De 24 dage - Julekalenderen 2025

Kalenderlåge 1 _______________

Så’ det jul, så’ det jul
løb din vej og kryb i skjul
fri for plat reklamepul
medbring kun din egen sul

Så’ det jul, kilojoule
giv den fede-røde sparket
rensdyr ud af julemarked!
ind med gløgg og helst ‘mit Schuss’

Så’ det jul, så’ det jul
blingeling og nissemand
hard to be a tissemand
til julebuk i nisseland

Så’ det jul, den er gul
plastikgran og kunstig sne
guirlander ak og ve
juleøl om jeg må be’

Så’ det jul, så’ det jul
julemandens fede balder
og Bing Crosby’s julebralder
får jeg røde knopper af

Så’ det jul, den er hul
giv mig jul fra hedenold
som hos mormor, den var cool!
mjød og mad er kæmperim

Kalenderlåge 2 _______________

Højt fra tårnets grimme top
brøler propaganten;
ingen ser fra gulvet op,
her står elefanten.
Læg nu smukt din hånd i min,
hæld på bålet din benzin!
Først skal der befales,
siden skal betales.

Se børnlil’, nu går det godt,
I forstår at hade,
og den fæle Ursula
får sin juleskade.
Løs kun selv det løse krudt,
oligarken slår sin prut.
Når de strammer tonen,
koger Unionen

Børn nu er jeg blevet træt,
og jeg orker ikke
flere løgne, jeg er mæt
NATO gi’r mig hikke.
Børn, vi skylder ej respekt,
heller ej vort liv og slægt.
Krigen varer længe
koster liv og penge.

Kalenderlåge 3 _______________

Lille Julius Magnus Alexander Napoleon Andersen
ønsker sig legetøj til jul. Krigslegetøj.
Det er hans feministiske mor ikke meget for,
for hun synes hellere, han skal lege med dukker.
Og da Børns Vilkår i Danmark nu har godkendt,
at børn helt ned til tre år kan få foretaget en kønsskifteoperation,
(no kidding!) så er det noget Julius’ curlingforældre overvejer.

Det giver dem imidlertid det dilemma,
at de som curlingforældre jo skal opfylde alle drengens ‘behov’,
der ikke som sådan er behov med simpelt barnligt begær.
Et andet dilemme er, at de ifølge den herskende trend
har døbt deres eneste ene, deres første-og-sidstefødte guldklump
med alle de kejser-kongenavne, de kunne komme i tanker om,
og hvis den lille prins udvikler visse (ifølge deres bekymringer) militaristiske tendenser, så er de jo selv ude om det.

Men er dette militarisme i et tidligt stadie,
eller er der tale om en misforståelse?
Vi kan her som oldinge indskyde som bemærkning,
at vi som drengebørn dengang i den yngre stenalder
skød livligt løs på hinanden med hjemmelavede attrapper,
vandpistoler, slangebøsser, træsværd, bue og pil, hele arsenalet.
Vi smed dødelige snebolde i hovedet på hinanden om vinteren
og rullede rundt i græsset og lammetævede hinanden om sommeren
med noget, der i dag ville gå under navnet MMA.

Og mig bekendt var der ingen, der udviklede militaristiske, sadistiske tendenser eller er endt bag tremmer som seriemordere. Tværtimod! Vi kom aldrig seriøst til skade. Lidt næseblod og blå mærker var inden for tolerancegrænsen. Vi lærte, at det var OK at græde lidt og så op igen og mere slåskamp, for det var jo skideskægt. Der var etiske regler, der opstod ganske af sig selv. Det var en leg, der lærte os at kontrollere aggressioner, og at knubs og modgang var livets vilkår. De rigtige ‘bøns vilkår’.
Det er måske en overvejelse værd for Julius Magnus Alexander Napoleon Andersens hyper-nervøse forældre. OG for de sociopatiske politikere i dag, der mener, at det i nær fremtid vil være passende, at udsætte unge mænd for aggressioner vendt mod et land lidt længere østpå for at tilfredstille det NATO’ficerede EU’s militaristiske tendenser.

Kalenderlåge 4 _______________

Når du ser et stjerneskud
skynd dig hjem og sov den ud
da vil alle tømmermænd
fordampe brat
Bare du en morfar ta’r
efter farbror var på bar
når et stjerneskud
du ser den sene nat

Et glas vand
en panodil måske
en treo til, hvem ve’
og så en snummer

Dag’n derpå et stjerneskud
rødspætte med rejetud
dertil øl og snaps
at reparere med

... og så har vi balladen igen

Kalenderlåge 5 _______________

Kender I den om Rudolf
Rudolf med den røde klud,
han var en gammel stodder
og så ret bestøvet ud

Alle de andre venner
dem fra Jul på Vesterbro,
alle du ikke kender,
som har intet sted at bo.

Så en tåget juledag
fandt de ham i sneen.
Rudolf orked ikke mér
at vente på julefeen.

Og hvis du tror den vender
vinden did fra Borgens port,
og al den støj de sender
regn kun blot med mere lort.

Kalenderlåge 6 _______________

Det har i de seneste tre år undret folk generelt og myndighederne i særdeleshed, hvor julemanden er blevet af. Der blev udsendt en efterlysning, da en stak underernærede rensdyr og en ubemandet slæde blev stoppet i skovkanten. I slæden blev der fundet flere sække med pakker indeholdende stjålet legetøj fra Fætter BR stammende fra et indbrud i firmaets lagerafdeling, hvor optagelser fra overvågningskameraer viser en skikkelse maskeret med rød hue, dykkerbriller og hvidt fuldskæg. Politiet var ikke efterfølgende i stand til at opspore gerningsmanden og har sat det i forbindelse med forsvindingen af julemanden.

Det var først, da en familie erhvervede sig en stor og lettere misligholdt villa, der havde været til salg i netop tre år - et håndværkertilbud som man siger - og de konstaterede, at der ingen træk var i skorstenen over det store kaminstykke i stuen, at sagen blev opklaret.

Indeklemt i skorstenen var en mumificeret skikkelse iført julemandens karakteriske udstyr. Personen havde forsøgt at trænge ind i huset via skorstenen uden at være klar over, at den underste del var smallere end den øverste, hvorved hans overvægtige vom må have sat sig fast, uden at han var i stand til at kravle tilbage. Ved nærmere analyse af maveindholdet viste det sig, at personen kort forinden havde indtaget en overdosis risengrød.

