De forsvinder ind i et kæmpestort sort hul. Og hvorfor er der ingen, der taler om det, når problemet er SÅ stort? Fordi FN har immunitet og kan gøre hvad som helst uden at blive retsforfulgt. Al ‘efterforskning’ sker administrativt og internt, og herefter sker der aldrig mere. FN er et stat i sig selv. Derfor er der omfanget af kriminel aktivitet i FN-regi enormt, for en mafia-organisation eller andet forbryderisk organ kan under den paraply operere uantastet.
En person, der har levet hele sit liv af at efterforske økonomisk svindel, og som så FN-systemet indefra, beretter om fænomenet.
Se og hør: Insane! UN Staff Member Finally Speaks Out.
Han bruger det overraskende udtryk human rights industrial complex om det slør af hykleri, som FN-maskinen er indhyldet i. FN oplyser gladeligt uden at blinke og uden at informere de involverede indentiten på de, der åbner munden om overgreb og brud på den højhellige verdenserklæring om menneskerettigheder, sålades at disse whistleblowere kan blive fængslet, tortureret eller myrdet med samt deres familie i de pågældende lande, der begår disse overgreb. Afskyeligt! Og FN glider bare af på det og vasker deres hænder.
Læs: Verdenserklæringens tomme ord
Hurtigt videre.
En fjerde operation fandt sted 00:40 om morgenen 16. august, hvor en konvoj på 57 lastbiler blev stoppet i Canary-regionen på grænsen til Togo i en operation, der blev ledet direkte af præsidenten. Køretøjerne var lastet med våben og ammunition nok til at starte en full-scale krig i landet. Værdien var 700 millioner dKr. En stor del af dem var stjålet fra Libyen, da USA og NATO myrdede Gaddafi og smadrede/plyndrede landet. Andre var stjålet fra Yemen. Præsidenten udtalte offentligt, at dette var et forsøg på at destabilisere landet ved at bevæbne terrorgrupper mod landet og regeringen. Strategien er kendt og udbredt og har mere end 150 på bagen. Især Det Britiske Imperium har benyttet sig af denne metode, og den er detaljeret beskrevet i imperiets egne manualer, så præsidenten greb ikke i den blå luft.
Dagen efter raidet af køretøjerne og forhøret af chaufførerne ang. leveringsaddresserne blev 23 varehuse i hovedstaden stormet, hvoraf 17 af dem indeholdt våben. På lokationerne blev der arresteret tidligere ministre, pensionerede generaler, velhavende businessfolk og udenlandske diplomater. Dage senere begyndte en prominent businessmand Francois Bongo at tale og indrømmede, at det var iværksat måneder forinden, og at fremmede magter havde lovet support til at omstyrte regeringen. Initiativet stammede ikke overraskende fra Frankrig og USA. Som deltagere i planerne var ledelserne i mulitinationale selskaber, ansatte ved ambassader fra Vesten og NGO-organisationer. Efter åbningen af bestaglate laptops, viste det sig, at det var en del af en større operation rettet mod hele Sahel-regionen.
Den samme type reaktioner ankom ved de omtalte retssager. Vestens ledere og deres propagandamedier pustede sig op med anklager mod præsident Traoré om, at han var en diktator og en ‘populist’ – et af propagandismens besynderlige skældsord, der oversat til menneskesprog betyder: en statsleder eller politiker der er populær hos sit folk, hvilket vest-propagandisterne hader og foragter. At være elsket af sit folk for at være trofast overfor dem regnes for en dødssynd af Vestens lederskab. Vi så det særdeles tydeligt, da vestmagterne myrdede Muammar Gaddafi og smadrede Libyen. Han var højt priset og elsket af 95% af den libyske befolkning for at have skabt den største velstand i hele Afrika og den arabiske verden for den brede befolkning i sit land. Ingen vestlig leder kan skrive det på sit CV.