Sagen regnes herefter for afsluttet. Politiet på Grønland og i Finland er underrettet og forsøger nu at lokalisere, om der skulle gemme sig mere stjålent gods et sted på indlandsisen eller i de finske skove.

Kalenderlåge 7 _______________

Sikken voldsom trængsel og alarm
gaverne de koster kun en arm,
spidsen af en jager skal du gi’
pengepungen er en hullet si.
Du kan også få en billig lort,
kinaplastik kan du slæbe bort,
men hvis du vil købe julegris,
må du punge ud til overpris,
pris, pris, pris, pris, pris,
må du punge ud til overpris,
pris, pris, pris, pris, pris,
må du punge ud til overpris.

Fixet smukt af en usynlig hånd
inflationen binder folk med bånd.
Der er julefest på boned’ gulv,
alt forsvinder i det sorte hul.
Indenfor er sang og festlig fred,
og de feder sig så vel derved.
Udenfor er bare slud og is,
borgerne betaler festens pris
pris, pris, pris, pris, pris,
udenfor betales festens pris,
pris, pris, pris, pris, pris,
udenfor betales festens pris.

De som skændte på den skønne fest,
hvad der båder os, det ved de bedst,
siger de i kor på fladen skærm,
ord de spreder i en giftig sværm.
Der skal spares til det sidste skrig,
folk skal vide, at vi skal i krig.
Det er Putins skyld, alt hvad vi gør,
skid kun højt og flot på at vi dør,
dør, dør, dør, dør, dør,
skid kun højt og flot på at vi dør,
dør, dør, dør, dør, dør,
skid kun højt og flot på at vi dør.

Kalenderlåge 8 _______________

Det var midt i julenat,
skyggen af den sorte kat,
så med et på himlens bue
lysglimt og missiler true
: folk på jorden op i røg :

Folkemord i Davids hjem,
Gaza og i Betlehem,
Morderstat og blind sadisme,
Satanyahu og fascisme
: ingen rør en finger mer’ :

I Europa er der dødt,
vi har ingen leder mødt,
der har rygrad eller nosser
til at sige løgnens bosser
: stik imod med åbent blik :

Der er ingen vise mænd
i regering siden hen
Der er ingen ledestjerne,
der er kvinder uden hjerne,
: der regerer land og by :

Kalenderlåge 9 _______________

Julen er en gammel ting. Meget gammel.
Oprindelsen skal søges i oldtidens Iran.
Cypressen var et symbol for sandhed. Den står rank opret, og den visner aldrig. Den er stedsegrøn. Julegaverne under træet er en ofring til træet. De flotte røde svampe med hvide prikker (amanita muscaria, den røde fluesvamp) groede under det stedsegrønne træ og indgik med sine særlige psykoaktive stoffer blandet op i vin i solhvers-ceremonien. Dette var den mithræiske kommunion svarende til ‘dette er Jesu Kristi blod, dette er Jesu Kristi legeme’. Man blev altså høj af at gå til alters.

Faktisk bliver man ikke høj som sådan af indtagelse af muscamol fra den røde fluesvamp. Det er ikke som psylosobin eller DMT eller lign. Man bliver rolig og indadvendt, man kunne næsten sige andaktsfuld. NB! Dette er IKKE en opfordring til uden videre at prøve noget lignende, hvis du ikke ved, hvordan svampene skal behandles med dehydrering og tilberedning. At de skulle være dødelige er dog en skrøne, for det er en anden amanita-svamp: den hvide fluesvamp. Man får en gevaldig mavepine, hvis man bare spiser af dem rå, så lad være med det.

Mnjææ, vil nogen sige, hvordan kan der være en sammenhæng med de juletraditioner, der opstod i Nordeuropa og Skandinavien og ... Iran? det er vist for langt ude. OK, den helt korte version: Perserne eller partherne, der regerede Iran i næsten 400 år fra 247 fKr til 224 eKr, var et rytterfolk fra nord, der var i familie med skyterne. Det var dem, der opfandt knæbukserne, og deres hovedbeklædning var det, vi kender som den frygiske hue (nissehuen). Deres kultur og traditioner er beskrevet som meget lig vikingernes. Og hvor kom vores skandinavisk-germanske forfædre fra? Ifølge den norske konges skjald islændingen Snorri Sturlasson kom vi fra en stamme, der udvandrede fra området nord for Sortehavet anført af deres høvding kaldet ... Odin. Altså en historisk skikkelse, der tog sit folk og førte det ad de russiske floder. Visigotere, Ostrogotere, gotere, Götaland - vi kan læse det i navne og sprog.

En anden vej fra Iran til Europa var via de persiske sørøvere, der lagde til i byerne i Middelhavet og begyndte at få stor indflydelse på romerske adelsfolk. Deres gud var Mithras. Grunden til at kristendommen blev til en romersk statskult var, at mithræisme var blevet meget populær blandt de romerske soldater. Det er almindelig kendt, at de senere kirker - Romerriget morfede til den katolske kirke - ofte var bygget ovenpå Mithras-templer. Kejser Konstantin og hans spindoktorer vidste, at det ville være den sikre vej til en infiltration fra Roms ærkefjende i øst, Persien. Så de designede som afledningsmanøvre en statskult, der indeholdt tilstrækkelig mange elementer af mithraisme og rebrandede den for at kontrollerede det stykke ‘software’ der boede imperiets krigsmaskine. Kejseren gav soldaterne, hvad soldaternes var, så de kunne give kejseren, hvad kejserens var, og således kunne Pax Romanorum opretholdes, og soldaterne kunne kæmpe som kristne for Rom. Og undskyld hvis jeg fornærmer kristne, men det tager ikke noget fra nogen, det gør blot historien endnu mere spændende. Husk i øvrigt, hvor de hellig tre konger kom fra. De var persiske magai, magere fra Østerland, og dem har de juleglade kristne ingen problemer med, vel?

Dette var den yderst skrabede elevatorversion af den historie, der har dannet 2000 års kultur og mange af vore vigtige traditioner. Hvis du vil vide mere, så tjek tre artikler ud på mortenhansen.substack.com ved navn:
Den udødelige sol
Vikingerne
Kongen der forsvandt

Så ved du, hvad jeg taler om. Tag en dyb indånding, der er tale om læsning i romanstørrelse. Den er til gengæld lisså spændende som en krimi-knaldbasker.

Kalenderlåge 10 _______________

Sidste jul
gav jeg dig mit hjerte,
men næste dag gav du det væk, ja du gjorde!
Så i år vil jeg spare på tudekiksene, buhuu
og give mit honninghjerte med chokoladeovertræk
til nogen, der er helt særlig.
Så ka’ du lære det!

Jeg drømmer om en hvid jul
fra svundne tider uden menneskeskabt global opvarming
og onde køer, der prutter - dø skal de!
og grønne klimaskatter og skyld og skam og dommedag.
Kli-i-ima varer længe, koster mange penge.

Du må hellere passe på
Det nytter ikke at klynke
Drop din lille trutmund
for jeg skal sige dig:

Santa Claus er i byen
og han er ved at lave en liste
som han dobbelttjekker;
Han finder ud af,
hvem der har opført sig eksemplarisk
og hvem der har været slemme.

Så jeg har mareridt om slædeklokker der jingler,
for så ved jeg, at det Krampus,
julemanden fra helvede
og hans hjælpere, der kommer for
at torturere børn, der ikke har opført sig
som regeringen siger.

Jeg så julemanden kneppe mor,
og så var det, jeg råbte,
far og mor, hvad er det I laver?
og far hvorfor har du den åndsvage røde badekåbe på
og latterlige vatskæg i en gummistrop og gummistøvler?
og så svarede de i munden på hinanden:
tys-tys du lille, far og mor leger børn.

Kalenderlåge 11 _______________

Nå så blev det jul
og hvad har du gjort?
Endnu et år er slut,
et nyt er begyndt (hvilket er noget ævl)
Og det er så åbenbart jul,
jeg håber edderdunseme du hygger dig
for det kan godt være lidt for viderekomne
at få øje på udsigter til hygge i disse tider.

En glæ-ædelig jul
og et lykkeligt nytår
- hvordan høvlan du så vil bære dig ad med det
i tider, hvor der skruet max of for frygt.

Nå så blev det jul
for de stærke, der er blevet stærkere
for de svage, der er blevet svagere
for de rige, der er blevet rigere
for de fattige, der er blevet fattigere.
En glæ-ædelig jul
for sorte og hvide og grønne og blå
i tider, hvor der findes stater,
der har racisme som statskult
og folkemord som hobby.

War is over, but they want it
War has just begun
War is over all of nations
War is over ... us.

Kalenderlåge 12 _______________

Jól i den gamle nordisk-germanske betydning var ikke den 24. eller 25. december, for det var forlængelsen af Vintersolhverv, årets mørkeste nat og dag. Var det ikke den 21. december, spørger du? Jo, men den korteste dag er forlænget til tre dage, hvor Sydkorset på de breddegrader er forsvundet i horisonten – ‘og på trejdedagen opstanden fra de døde’, som der står, ‘og da de kom til graven, stod der en engel og sagde: Han er ikke her, han er opstanden.’ Det er også her, man må konstatere, at de fleste mennesker ikke kender forskel på Jul og Påske. Men hey, synger vi ikke ‘og julen varer lige til påske’, hvorefter vi skynder os at tilføje ‘nej det er ikke sandt, nej det er ikke sandt ...’, for den dér sandhed er en svær ting. Er kristne simpelthen grundforvirrede med Vintersolhverv og Forårsjævndøgn? Noget tyder på det.

Jul = Midvinter har mestendels ligget et sted i januar nærmere bestemt den første fuldmåne efter vintersolhverv, hvilket ikke er en fast dato. I år skal vi skal helt frem til 4. januar 2026. Vi ved det fra både angelsaksiske (Venerable Bede / De Temporum Ratione fra år 725), frankiske (Vita Karoli Magni fra år 800) og islandske optegnelser (Altingskalenderen fra år 930). Det var den norske Kong Håkon den Gode, der, inden han døde år 960, flyttede Julen til kristen tid, for dengang var Kristi fødsel helt præcist og ganske påfaldende på solhverv d. 21. december. De kristne stjal simpelthen de hedenske højtider, ligesom de okkuperede og byggede ovenpå de hedenske kultsteder. Julen blev først i 1582 flyttet til den 24. december – eller d. 25 hos englænderne, for dér skiftede man fra den julianske til den gregorianske kalender. Vor tids juletid er hverken kristen eller nordisk-germansk. Den er romersk!

Nordboerne før Håkons revision i 900-tallet kaldte det ikke altid for Jól. De kaldte det sine steder for Hoqkunótt (Midvinternat). Lyset i mørket, som vi gladeligt synger salmer om, og vi mener er ærkekristent, var fuldmånen, der lyste op. Og jo mere vintermørkt, det er, jo mere knald er der på fuldmånen. Tjek 4. januar 2026 og se selv efter, hvis der er skyfrit. Der findes dog gotiske skrifter fra 300-tallet, hvor dagen / natten kaldes Fruna Jiuleis. Det er imidlertid kun de skrevne kilder, og der er historikere, der seriøst mener, at traditionen stammer helt tilbage fra stenalderen. I visse senere skrifter kaldes Odin for Jölföðr – altså Julefar. Der blev festet i tre dage, og de var alle lige vigtige jf. Magnus den Blindes Saga, Helgaviða og den Poetiske Edda. Disse helligdage var så vigtige, at hvis der forestod et bråvallaslag mod fjenden, så var det påbudt ved vikingelov, at man ventede, til julen var overstået, inden man blev ond i sulet igen. Flæsk er fred, og Mjød og mad er kæmperim.

Kalenderlåge 13 _______________

Julen har brændt benzinen ud,
nu fryser gamle og unge:
Hvad pugerne gav som deres bud,
det ses i elregninger tunge.
Grenen fra Dødens Kult er fuld
af frosne lemmer på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
det skal nu sin glæde miste.

Kulden er jordens gæst i dag,
den hærger årle og silde..
Du stivfrosne spurv, skvat ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn i kravlegård,
for ellers du dør af kulde.
I dag kom der nye afgifter til,
der klimaet tjene skulle.