Retshandlingerne var ikke lukkede. Det var hårrejsende at høre de arrogante CEO’s bemærkninger. De var spækket med racistiske udtryk og nedladenhed. De troede simpelthen, at de var urørlige, for de var alt for vant til at tale til folk på den måde. De sidder lige nu og rusker tremmer. En af sjæferne prøvede at simulere et hjerteslag i håb om, at han ville blive overført til et hospital, hvor hans sikkerhedsfolk ville befri ham. Men præsidenten sendte i stedet en læge til fængslet, der konstaterede, at manden intet fejlede, hvorefter hændelsen blev tilføjet anklageskriftet som manglende samarbejde med retten. Alle viste stærkt psykopatiske træk, hvilket ikke er overraskende.
Læs: Temperatur på verdenssituationen
Præsidenten kommenterede, at det var udmærket, at disse bemærkninger kom frem, for så kunne verden se, hvordan man så på afrikanerne.
Alle de ovennævnte operation blev udført med militær præcision. Ingen medier var briefet på forhånd, militærbiler ankom uden udrykning, alt foregik helt stille og topprofessionelt. Det var et værk af en præsident, der ved i detaljer, hvordan man gennemfører den slags. Meget passende, for målet for operationerne var intet andet end landet fjender. Krig og BigBusines er nøje sammenhængende, de er to alen ud af samme stykke.
Reaktionen fra befolkningen i Burkina Faso var euforisk. Folk gik på gaden – ikke i protest men i fest. Skilte med slogans som No more shadows – Africa is not for sale! dukkede op. Netop den sætning fortæller, at dette er langt større en blot et enkelt land. Det er en befæstning af den panafrikanske bevægelse, der egentlig har eksisteret i lang tid, men som har haft svært ved at finde konkret fodfæste. Dette vil sprede sig og er allerede i færd med det. Når først afrikanere i hele kontinentet ser, at det kan lade sig gøre, hvad de inderst inde har håbet på i generationer, så er det på den anden side af point of no-return.
Fattigdom, sygdom og hungersnød er en del af Vestens neokoloniale styresystem. Det er ikke kun en bivirkning, det er intentionelt. Et system er, hvad det gør. Burkina Faso, der besidder disse ressource-rigdomme, har indtil videre været et af de fattigste lande i verden. Det samme gælder i gradbøjet form størstedelen af de afrikanske lande. Dette er HELT unødvendigt deres ressorce-rigdomme taget i betragtning – med mindre vi anerkender udplyndring som en nødvendighed.
Se artiklen: Der er 195 lande i verden – hvad ved du om dem?
Her kan du kan linke op til et særligt interface og zoome ind på alle lande via et 3D-verdenskort. Der findes ved zoom-in kortfattede og selektive beskrivelser af landets historie. Det må bare konstateres, at der ikke findes ét eneste land i Afrika, der ikke har en ondsindet kolonihistorie. Hvis et land er sluppet lidt billigere end andre, skyldes det altid, at der ikke var så meget at hente for kolonialisterne.
Fattigdommen – den helt unødvendige tilstand, der er skabt med fuldt overlæg – er årsagen til Afrikas omfattende korruption. Når befolkningen er så nedtrykt, er det nemt at lade sig korrumpere for blot at overleve. Den ovenfor nævnte mega-korruption i FN-regi kan desuden foregå nærmest ubemærket, for en nedtrykt befolkninger har ikke overskud til at se igennem facaderne. FN har jo dette opreklameret-medieskabte gode ry som velgørenhedsorganisation, selv deres velgørenhed ikke stikker ret dybt.