Undskyld hermed til den bedste salmedigter B.S. Ingemann
for på denne måde at blive poetisk maltrakteret

Kalenderlåge 14 _______________

Vi er nødt til at lave noget gløgg.
Tyskerne kalder det Glühwein, englænderne kalder det mold wine og franskmændene kalder det vin chaud. I Danmark er det drukket helt tilbage i 1500-tallet - af helbredsårsager!

Ekstrakt:
3 kanelstænger
8 peberkorn
6 kardemommekapsler
6 nelliker
1 stjerneanis
evt. et par nelliker
1 vanillestang - en dyr sag, man kan bruge vaniljesukker eller ekstrakt
100 g frisk ingefær
2 økoappelsiner
8 spsk brun farin
3 dl vodka
1 dl portvin
Denne portion burde være nok til 2 liter rødvin.

Skræl appelsinerne med en kartoffelskræller eller en ostehøvl, så der ikke kommer for meget af meget af det hvide skallen med. Skær skrællet ingefær i tynde skiver.
Flæk vanillestangen.
Start en opvarmning med vodka > portvin > vanilje > farin > ingefær > krydderier.
Varm op i 5 minutter og hæld over på et glas med låg, når det er kølet af igen.
Lad trække i mindst en uges tid, jo længere jo bedre.

Filtrer krydderierne fra, da de har afgivet smag
Varm rødvin
Tilføj ekstrakt - hvor meget? det afgør styrken.
Mandelsplitter (50 g til 1 liter rødvin)
Rosiner (50 g til 1 liter rødvin) - der er de, der lægger rosiner i blød i portvin eller det, der er værre forinden, men pas på at gæsterne ikke går i gulvet!
Tilføj evt. ekstra sukker

Det med mandler og rosiner er mest en dansk tradition.

Kalenderlåge 15 _______________

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Hør på skrigeriet og de skriger lige nu
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Kom og skrig med os i kor, det syn’s vi, at I sku’
Vi glæder os til krigen, hvor missilerne bli’r tændt,
og vi får bomber i retur, og ih hvor er vi spændt.
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Bar’ det altså snart var nu

På slottet sidder kongen, ham, I ved, der toner frem
på skærmen nytårsaften, hvor han siger lissom dem.
I år så siger han, vi hade skal den røde bjørn,
at vi skal være klar, for Vladimir han spiser børn
Og ham i Ukraine, der er blind og tonedøv,
han skal ha’ våben tilsendt båd’ i hoved og i røv
Så pusler det, og fra Kong Volmers røv er bjældeklang
En munter lille NATO sang

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Hør på trommeriet og de trommer lige nu
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Kom og trummerum i flok, det syn’s vi, at I sku’
Vi glæder os til nytårsaften, for så skal vi se
på nedslag af missiler i et festfyrværkeri.
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Bar’ det altså snart var nu

På Borgen sidder Slette-Mette Frederheksen led
og siger, vi kan stole trygt på hendes kærlighed,
og minder om, det koster penge for at ruste op,
og hvor skal de mon komme fra, hvad skal vi give op?
Dem ta’r vi fra den velfærdsstat, der førhen havde råd,
de overflødige socialprogrammer alt så’n no’ed.
Og mens hun slæbte bort på folkets velfærdsgaranti,
sang alle med på denne melodi:

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Hør på hykleriet, og de hykler lige nu
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Forstanden på mægtige den er nu gået itu
I Frankeland der siger præsidenten ligeud,
at folk skal være rede til det glade julebud,
og at de nok skal gøre klar at ofre deres børn
for ham den amar’kanske ørn
kan ikke vente …
vi alle skal jo ta’ en tørn
kan ikke vente …
og krigen kommer av for Søren
kan ikke vente …
og ikke mere Spørge-Jørgen
skillema-dinka - du dér!

Kalenderlåge 16 _______________

En lille nisse rejste
på monkey class med mus og mand
hvis agt det var at hæve
sin løn i Magtens land.

Han kom til Babelstårnet
og der, hvor kæmpefjolser bor,
men mellem alle tumper
han ingen løn erfor.

Han kom til Vatikanet,
med skumle mænd i dametøj
og selvom han det aned’,
han fandt ej julefred

Han kom til byen London
hvor pengene de flød som skidt
men ingen held i sprøjten -
det var et mareridt.

Han kom til byen Wall Street
hvor svindel og finanser bor,
og tumpen Trump i tårnet
udpønser folkemord.

Han kom til sidst i tanker
om hvem han var, og hvad behøvs,
kun kæmpefrikadeller
og rødkål iført sovs

og nisseøl og klejner
og risengrød med smørtop på
og godter til du segner
og pebernødder små.

Da gik han ned til havet
i bølgerne han lod sit vand;
han smilte, thi nu havde
han brugt sin nissemand.

Kalenderlåge 17 _______________

Englebasser ikke sandt?
Julen er fuld af dem,
julen har englelyd,
engle dale ned fra sky,
hvad englene sang i verden ud,
den have, guds engle flyve i ...
engle mig her, engle mig der.

Der synes dog at være en vis uenighed om, hvad de er for nogle fætre.
Eller også er der bare tale om en høj grad af biodiversitet.

De første, vi møder er i Genesis, hvor de er iført flammesværd,
der skal sørge for, at de ulydige ex-nudister bliver fordrevet fra Paradisets Have.
De har ikke overvældende stor lighed med juleenglene.

På et tidspunkt bliver Fader Abraham opsøgt af tre engle, der inviterer sig selv til middag i teltet. De lovede ham, at hans hustru ville føde et barn næste år. Hvad minder det os om?

Profeten Daniel får besøg af et tre engle Shadrach, Meshach og Abednego, der er i stand til at gå ind i en overophedet ovn og komme ud igen.

Senere er der i samme stil en vis ærkeengel, der aflægger et besøg til den hellige jomfru og sørger for, at hun ... ikke er jomfru mere, say-no-more! Er det et stykke ‘pesha’, en omskrivning/opdatering af sumerisk-babyloniske skrifter, der fortæller om Elohim, de faldne engle der gjorde ting ved menneskenes døtre?

I 14-1500-tallet bliver de imidlertid afbilledet som androgyne væsener såen lidt LGBTQ-kønsskifte-agtige. De hænger ved og genopstår som jugendstil-art-nuveau/deco-skikkelser, hvilket mere-eller-mindre er blevet hængende siden.

I 1600-tallet bliver de afbilledet som små fede børn uden tøj på, der svæver rundt på lyserøde skyer som små bacchanter. En romersk-dekadent våd pædofil-drøm rebrandet som barokengle?

I Kabbalismen antager de mere skikkelse af dæmoniske væsener: Uriel, Asaziel, Ramiel ... hele dæmoniet fra Salomons Testamente. Og han indgik ifølge sit eget testamente en pagt med dæmonerne for at få magt. Genkender vi noget her?

Og hvis du hænger ud med newage-slænget, finder du kvinder, der går rundt i hvide gevandter med himmelvendte øjne, for det synes de er åh-så-engleagtigt.

Der er frit tag-selv-bord her - go ahead, make my day!

Kalenderlåge 18 _______________

Julen er så lang, den må trækkes ud med tang
julemagasiner er på banen året lang.
Lige fra august - ind i januåret hen
kører de den samme bimmelim og om igen.

Bimleklok, himlebrok, trommehinde-chok
klokkeren fra Notre Dame bimler længe nok.
Bimleklok, vrimleflok, har du fået nok
af reklamers dumme bimlen, når det går amok?

Over stok og sten går det rask af sted
Husholdnings-budgetterne kan ikke følge med.
Over hals og hoved forfulgt af pantefoged
i forbrugerræset blir du spurgt, om du er med?

Bimleklok, trimlegok, over vej og sti
kan man høre juleræsets hule melodi.
Bimleklok, svimlepjok, klam og lind musak
fylder vore øresnegle op med gaggelak.

Bimleklok, stimlerock blæser øret ud
Alle pop’egøjer har et julesange-bud.
Bimleklok, nu’ det nok med de klokkefår,
spark den jul i klokkeværket, lad os komme ud!

Kalenderlåge 19 _______________

Nu’ det jul igen,
og nu’ det jul igen,
og julen varer li’ til påske.
Nej det’ ikke sandt, og nej det’ ikke sandt,
for jeg ved saftsuseme ikke, hvor de har den fra, og om det er noget med, at de kom til at bytte rundt på jul og påske og ikke kendte forskel på solhverv og midvinter, og at nytår blev til etellerandet romersk kalendervæsen med den 31. december og ikke forårsjævndøgn eller 1. maj, hvor de nye år RENT FAKTISK starter.

Jeg mener, man vækker jo heller ikke folk midt om natten og råber:
Vågn op, vågn op din dovne krop, en ny dag er brudt ud!

Nu’ det jul igen,
og nu’ det jul igen,
og julen varer li’ til der ikke er mere dyrt eller billigt stads, der kan skubbes ind i slipstrømmen af årets store købe-frenzy i form af juleudsalg, og mens folk er i færd med at bytte alt det ubrugelige bras, og
nej det’ ikke sandt, og nej det’ ikke sandt,
for det passer ikke ind i det trendy stel, som vi samler på,
eller som vi havde to eksemplarer af i forvejen,
eller som bare er moster Gyda, der ikke havde forstået noget som helst.

Kalenderlåge 20 _______________

Es ist ein Ros entsprungen

The Gesualdo Six, optagelse fre Ely Cathedral, Cambridgeshire, England -
stiftet som et kloster i 673 af Æthelthryth, datter af kong Anna af wuffingernes slægt. På svensk hedder de wulfinger eller ulfungar, ulveunger. Disse var anglere, der oprindelig kom fra Jylland og er de geat’er eller jyder, der tales om i Beowulf-kvadet, og som indvandrede, efter at romerne forlod Britanien og efterlod et vakuum. Området hedder i dag East Anglia. Det blev dengang kaldt Danelagen. Englænderne er efterkommere af anglere og saxere - og selvfølgelig de keltere og andet godtfolk, der var der før anglernes og saxernes indtog, før romernes ankomst + de, der senere væltede ind med den normanniske invasion, der ikke var efterkommere af danskere men af nordmænd. Og derefter frankerne selvfølgelig.

Voces Suaves, text Trier 1599

*Dette er det vers, der normalt synges på dansk og ikke det tyske.

Og hvad er det så for en rose, som profeten Esajas skulle have skrevet om?
Der står ikke noget i Esajas Bog om roser. Derimod står der i kapitel 11 vers 1:

Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.

Isaj skulle være fader til Kong David, og Marias mand Josef - og hun var efter sigende jomfru ikke sandt? - skulle efter sigende være af Davids slægt. Om Jesus siges der, at ... han var af Davids slægt og hus, så der røg nok den mødom.

Kalenderlåge 21 ________________

Vintersolhverv i år falder i dag kl. 16:03 - hvis du kan bruge denne astronomisk-matematiske præcision til noget. Da det er en global hændelse, så gælder det tidspunkt kun for det sted, jeg har tænkt mig at befinde mig = Sydødstsjælland. Solen gik i øvrigt ned kl. 15:38 og dagen er nede på 7 timer og 10 minutter. Hvis jeg havde været på Bornholm, så gik solen ned fem minutter før, og ved Vesterhavet 24 minutter senere. Og hvis du tæller timer i Skagen, så er dagen helt nede på 6 timer og 31 minutter.

I Narvik i Norge skal de helt tilbage til 5. december for at opleve en dag, der er 5 sekunder lang. Så ‘i dag’ - hvis man kan bruge det udtryk- er deres dag altså minus 43 minutter lang, og de skal en uge ind i januar, før de ser solen igen. Her kan man tale om bælleravende vintermørke - en hel fucking måned! Til gengæld har solen overhovedet ikke tænkt sig at gå ned mellem 24. maj og 7. juli. Det har betydet, at folk heroppe i seriøst gamle dage ikke bestilte ret meget andet end at sove en hel måned som en bjørn, men at de til gengæld nærmest ikke sov om sommeren. Kan man overhovedet tale om fire årstider heroppe, er der ikke bare sommer og vinter? Eller måske snarere én lang dag og én lang nat med visse gråzoner?

Til gengæld er der nordlys om vinteren. Så kan man spare på guirlander og julelys, for det hele er gratis og meget flottere.