Lidt historie
Hvis du zoomer ind på Burkina Faso med en lille rød prik, der repræsenterer hovedstaden Ougadougou, så kan du kort læse om en historisk skikkelse, en krigerdronning fra Mossi-folket ved navn Yennenga, der regnes som matriarken for landet. Hun levede et sted mellem 1000- og 1400-tallet, for mere præcist kan man ikke sige det. Hun var først en flygtning fra hendes fars tyranni, hvor han nægtede hende at gifte sig for at fastholde hende som kriger. En nat stak hun af forklædt som en mand. Hun undslap på sin vej krigere fra nabostammen. Hun mødte sin mand i landsflygtighed, og deres søn Ouedraogo vendte tilbage til faderen og fik ham til at fortryde sin behandling af sin datter. Efter forsoningen drog hun mod nord og stiftede kongeriget Dagbon, der blev til det nuværende Burkina Faso. Således legenden, og den slags bør man tage alvorligt.
Historien er interessant, fordi den ligger som en understrøm i befolkningens identitet.
En landsmoder, der gjorde oprør mod autoriteten.
En krigerkultur som et forsvar mod indtrængende naboer.
En kontrovers der var nødvendig, men som ikke var et fjendskab.
Det er i den forbindelse interessant, at nuværende præsident Traoré har udtalt, at landet ikke har fjender. Alle er velkomne, hvis de ønsker business på fair betingelser til gavn for alle parter. Men hvis ikke de respekterer denne præmis, er de ikke længere velkomne.
Enhver person, der er indehaver af sund fornuft, samvittighed og et grundlæggende moralsæt ville uden videre anerkende præmissen og være (naivt?) forundret over, at der var nogen, der ikke gjorde det samme. Men denne ikke-anerkendelse er desværre standarden i Vestens oligarkiske global-fascististe styrer og de korporationer, som de holder hånden over og forsvarer.
Præsident Traoré har annonceret, at de tider er forbi, hvor kolonialistisk disrespekt er en selvskreven lov og praksis. Der er en bevægelse i gang, der synes umulig at stoppe.
Læs også: Gennembrud for ny energiteknologi ?
et parallelt eksempel på, hvordan Afrika og afrikanernes formåen bliver undervurderet.
Dette er Mørkets Hjerte for Vesten (Apocalypse Now).
Dette er håbet og fremtiden for Afrika og Udkantsverden.
Der er omsider ankommet lys til den mørke Afrika. Som præsidenten, der gjorde det umulige, sagde i en kommentar til Vestens forargelse: Africa is not your blind spot anymore.
*
Der er grund til optimisme. Der er skabt en trend, der bestemt er værd at håbe på. Det er ikke uden problemer, for man rydder ikke op efter flere hundrede års kolonial hærgen. Det sidder langt ind i sulet på afrikanerne, og det bliver ikke nemt at ryste af sig. Korruptionen er systemisk, for store dele af samfundet er bygget op på det.
Vi kan fra vores bekvemme udkigspost langt fra stedet heppe på, at det tilsyneladende gennembrud sætter sig fast, og at afrikanerne og Afrikas Nationer må opleve et historisk skred i retning af forbedring. Men vi skal heller ikke være naive og tro, at MASKINEN aka Imperiet ikke vil vende tilbage og forsøge at smadre det hele.
Læs: Ondskabens maskine om den sydafrikanske digter Keorapetse Kgositsile, for 58 år siden skrevet et stærkt og skræmmende profetisk digt, der beskriver væsenet, bæstet, der har hærget vores tid.
Vi har alle været en del af slaveriet. Der er mange slags slavelænker.
Læs: Slaveriets ophævelse 2.0
Læs / se: Jorden rundt i 3D
for en kortfattet oversigt over Afrikas lande (og hele verdens lande) via et 3D-interface af jordkloden. Hav tålmodighed, det tager tid at loade komplekset, snup en kop kaffe imens.
Da jeg skabte komplekset, blev jeg slået over, i hvor høj grad landenes historie er hærget og dannet af kolonitiden … der aldrig ophørte, selvom landene blev selvstændige formelt og på papiret.
Og lad os aldrig glemme den lamslående skønhed og kulturelle rigdom, der findes overalt på kloden, og som er grunden til at maskinen ankom i første ende.