Kalenderlåge 22 ________________

Hvis man ikke skal se astronomisk-matematisk på årets korteste dag - der som sagt i Nordnorge er minus 43 minutter lang - så er Vintersolhverv fra 21. november til 21 december. Det er altså et stræk af dage og ikke kun ét tidspunkt. Det er det, der i kristendommen er konverteret i retning af Advent.

Jul for nordboerne i vikingetiden var Midvinter. Vinteren var fra oktober til april, og lige i midten var Midvinter. Fordi det var så mørkt, var det nemmere at observere månen i stedet for solen, så midvinterfesten var den første fuldmåne efter vintersolhverv, hvilket i år 2025-26 er 4. januar. Her blev der festet i tre dage med flæsk og øl og det hele. Det var streng forbudt at yppe kiv eller gå i krig i de tre dage. Man kunne måske også forestille sig et noget slattent udkomme af en stak forspiste og stangstive vikinger, der ville forsøge at udkæmpe et bråvallaslag. Einar faldt om i sneen med en bøvs og sov den ud.

En skik, der berettes om - og her må vi holde os til de nedskrevne sagaer, som vi især har fra Island - at en ufravigelig skik under festen var skåltaler. Inden man hældte indenbords, skulle der være et formål. Man sagde ikke bare skål og bøvs som i dag. Der var en skåltaler, der fremsagde formålet. Man skålede for at noget skulle ske, der var en mellemting mellem en bøn og et stykke manifestations-magi. Skål for godt helbred, skål for venskab og loyalitet, skål for et godt år og en god høst. Måske skål for et udbytterigt togt. Husk at vikingerne ikke blot var sørøvere, de var også handelsfolk. Skål for Freya og frugtbarhed, for de gamle kulte var frugtbarhedskulte. For tusind år siden blev de afløst af en ny kult, der mere handlede om skyld, synd og frelse fra fortabelse og dommedag. Nogen vil mene, at det var et dårligt bytte. Andre vil mene, at de ‘omvendte’ bare gav kejseren, hvad kejserens var og levede videre som før. Men den nye kult var en skinsyg, misundelig kult, der ikke var tilfreds med laden-som-om. Den ville helt ind i sjælen på folk, og skam og frygt blev føjet til skyld og synd. Man blev truet med bål og brand og forfulgt, hvis der var noget af det gamle tilbage. Efter protestantismen ankomst 500 år senere blev bål og brand meget bogstaveligt.

Men kristendommen var også strategisk. Man kunne også sige parasitisk. De så, hvor og hvornår nordboerne havde deres helligdomme og hellige steder, og så lagde de sig ovenpå og efterlignede dem. Det var ‘the honeytrap’. Herefter fejredes ikke solhverv og midvinter længere, nu fejredes jul og Jesus, og folk gik i kirke. Romerkirken var den tids EU, og Romtraktaten var trosbekendelsen og Biblen. En nærmere undersøgelse af placeringen af de mange kirker, der blev bygget 1000-tallet - først i træ og så i sten - vil vise, at en hel del af dem er lagt ovenpå tidligere kultsteder. Man skulle måske tro, at de netop ville undgå disse steder, da de jo var hedenske og ugudelige - altså i betydningen forkert gudelige. Men nej, de ønskede at stjæle stedets energi.

De stjal også årstidens og traditionernes energi. Derfor handler vintersolhvervs-måneden om energioverførsel. Det er okkult skatteopkrævning. Set fra både oldtidens Deep State’s synspunkt og vor tids ditto handler det om, at den særlige energi, der opbygges, når året vender og lyset vender tilbage, skal høstes og kanaliseres. Det er derfor i denne tid, vi ser Deep State mobilisere alle deres hundekunster. Der er meldinger om, at det ikke går så godt for dem i år, og at det, der på overfladen ser ud, som om der bliver skruet op-og-op for modbydelighederne, under overfladen er sammenbrudet og symptomerne på, at de mister grebet.

Kalenderlåge 23 _______________

A Child is Born

Tony Bennett & Bill Evans (musik: Oscar Peterson, text ?)

Now
Out of the night
Soft as the dawn
Into the light
This child
Innocent child
Soft as a fawn
This child is born

One small heart
One pair of eyes
One work of art
Here in my arms
Here he lies
Trusting and warm
Blessed this morn
A child is born

Kalenderlåge 24 _______________

Og det skete i de dage, da Henning fik stjålet sin cykel, og der udgik en anbefaling fra etaten om, at cykler skulle registreres og påmonteres en chip, så systemet kunne holde øje med, hvor dets indvånere bevægede sig hen i bybilledet.

Det var den største digitaliserings-registrering af køretøjer i bybilledet siden opfindelsen af nummerpladen og stelnummeret.

Og alle drog hen for at lade deres havelåge chippe, så de kunne tracke jernhesten, hvis uheldet var ude, og en eller anden subsistensløs stodder skulle finde på at bemægtige sig andenmands- endsige kvindes- og barns ret til at råde over egen havelåge.

Det var den første digitaliserings-registrering, mens Frederiksen var statholder i EU-provinsen Dannevang.

Og alle drog hen – og jeg er nødt til at gentage mig selv for at gøre mig forståelig – for at lade deres havelåge chippe, altså bortset fra Henning, der ikke så nogen grund til at lade sit gamle rustne lig globalisere og hans færden på jord datahøstes.

Også Henning drog op fra Sundbyvester Plads, i bydelen Sundby på Lorteøen Amager, i København, i Kongens by, hvor Frede lige havde overtaget tjansen fra Røgkammeret.

For Henning var af Gunnar’s hus og slægt og derfor ægte amar’kaner, og han havde lige gjort Inge tyk, og det var sådan set OK, og de skulle nok finde ud af det, så derfor syntes han, at det var fucking irriterende, at han ikke længere havde sin cykel, så han kunne cykle rundt og klunse ting-og-sager, når tiden kom, at hun skulle føde sit barn.

Så Henning bered apostlenes heste og vadede hele vejen ind til Staden, og se-og-frygt: thi dér fandt han efter fire samfulde timers traven op-og-ned og frem-og-tilbage sin rustne havelåge klodset op af en mur med en påmonteret kabellås. Det er rimeligt absurd, at tyven påmonterer en lås, fordi han er bange for at blive bestjålet, for tyv tror …, som kan siger. Men Henning var ligeglad, så han tog sin cykel på skulderen og slæbte den hele vejen hjem til Sundby og omegn, hvorefter han klippede låsen med en lånt boltsaks.

Og mens han fandt og hentede sin cykel, fødte hun sin søn, svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget for hjemløse.

I den samme bydel var der andre hjemløse, der sov på bænke, i baggårde, på lyskasser, i opgange, der holdt øje med alle andre. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor forundring. Men englen sagde til dem: Frygt ikke men let jeres røv og gak hid til kvinden, der har født en søn og sørg for, at hun har det godt og se til, hvad hun behøver. Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele slænget: På trods af alle odds har hun født en søn.

Og med ét var der sammen med englen en hær, der udbrød:
Ære være de stædige i ånden og deres overlevelses-instinkt,
thi deres tid er ankommet.

Om Henning er der at sige, at han forblev tro mod Inge og sin søn, men at de sociale myndigheder i deres almagt skønnede, at Henning og Inge var ude af stand til at tage vare på deres søn, der efterfølgende blev sendt på institution, hvorefter det gik drengen ilde fremover. Myndighederne vil aldrig indrømme, at det dårlige udkomme har noget at gøre med myndighedernes indgriben, ejheller at begrebet omsorgssvigt kan associeres med myndigheder, der reelt ikke ved, hvad omsorg er, selvom de hævder, at de har patent på det.

Og her spørger du måske, hvad der sidenhen blev af Henning?
De fandt ham med samt cykel nedfrosset i vandet ved Kalveboderne.

Selv ikke 3.2 promille i blodet kunne forhindre de -12⁰ den vinter.

Kalenderlåge 25 _______________

Du var måske ikke klar over, at der var flere låger.
Den hemmelige låge er for de, der ikke oplevede en jul.

Drengen til juletræ
- en novelle af Fjodor Dostojevsky

Jeg ser for mig en dreng i en kælder, en endnu meget lille dreng, allerhøjst seks år - en ikke af den slags, man allerede kan sende på gaden “med poten”; men som man om et år eller to uværgelig ville sende ud. Den lille dreng vågnede en morgen nede i en fugtig og kold kælder. Han var klædt i en tynd kofte og rystede over hele kroppen. Hans ånde stod ham som hvid damp ud af munden, og som han sad der i krogen på en kiste, underholdt han sig med at blæse dampen lige ud og se den forsvinde i luften.

Men han var frygtelig sulten. Flere gange den morgen, allerede ganske tidligt, havde han været henne ved briksen, hvor hans syge mor lå på lidt spredt halm med en bylt under hovedet. Hvor var hun kommet fra? Hvordan var hun havnet her? Sandsynligvis var hun kommet hertil med sin dreng fra en fremmed by og var så pludselig blevet hjælpeløs syg. Værtinden af disse kroge havde politiet hentet for to dage siden, de logerende havde spredt sig for alle vinde, højtiden stod jo for døren, og den eneste tiloversblevne var en lazaron, der havde ligget døddrukken hele det sidste døgn, fejrende julen på forskud.

I en anden krog af kælderrummet lå, stønnende af gigtsmerter, en firsårig kone, der før havde tjent som barnepige i et herskabshus, men nu lå alene, ventende døden, snart klynkende og stønnende, snart brummende og vrissende ad drengen, så han nu ikke vovede at nærme sig hendes krog. Ude i kældergangen havde han fundet lidt vand, men en bid brød fandt han intetsteds, og han kom nu for tiende gang til sin mor for at vække hende.

Det var for længst begyndt at skumre, og til sidst følte han sig uhyggelig til mode i mørket; det måtte være aften nu, men der blev ikke tændt lys. Han famlede med hånden hen over moderens ansigt og undrede sig over, at hun ikke rørte det mindste på sig og nu var lige så kold som muren ved. “Hvor er det koldt her!” tænkte han nu ved sig selv, idet han stadig blev stående ved moderens leje og som i tanker lod hånden hvile på hendes skulder. Så åndede han lidt på sine fingre for at varme dem lidt, fik fat i sin hue, der lå på briksen, og pludselig listede han ganske sagte som i blinde ud af kælderen. Han ville være gået for længe siden, hvis han ikke havde været bange for den store hund, som hele dagen havde tudet deroppe et sted foran trappen. Men nu var hunden der ikke mere, han gik op og stod nu pludselig ude på gaden.

Du store - hvilken by! Nej - aldrig havde han set noget sådant! Dèr hvor han kom fra, var der bælgmørkt ude om natten, bare èn lygte i hele gaden. Der blev de lave træhuse skoddet til om aftenen; der var der ikke et menneske at se nogetsteds, når det blev mørkt; så lukkede alle sig inde, og man hørte kun hundene derude i flokkevis tude og glamme - det kunne lyde natten igennem som hundrede, ja tusinde hundes hylen og glammen. Men der var til gengæld varmt og godt, og mad fik han også nok af, men her - åh, Gud, om han dog blot kunne få lidt at spise.

Sikken en larm, sikken et mylder! Alle disse lys - og mennesker allevegne - og heste og ekvipager - men hvor det frøs, hvor det frøs! De udkørte hestes frosne ånde stod som tæt damp fra deres varme muler. Gennem den løse sne slog hestenes hove skarpt klirrende mod stenbroen, alle mennesker puffede til hinanden og - åh Gud, hvor var han sulten - om han bare kunne få en lille bid af et eller andet - og nu gjorde det pludselig så frygtelig ondt i fingrene! En ordenshaver gik forbi ham, men vendte sig bort for at slippe for at se ham.

Der var nu en ny gade - nej, hvor bred den var! Her kunne han nemt blive rendt over ende eller kørt ned, som folk styrtede afsted mellem hinanden og råbte og snakkede, og alle disse heste i susende trav og disse tusinder af snurrende hjul, og hvor lyst, hvor lyst var her ikke!...... Men hvad var det? Nej - denne mægtige rude og bag ruden en stue og inde i stuen et juletræ fra gulv til loft! Et juletræ med mange, mange lys, med æbler og guldstjerner.... og dèr, rundt omkring træet små dukkebørn, og legetøjsheste er der også; i værelset løber små børn omkring, så fint pyntede og rene, der leger og morer sig, de spiser og drikker! Nu begynder den pige dèr at danse med en dreng - nej, hvor sød hun er, den lille pige! Musik er der også - gennem ruden kunne han tydeligt høre musikken spille.

Drengen stirrede ind gennem den mægtige rude og undrede sig og måtte pludselig le - men nu gjorde tæerne så ondt, så ondt, og fingrene var nu helt mørkerøde og kunne slet ikke bevæges mere. Og pludselig måtte han tænke på sine fingre og tæer, så ondt de gjorde, åh, så ondt!..... og han brast i gråd og løb grædende videre. Men dèr, bag den rude dèr, var der nu igen en stue, også med træer i, men bordene var her dækket op med postejer og kager, en mængde forskellige kager, og der sidder fine damer og giver enhver, som kommer ind, en postej eller en kage; hvert øjeblik åbnes døren, og en mængde damer og herrer fra gaden træder ind.

Drengen gik nærmere hen, åbnede døren og sneg sig ind. Uha, hvor de råbte op og fægtede med armene! En af damerne gik rask hen til ham, trykkede ham en kobbermønt i hånden og åbnede selv døren for ham ud til gaden. Men kobbermønten faldt ud af hånden på ham og rullede klirrende ned ad trinene; han kunne ikke bøje de små frostrøde fingre og holde fast på den. Så løb drengen afsted, så hurtigt han kunne, uden selv at vide hvorhen. Atter var han lige ved at briste i gråd; men han var nu så bange, at han bare løb videre, alt imens han blæste på sine fingre. Han blev med èt så trist til mode, han følte sig pludselig så ensom, alt blev så uhyggeligt......

Men dèr..... hvad kan det nu være for noget! Folk stod i en tæt klynge og stirrede ind i et vindue; derinde bag den store rude stod tre små dukker i røde og grønne dragter - ganske som små, levende mennesker så de ud! Og der sad en lille gamling og syntes at spille på en stor violin, og to andre mandslinge stod ved siden af og gned på små violiner, nikkende i takt med hovederne; en gang imellem så de på hinanden og bevægede læberne. De talte nok virkelig med hinanden, man kunne blot ikke høre det herude. Først troede drengen, at det var virkelige små mennesker, men da han fandt ud af, at det måtte være dukker, kom han pludselig til at le. Aldrig havde han set sådanne dukker og aldrig tænkt sig, at der kunne findes den slags! Han var jo på nippet til at græde - men de dukker..... nej, det var dog for pudsigt.

Pludselig følte han sig grebet bagfra i kraven: en stor, rå krabat af en dreng gav ham et slag oven i hovedet, rev huen af ham og sparkede ham bagi. Den lille styrtede til jorden, folk omkring ham råbte op, hjertet sank i livet på ham, - og han sprang op og rendte afsted igen, og inden han vidste af det, var han gennem en port kommet ind i en fremmed gård, hvor han satte sig på hug bag en brændestabel: “Her vil ingen finde mig i det mørke,” tænkte han og krøb sammen.

Der sad han så og vovede næppe af angst at trække vejret.... Men så med èt, lige på èn gang, følte han sig så vel til mode: det gjorde ikke længere ondt i hænderne og fødderne, og der syntes ham nu så varmt her, ja, lige så varmt som hjemme på ovnen. Det gav et sæt i ham - ak, han var vist lige ved at falde i søvn! Ja, hvor dejligt ville det ikke være at sove her! “Her vil jeg sidde lidt endnu og så gå hen og se på de dukker en gang til!” tænkte drengen og smilte igen ved tanken om dem. “Aldeles som levende!”.... Og med èt var der, som hørte han sin mor synge - hun sang en vise for ham. “Nu sover jeg mor, ja, nu sover jeg! Åh, hvor det er dejligt at sove her!”

- Kom til juletræ hos mig, min dreng! - hører han pludselig en lille stemme hviske.

Han tror stadig, at det er hans mor - dog nej, det er ikke hende. Han ser ikke, hvem der er, der kalder; men der er èn, som bøjer sig over ham og omfavner ham i mørket. Han rækker sin hånd ud imod ham..... og pludselig - åh nej, dette lys, dette strålende lys..... hvor kommer alt det lys fra? Og juletræet! Nej, det er vist alligevel ikke noget juletræ - aldrig har han set sådan et træ! Hvor er han dog nu henne? Alt lyser, alt stråler, og rundt omkring lutter dukkebørn.... det er små drenge og piger, der svæver omkring ham, strålende i lyset - de kysser ham, tager ham i armene og bærer ham med sig.... også han begynder at svæve og ser nu...... ja, hans mor er med ham, hun ser på ham og smiler lykkeligt.

“Mor! Åh, mor! Hvor her er dejligt at være!” råber drengen til hende, og han kysser børnene, og de kysser ham igen, og han brænder efter at fortælle dem om de tre dukker bag ruden. “Men hvem er I dog, I drenge og piger?” spørger han og ler og har dem så kær.

“Vi er til juletræ hos Gud”, siger de til ham.... “Gud har altid på denne dag juletræ for de små børn, som ikke selv har noget træ....”

Og så fik han at vide, at disse små drenge og piger var børn som ham selv.... men de var døde - nogle frosset ind i deres kurve, som man havde stillet på trappetrinene udenfor de petersborgske herskabshuse, andre var ganske stille blevet ombragt af kvinder, der havde fået dem til opfostring fra hittebørnsstiftelserne, mange var sovet ind af sult ved mødrenes tomme bryst under hungersnøden, atter andre var omkommet i de tætpakkede jernbanevognenes mørke og kvalm - men nu var de alle samlet her som engle, alle var de hos Gud, og selv var han midt iblandt dem og rakte sine arme ud imod dem og deres mødre. Og børnenes mødre stod alle her afsides og græd; hver eneste af dem kendte sin lille pige eller dreng, og børnene svævede ned til dem, kyssede dem og tørrede deres tårer af med de små hænder og bad dem nu ikke græde mere, fordi de jo havde det så godt her....

Hen på morgenen fandt huskarlene nede i gården den lille dreng, der havde gemt sig bag brændestablen og var frosset ind. Også hans mor blev fundet.... hun gik bort før drengen. Oppe i himlen hos Gud, der genså de hinanden hen på Julenatten.